Programmet for unge folkevalgte politikere

Programmet for unge folkevalgte politikere er et netværk af politikere under 35 år, som har et politisk mandat på regionalt eller lokalt niveau i EU eller i EU-kandidatlandene. Programmet, som finansieres fuldt ud af Det Europæiske Regionsudvalg, giver unge folkevalgte repræsentanter mulighed for at få deres stemme hørt på EU-niveau, deltage i EU's politiske beslutningsproces og i skræddersyede kurser samt meget mere.

yeps
© timothy.lawrence

På denne side

Om programmet

Programmet for unge folkevalgte politikere blev iværksat af RU på det 8. europæiske topmøde for regioner og byer i 2019 for give unge lokalt og regionalt valgte repræsentanter et direkte indblik i EU. Programmet er vokset både i størrelse og omfang siden oprettelsen, og med et netværk på næsten 1000 unge repræsentanter fra EU og EU's nabolande er programmet blevet en integreret del af RU. De unge folkevalgte politikere får på denne måde mulighed for at arbejde tæt sammen med RU-medlemmer og deltage i skræddersyet uddannelse og RU's og flagskibsarrangementer.

Hvert år er der mulighed for at ansøge om at deltage i programmet. Registrer dig for at få besked, når næste indkaldelse af ansøgninger åbner.

Programmets mål

  • At fremme og lette udveksling af bedste praksis blandt lokale og regionale politikere
  • At skabe muligheder for at netværke med RU-medlemmer, politiske grupper og andre unge folkevalgte politikere
  • At give overblik over og hjælp til at gribe de muligheder, som EU tilbyder lokale og regionale områder
  • At give mulighed for at tale EU's regioners og kommuners sag i den europæiske lovgivningsproces gennem høringer af RU's ordførere og debatter om prioriterede politikker
  • At indbyde unge repræsentanter til at deltage i plenarforsamlinger, møder i RU's tematiske underudvalg (i og uden for Bruxelles) og lokale EU-dialoger
  • At indbyde unge repræsentanter til at deltage i RU's flagskibsarrangementer såsom den europæiske uge for regioner og byer, EuroPCom, europæiske topmøder for regioner og byer
  • At styrke unge folkevalgte repræsentanters opsøgende arbejde gennem støtte til kommunikation og skræddersyede kurser.

Multimedier

Podcast

Dokumenter