Den grønne pagt – going local 

Ambassadører for klimapagten 

Den europæiske grønne pagt er den nye vækststrategi, der skal styre EU mod klimaneutralitet inden 2050. Den europæiske grønne pagt indebærer store ændringer i flere sektorer på alle niveauer: fra klima til energi, fra transport til beskyttelse af biodiversitet, fra landbrug til en mere cirkulær økonomi. Alle byer og regioner bør derfor udnytte denne historiske mulighed og aktivt deltage i forvaltningsmekanismer på flere niveauer i samarbejde med de nationale regeringer og EU og ikke mindst med naboregioner på hele kontinentet.
Indhold


Vores mål

Den europæiske klimapagt spiller en afgørende rolle for en fuld gennemførelse af den europæiske grønne pagt. Den søger at skabe en åben og inklusiv platform for inddragelse af borgere og lokalsamfund i indsatsen for vores klima og miljø. Klimapagten fokuserer på at udbrede kendskabet til og støtte indsatsen for at forbinde og sammen udvikle og gennemføre både store og små klimaløsninger.

RU samarbejder med Kommissionen om at gøre klimapagten til en succes. Den grønne pagt – going Local er et nyt initiativ fra Det Europæiske Regionsudvalg, der har til formål at sætte byer og regioner i centrum for den europæiske grønne pagt og sikre, at både EU's strategi for bæredygtig vækst og covid‑19‑genopretningsplanerne udmønter sig i direkte støtte til byer og regioner og håndgribelige projekter i alle lokalområder. Den grønne pagt – going Local består af en arbejdsgruppe og en række kommunikationsaktiviteter.

I den forbindelse har RU lanceret en indkaldelse af ansøgninger om at blive RU's ambassadører for klimapagten – en rolle, der giver medlemmerne mulighed for aktivt at fremme den grønne pagt i deres lokalområder gennem politisk handling og bedste praksis. Ambassadørerne skal også give regelmæssig feedback om effektiviteten af EU's politikker i praksis og fremme den vertikale gennemførelse. Alle RU‑medlemmer kan ansøge her om at blive RU's ambassadører for klimapagten.

Når RU's ambassadører for klimapagten er blevet udvalgt, bliver de en del af netværket for ambassadører for klimapagten, som forvaltes af Kommissionen. De anerkendes som ambassadører, deres klimaindsats bliver synlig på pagtens websted , og de får adgang til en række kommunikationsværktøjer (der kommer en kommunikationsværktøjskasse for pagten i 2021). De bliver klimaudsendinge, kommer til at tale ved internationale arrangementer og skal tilskynde byer og regioner til at blive frontløbere i gennemførelsen af den europæiske grønne pagt ved at holde satellitarrangementer om klimapagten på lokalt plan. De skal desuden rapportere tilbage til arbejdsgruppen om den grønne pagt – going local om de erfaringer, eksempler på bedste praksis og spørgsmål, som de oplever i praksis.

Indkaldelsen af ansøgninger til at blive RU-ambassadør for klimapagten er et af RU's vigtigste tiltag i forbindelse med klimapagten.

RU støtter derudover forskellige initiativer, der har til formål at styrke RU-medlemmernes og andre lokale og regionale myndigheders potentiale til at vise vejen mod klimaneutralitet. Alle klimaindsatser, alle klimaforpligtelser og alle klimaresultater tæller!

Vil du vide mere, så kontakt os!

Dokumenter

The CoR and the Green Deal

Seneste nyt

Arrangementer

Kommende arrangementer

Tidligere arrangementer

Del :
 
Back to top