Øer og øregioner

På denne side

Den interregionale gruppe "Øer og øregioner" giver de europæiske øer og regioner i den yderste periferi en stærkere stemme ved at arbejde for en skræddersyet EU-indsats i øspørgsmål. Gruppens hovedmål er at sikre, at særlige geografisk forhold bliver en hjørnesten i europæisk politik inden for flere sektorer – herunder transport, investeringer, modstandsdygtighed over for klimaforandringer, cirkulær økonomi, konkurrenceevne, bæredygtig turisme og vandresiliens.

Når det gælder øregionernes fremtid, står Europa ved en strategisk skillevej: midtvejsevalueringen af samhørighedspolitikken, Kommissionens tilsagn om at revidere strategien for regionerne i den yderste periferi, den annoncerede ambition om at skabe en særlig EU-strategi for øer samt de kommende forhandlinger om den næste flerårige finansielle ramme (FFR) og samhørighedspolitikken efter 2027. På denne vigtige baggrund er det mere end nogensinde nødvendigt at forsvare ødimensionen og indarbejde den i alle EU-politikker.

Mål

Målene for denne interregionale gruppe er at:

  • styrke den subnationale dimension ved at sikre øer lige udviklingsmuligheder
  • sætte øspørgsmål i centrum for EU's transportpolitik for at forbedre konnektiviteten og mobiliteten
  • skabe en skræddersyet EU-investeringspolitik med specifikke værktøjer og foranstaltninger for øregeringer
  • foreslå ændringer af de eksisterende regler for regional statsstøtte for at tage bedre hensyn til situationen i EU's øregioner
  • udligne øernes klimasårbarhed ved hjælp af målrettede klimatilpasnings- og resiliensforanstaltninger
  • støtte omstillingen til en cirkulær økonomi ved at fremme bæredygtig ressourceforvaltning på alle øer
  • styrke konkurrenceevnen og iværksætteriet på øer ved hjælp af bedre støtte og incitamenter
  • styrke EU's værktøjer til territorial analyse ved at indføre statistiske kategorier for øer og øregioner
  • oprette særlige organer med ansvar for øspørgsmål inden for EU's politiske strukturer for at sikre et vedvarende fokus på emnet.