I dette interview svarer Piotr Całbecki (PL/EPP), formand for regionalforsamlingen i Kujawsko-Pomorskie, på fem spørgsmål om vandforvaltning i forbindelse med covid-19-pandemien og den uformindskede globale opvarmning. Ordføreren for RU's udtalelse om vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet efterlyser et paradigmeskift, der giver cirkularitet og bæredygtighed en central plads i vores anvendelse af naturressourcerne, navnlig vandressourcerne. Der vil blive stemt om forslaget til udtalelse på det næste ENVE-underudvalgsmøde den 8. juni . Udtalelsen forventes vedtaget på plenarforsamlingen den 1.-2. juli, hvor der også vil blive afholdt en debat på højt plan om den europæiske grønne pagt.

Kan du som ordfører for vandrammedirektivet fortælle os, hvorfor dette emne er vigtigt for EU og vores regioner og byer? Hvordan vil du vurdere gennemførelsen af direktivet her 20 år efter dets ikrafttræden, og hvilke erfaringer kan vi drage deraf?

Vandrammedirektivet har haft en meget positiv indvirkning. Det har ikke blot forbedret den økologiske tilstand for Europas ferskvand og kystøkosystemer, men også øget samfundets miljøbevidsthed. Her 20 år efter dets ikrafttræden er der dog opstået nye udfordringer og nye løsninger. De nye udfordringer, vi står over for, omfatter blandt andet de voksende konsekvenser af den globale opvarmning og det presserende behov for at gennemføre den europæiske grønne pagt og en ny strategi til at sætte skub i den cirkulære økonomi og bioøkonomien. Vi har for det første behov for systemiske løsninger, der kan omdanne risikoen for tørke til muligheder, som starter med en integrering af vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet. Derudover har vi brug for at udbrede innovative løsninger og udnytte de muligheder, som findes i økohydrologi og naturbaserede løsninger. Det er effektive værktøjer, navnlig til at afbøde de umiddelbare konsekvenser såsom forurening fra diffuse kilder fra landbruget og urbaniserede områder, som genererer omkring 50 % af de forurenende stoffer i visse afvandingsområder.

Du er formand for regionalforsamlingen i Kujawsko-Pomorskie. Vandknaphed og tørke er også et voksende problem i Polen. Hvor vigtigt er det at inddrage de lokale og regionale myndigheder i vandforvaltningen?

Kujawsko-Pomorskie-regionen er en af de mest diversificerede regioner i Polen med hensyn til vandressourcer. Men vi står alligevel over for problemer, som vi er nødt til at løse hurtigt. Vandstanden i Wisłafloden er faldet drastisk på grund af tørke i de seneste år. I den sydlige del af vores region er omfattende landbrugsområder blevet udsat for vandknaphed, hvilket har medført jorderosion, forurening fra diffuse kilder i søer og floder og en forringelse af bæredygtigheden på lang sigt. I den nordlige del af regionen er store naturlige skove og søer derimod et paradis for biodiversiteten. Som regionsformand med en universitetsuddannelse i genoprettelse af søer er jeg helt overbevist om, at de lokale og regionale myndigheder er afgørende for vandforvaltningen. Vi har de bedste forudsætninger for at kortlægge de nøjagtige udfordringer, som hvert område og lokalsamfund står over for, og vi er også bedre i stand til at udvikle skræddersyede politikker, der tager højde for disse omstændigheder.

Klimaforandringerne og covid-19-pandemien har stor indflydelse på vandressourcerne, vandforsyningen i hele Europa og rundt om i verden. Hvad skal der gøres for at sikre adgang til rent vand af god kvalitet for alle?

Vi er nødt til at ændre vores syn på, hvordan vi interagerer med naturen. Vi må ændre den aktuelle mekaniske tilgang, hvor vi tillader os selv blindt at bruge naturressourcerne uden nogen kontrol og ikke mindst konstant at deponere affald og forurenende stoffer. Vi er nødt til at udvikle og omfavne en tilgang til økosystemerne, der sætter cirkularitet i centrum for vores anvendelse af naturressourcerne, navnlig vandressourcerne. Det er ikke muligt at sikre en bæredygtig vandforvaltning uden ansvarlig, inklusiv beslutningstagning, der sørger for, at alle har adgang til rent vand.

