Konference om offentlig kommunikation
EuroPCom, den europæiske konference om offentlige kommunikation, er det årlige konference- og netværksarrangement for kommunikationseksperter fra lokale, regionale, nationale og europæiske myndigheder samt private kommunikationsagenturer, NGO'er og den akademiske verden.
Det er den største årlige europæiske konference for eksperter i offentlig kommunikation, og den tiltrækker hvert år hundredvis af kommunikationsfagfolk fra hele EU og andre lande. EuroPCom organiseres af Det Europæiske Regionsudvalg i tæt samarbejde med Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, Den Europæiske Investeringsbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Den Europæiske Centralbank, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, Veneziaklubben og universitetet i Bruxelles VUB.
Hvorfor deltage i EuroPCom?
EuroPCom er en fantastisk mulighed for at høre om de seneste tendenser og aktuelle emner inden for offentlig kommunikation, gå på opdagelse i nye idéer og initiativer og mødes med andre kommunikationseksperter fra den offentlige sektor.
Er det gratis at deltage i EuroPCom, eller skal jeg købe en billet?
Det er helt gratis at deltage – det eneste du skal gøre er at melde dig til.
Optages EuroPCom-konferencen?
De fleste møder på konferencen optages, og videoerne vil være tilgængelige på EuroPCom-arrangementets hjemmeside.