Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Vi er parate til at gå over til en cirkulær økonomi  

I dette interview besvarer Tjisse Stelpstra (NL/ECR), der er regional minister i provinsen Drenthe, seks spørgsmål om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi, som er EU's buket af forslag med henblik på at afkoble den økonomiske vækst fra ressourceanvendelse gennem produktion og forbrug af holdbare og genanvendelige produkter, der kan repareres. Handlingsplanen for den cirkulære økonomi blev offentliggjort den 11. marts 2020, og efterfølgende har Tjisse Stelpstra stået i spidsen for Det Europæiske Regionsudvalgs bidrag i form af en udtalelse , som efter planen vedtages på udvalgets plenarforsamling den 12.-14. oktober 2020. Den cirkulære økonomi er en af hjørnestenene i den europæiske grønne pagt, EU's vækststrategi der skal sikre klimaneutralitet senest i 2050.

Tjisse Stelpstra, du er Det Europæiske Regionsudvalgs ordfører for den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi. Kan du fortælle os, hvorfor dette emne er vigtigt?

Cirkularitet er ikke blot den vigtigste måde at redde planetens knappe ressourcer på. Cirkularitet er også et vigtigt middel til at reducere udledningen af CO 2 og dekarbonisere vores økonomi. Den cirkulære økonomi spiller derfor en afgørende rolle i kampen mod global opvarmning. Det er uden tvivl derfor, at den cirkulære økonomi har så fremtrædende en plads i den europæiske grønne pagt, som blev præsenteret af Kommissionens ledende næstformand Frans Timmermans. Desuden findes den cirkulære økonomi overalt. Dens betydning ligger i, at den tackler en række store problemer – fra ressourceanvendelse til affald og forurening, både på EU-niveau og individniveau. Cirkularitet handler ikke kun om økonomien, industrien og behovet for en ansvarlig produktion. Den handler også om den måde, vi lever og forbruger på. Fra det tøj, vi køber, til hvordan vores huse er bygget, den mængde affald vi producerer, og hvor meget vand vi forbruger. Der er tale om daglige valg, og vi er nødt til at ændre vores mønstre, så vi er mere bevidste om vores forbrug og forbruger bæredygtigt og dermed sammen kan bevæge os i retning af et cirkulært samfund. Den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi er et vigtigt sæt værktøjer, som skal hjælpe os i dette omfattende og vigtige arbejde.

Den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi blev offentliggjort af Kommissionen i begyndelsen af covid-19-krisen. Har den cirkulære økonomi efter din mening en særlig rolle at spille i den nye situation, hvor vi oplever både en sundhedskrise og en økonomisk krise?

Helt sikkert! Vi er nødt til at gøre en ekstraordinær indsats for at rette op på de økonomiske og sociale konsekvenser af nedlukningen som følge af covid-19. Vi må imidlertid også erkende, at når vi har fået udryddet covid-19-pandemien, hvilket jeg håber bliver meget snart, vil klimakrisen stadig være her. Covid-19-udbruddet vidner om vores sårbarhed og vores kolossale afhængighed af råmaterialer. Vi ved, at grønne markeder indebærer enorme økonomiske muligheder og skaber arbejdspladser. Så lad os se covid-19-krisen som et wakeupcall. Vi er virkelig nødt til at vende denne krise til en mulighed. Vi må starte forfra, vælge den grønne vej og ændre vores samfund, så det bliver et bæredygtigt samfund.

Hvad mener du om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi? Er den ambitiøs nok til at sikre en hurtig omstilling til en cirkulær økonomi?

Den handlingsplan, som Kommissionen har foreslået, er ambitiøs, men den kunne godt være mere konkret, når det gælder tiltag og tidsrammer. I en række afgørende spørgsmål har vi brug for mere engagement og specifikke mål som drivkraft for forandringer. Når det f.eks. gælder affaldsforebyggelse og offentlige indkøb er vi virkelig nødt til at gøre store fremskridt. Det vil stimulere innovative teknologier og deres udbredelse på markedet, hvis vi formår at sætte realistiske, men udfordrende mål, som om nødvendigt er tilpasset de enkelte regioner. Dette vil føre til reelle fremskridt. Derudover kunne man godt i højere grad have integreret byernes og regionernes rolle i omstillingen til en cirkulær økonomi i den nye handlingsplan. Jeg har tit hørt, at "regionerne er store nok til at gøre en forskel og små nok til at få tingene til at ske." Jeg tror, det lige præcis er det, der er pointen her.

Med udgangspunkt i dine erfaringer, hvordan kan de lokale og regionale myndigheder så yde et bedre bidrag og gøre en større forskel i forbindelse med omstillingen til en cirkulær økonomi?