Din udtalelse vil også bidrage til handlingsplanen for nulforurening for vand, luft og jord, som Kommissionen fremlægger til næste år. Hvad er dit vigtigste budskab i den forbindelse?

Mit vigtigste budskab er, at vi er nødt til at ændre vores forhold til naturen og dermed udvikle miljøvenlige politikker. I den antropocæne tidsalder, vi lever i, hvor menneskelig aktivitet har den dominerende indflydelse på klimaet og miljøet, må vi alle blive ansvarlige beslutningstagere. Vil vi forsætte med at ødelægge naturen og udgøre en direkte trussel mod den menneskelige civilisation, eller vil vi lære at forvalte ressourcerne på en bæredygtig måde? Vi har en rigtig god mulighed for at bevæge os mod en cirkulær økonomi, der respekterer miljøet og benytter vand og andre vigtige ressourcer på en bæredygtig måde. Handlingsplanen for nulforurening for vand, luft og jord er et afgørende punkt i denne omstilling.

Din udtalelse vedrører udfordringerne i forbindelse med oversvømmelser, vandforurening og de miljømæssige konsekvenser af menneskelig aktivitet. Hvilke instrumenter har de lokale og regionale myndigheder brug for, hvis de skal reagere bedre på disse udfordringer?

Konsekvenserne af menneskelig aktivitet for miljøet og især vandressourcerne har en kumulativ virkning og skaber en farlig spiral. Vi har brug for et nyt paradigme, der bygger på videnskabelig dokumentation, som hjælper de lokale og regionale myndigheder med at træffe de bedste politiske beslutninger. For at opnå dette er det vigtigt at etablere et permanent samarbejde mellem de lokale og regionale politiske beslutningstagere og videnskabsfolk. Som et eksempel er vi stolte af at nævne vores samarbejde med professor Maciej Zalewski, direktør for European Regional Centre for Ecohydrology (ERCE), det internationale institut ved det polske videnskabsakademi, som beskæftiger sig med undersøgelser af interaktionerne mellem vand og økosystemer.

Derudover har vi brug for yderligere instrumenter til at styrke uddannelse inden for bæredygtighed, øge opmærksomheden i samfundet og udvikle viden og værdier, der fører til en mere bæredygtig livsstil. Den digitale verden giver borgerne enorme muligheder for at engagere sig direkte i dette. En mobilapp, som er udviklet for nyligt gennem projektet AMBER (Adaptive Management of Barriers in European Rivers) er et godt eksempel, da den også indeholder et program for "borgervidenskab" til at inddrage myndigheder, NGO'er og offentligheden i indsamling og formidling af data. I dag giver den europæiske grønne pagt nye muligheder, da den sørger for en samlet vision baseret på en solid tværfaglig ramme. Derfor er jeg optimistisk med hensyn til fremtiden.

Bemærkninger:

Forslaget til udtalelse om "Kvalitetskontrol af vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet" af ordfører Piotr Całbecki (PL/EPP) findes på 23 EU-sprog og kommer til afstemning på det næste ENVE-underudvalgsmøde den 8. juni. Mødedokumenterne kan downloades her.

En tredjedel af EU's landjord lider under vandknaphed. Vandknaphed er et problem i mange medlemsstater. Klimaforandringerne fører til uforudsigelige vejrmønstre, og man må derfor fremover i højere grad forvente tørke og mangler i kvantiteten og kvaliteten af ferskvandsressourcer. RU's pressemeddelelse af 11/12/2018 om genbrug af vand og bevarelse af grønne byområder.

Kontaktperson:

David Crous

Tlf.: +32 (0) 470 88 10 37

david.crous@cor.europa.eu