EU's årlige regionale og lokale barometer 

12. oktober 2021 

House and someone walking in the street
Hvordan går det med genopretningen i din region efter pandemien? Udnytter din region fordelene ved den digitale revolution? Hvordan bidrager din by til at fremme den grønne omstilling? Hvad mener de regionale og lokale politikere om deres forhold til den nationale regering og EU, og hvilke udfordringer ser de gerne, at EU fokuserer på? Følg med i dette års vurdering af situationen i de europæiske regioner og byer ved Apostolos Tzitzikostas, formand for Det Europæiske Regionsudvalg og leder af regionalregeringen i Centralmakedonien.
Indhold
 
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Apostolos Tzitzikostas 
Kun hvis vi måler tilstanden i vores regioner og byer, kan vi forstå vores Unions tilstand. Kun ved at tage pulsen på vores samfund, kan vi afgøre, hvor effektiv EU har været lokalt og regionalt, og hvad EU er nødt til at gøre for at hjælpe borgerne.

​Europa set i et lokalt perspektiv

Talen om #EURegionalBarometer bygger på EU's årlige regionale og lokale barometer, en rapport fra Det Europæiske Regionsudvalg baseret på udvalgets egne undersøgelser samt akademisk forskning og bidrag fra andre offentlige kilder.

Barometeret giver et øjebliksbillede af de mest presserende udfordringer, som regioner og byer i hele Unionen står over for, og bidrager til, at EU kan træffe oplyste politiske valg. Det fungerer også som vejviser for Det Europæiske Regionsudvalg, når det forfølger sine politiske prioriteter for perioden 2020-2025: At bringe Europa tættere på borgerne, opbygge modstandsdygtige samfund og fremme samhørighed – stedbaserede politikker – som en grundlæggende værdi i EU.

I 2020 indeholdt barometeret en omfattende analyse af konsekvenserne af covid-19 i hele Europa og en vurdering af de lokale og regionale myndigheders fremtrædende rolle i bestræbelserne på at tackle den sundhedsmæssige og økonomiske krise.

Halvandet år efter pandemiens begyndelse fokuserer regioner og byer nu på at sikre en retfærdig og hurtig økonomisk og social genopretning. #EURegionalBarometer 2021 giver et ajourført overblik over en lang række spørgsmål, som vil være afgørende for, om genopretningsindsatsen i vores regioner og byer lykkes: fra sundhed til migration, fra den grønne pagt til den digitale omstilling og fra økonomisk og social samhørighed til styrkelse af det europæiske demokrati.

Undersøgelse: Lokale politikeres syn på Europas fremtid

EU's regionale og lokale barometer omfatter i år den første meningsmåling nogensinde blandt lokale og regionale politikere fra alle EU's 27 medlemsstater. IPSOS-undersøgelsen om de lokale politikere i EU og deres syn på Europas fremtid leverer de oplysninger, der er nødvendige for en mere inklusiv og demokratisk nytænkning af EU's forvaltning.

Læs mere​

Rapporter

Previous editions

Share:
Back to top