Byerne og regionerne har mange muligheder for at fremme omstillingen til en cirkulær økonomi. De kan f.eks. gennemføre foranstaltninger i forbindelse med offentlige indkøb, som kan tjene som eksempel for andre. De lokale og regionale myndigheder kan fastsætte standarder og drive markedet i retning af mere bæredygtige produkter og tjenesteydelser. Desuden er regionalt samarbejde en afgørende faktor for offentlig-private partnerskaber, som vi har brug for, hvis vi skal optrappe de bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, som er så afgørende for den cirkulære økonomi. Affaldsbehandling og -håndtering er et andet område, hvor de lokale og regionale myndigheder kan gøre en forskel. De besidder kompetencer og har et stort ansvar, når det gælder regulering, og desuden har de omfattende viden og et bredt erfaringsgrundlag. Kommissionen bør sammen med de lokale og regionale myndigheder udvikle en innovativ strategi med fokus på indsamling og demontering af affald. Europa har brug for den viden og de erfaringer, som de lokale og regionale myndigheder har akkumuleret med hensyn til indsamling og behandling af affald. Endvidere er der et stort behov for regional viden og ekspertise, så vi kan få større indsigt i materialestrømme. I den forbindelse opfordrer vi Kommissionen til at gøre materialestrømme offentligt tilgængelige gennem et digitalt system på europæisk plan. Et andet vigtigt område, hvor de lokale og regionale myndigheder i høj grad kan bidrage i forbindelse med omstillingen til en cirkulær økonomi, er vand. Det er byerne og regionerne, som har ansvaret for vandets kvalitet. Vand er vores vigtigste ressource, men samtidig også husholdningernes og industriens mest omfattende affaldsstrøm. Vand indeholder mange næringsstoffer, som kan genvindes, og bør så vidt muligt som overhovedet muligt genbruges.

Kan du dele et eksempel på bedste praksis fra din region med os?

Måske et af de bedste eksempler er sammenslutningen Circulair Friesland. Dette netværk består af virksomheder, myndigheder, videninstitutioner og NGO'er på regionalt niveau. De har sat sig for at hjælpe Friesland med at blive den mest cirkulære region i Europa senest i 2025. Det har de gjort, fordi de mener, det er nødvendigt, men fremfor alt fordi de grundlæggende ønsker det. Deres motto går ud på at tænke mindre og gøre mere. Aktivitetsområderne varierer fra landbrug til mobilitet og fra biomasse til uddannelse. Ved at dele viden og inspirere og motivere hinanden har udviklingen potentiale til at komme op i gear. En af drivkræfterne bag initiativet er Ingrid Zeegers, som støtter mig i sin egenskab af ekspert i den udtalelse, jeg er ordfører for. Hun omsætter sin omfattende viden til små letfordøjelige bidder for iværksættere og lokale initiativer. Jeg ser hendes entusiasme genspejlet i mange andre personer, som også bidrager til omstillingen til en cirkulær økonomi. De iværksættere i den nordlige del af Holland, som vi talte med i forbindelse med udarbejdelsen af udtalelsen, taler også passioneret om deres arbejde og arbejder utrætteligt for at bringe cirkularitet op på et højere niveau. Jeg tror på, at et cirkulært samfund er et lykkeligt samfund.

Der findes allerede en række initiativer til fremme af den cirkulære økonomi, f.eks. den europæiske platform for cirkulær økonomi, partnerskaber under dagsordenen for byerne og initiativet om cirkulære byer og regioner, for blot at nævne nogle få. Hvilke foranstaltninger bør der efter din mening træffes på EU-niveau for at støtte de lokale og regionale myndigheder (bedre) i forbindelse med omstillingen til en cirkulær økonomi?

Succes starter med, at man deler gode eksempler og inspirerer hinanden. Netværk er ideelle til det formål, men den bedste støtte, EU kan give de lokale og regionale myndigheder, er at udarbejde en stærk og konkret handlingsplan. Mindre snak, mere handling! Det er ofte byerne og regionerne, som må lide under de negative virkninger af produkter, vi ikke længere bruger. Tænk på forureningen af vandet, luften og jorden, hvor producenten ikke har noget ansvar. Her er der virkelig brug for forandring, og med støtte fra alle mine kolleger i Det Europæiske Regionsudvalg er vi klar til at føre denne forandring ud i livet.

Baggrund:

Tjisse Stelpstras udtalelse har til formål at styrke den lokale og regionale søjle i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi, så byerne og regionerne kommer til at stå i centrum for handlingsplanen. Udtalelsen forventes vedtaget på plenarforsamlingen den 12.-14. oktober 2020. Læs vores seneste "I fokus" her.

De økonomiske aktiviteter i EU producerer årligt tilsammen 2,5 mia. tons affald ( Eurostat ). Det er 5 tons pr. indbygger om året. Der findes i dag ingen samlede juridiske og politiske krav, der kan sikre, at alle produkter, som markedsføres i EU, bliver stadig mere bæredygtige og modsvarer kravene om cirkularitet. Det skal der rettes op på med Kommissionens nye handlingsplan for den cirkulære økonomi , som blev præsenteret den 11. marts 2020.

Den cirkulære økonomi er en af hjørnestenene i den europæiske grønne pagt og afgørende for at sikre klimaneutralitet senest i 2050. Den 15. juni 2020 lancerede Det Europæiske Regionsudvalg arbejdsgruppen " den grønne pagt – going local ". Gruppen, der består af 13 lokale og regionale folkevalgte repræsentanter , har til formål at sikre, at den grønne pagt fører til konkrete projekter og direkte støtte til byer og regioner, så de kan gennemføre den bæredygtige omstilling lokalt.

Kontaktpersoner:

Andrea Huisman

A.Huisman@drenthe.nl

David Crous

david.crous@cor.europa.eu