Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
"Vi er nødt til at skride til handling nu – i fællesskab" ‎ Lokale og regionale ledere udarbejder plan for gennemførelsen af den europæiske grønne pagt  
RU lancerer et forum for byer og regioner, mens Kommissionen og medlemsstaterne gennemfører den grønne pagt

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) har fremlagt en række krav til den europæiske grønne pagt, som efter udvalgets mening skal opfyldes, hvis vi skal opnå klimaneutralitet inden 2050. I spørgsmål om alt fra energi til mobilitet, landbrug, biodiversitet, digitalisering og den cirkulære økonomi mener RU, at den grønne pagt har brug for en klar handlingsplan med målbare mål, målrettede tiltag og passende finansiering, som bør udarbejdes sammen med de lokale og regionale myndigheder, hvis Europa skal kunne håndtere klimakrisen.

RU opfordrede i en debat med Frans Timmermans, Kommissionens nyudnævnte ledende næstformand med ansvar for den europæiske grønne pagt, EU til at holde den globale opvarmning på under 1,5 °C ved at udarbejde en ambitiøs lovgivnings- og finansieringspakke, der skal hjælpe alle regioner og byer med at gennemføre relevante omstillinger, og som sætter bæredygtighed i centrum for alle politikker. Den resolution, der bliver vedtaget i Bruxelles, kort før Kommissionen den 11. december løfter sløret for planerne for den grønne pagt, opfordrer EU til at indarbejde en forpligtelse i lovgivningen til at blive kulstofneutral inden 2050, opjustere energi-, klima- og miljømålene og yde tilstrækkelig støtte til regionerne og byerne.

Karl-Heinz Lambertz , formand for Det Europæiske Regionsudvalg, sagde: "Vi kan ikke længere lukke øjnene for klimakrisen. Den europæiske grønne pagt er EU's sidste chance for at udvise troværdighed, opfylde sine internationale forpligtelser og udstikke en tydelig kurs for kulstofneutralitet inden 2050. EU skal tænke miljøet ind i alle sine politikker og investeringer og sikre en retfærdig omstilling, der støtter alle regioner og byer. De lokale og regionale myndigheder skal være fuldgyldige partnere og aktører med konkrete investeringer i ryggen. EU's nuværende budgetforslag, bl.a. om nedskæringerne i samhørighedspolitikken, vil undergrave regionernes og byernes bestræbelser på at optrappe klimaindsatsen. Tiden er ved at løbe fra os, og vi må ikke nøle. Vi er nødt til at skride til handling i fællesskab. Hvis den grønne omstilling ikke påbegyndes i vores byer og regioner, kommer den slet ikke til at ske."

Frans Timmermans , Kommissionens ledende næstformand, advarede mod passivitet og sagde: "Alle myndighedsniveauer skal spille deres rolle, hvis det skal lykkes os at forme vores fælles fremtid: det er ikke noget, som de nationale regeringer kan gøre alene. Byer og regioner spiller en meget stor rolle i den radikale omstilling, som den grønne pagt skal frembringe i vores samfund. Hvad enten det gælder CO 2 -fri transport eller beskyttelse af biodiversitet, energieffektive bygninger eller grønnere byer og genplantning af skov – vi har brug for jer alle. Vi kan ikke nå målene i den grønne pagt uden de lokale og regionale myndigheder."

Unge folkevalgte politikere fremlægger deres krav

Under debatten på plenarforsamlingen fremlagde en gruppe af unge folkevalgte politikere deres krav til EU for Kommissionens ledende næstformand Frans Timmermans og RU's formand Karl-Heinz Lambertz. En repræsentant for programmet 'Young Elected Politician (YEPs) United 4 Climate' , Marina Grech , der er medlem af byrådet i Qormi, Malta, sagde: "Vi, de unge ledere, arbejder hårdt i vores lokalsamfund for at sikre os selv og vores børn en bæredygtig fremtid, der er værd at leve i. Vi står sammen og mødes på tværs af partier og europæiske lande. Hvis jeg som 19-årig kan foretage mig noget, og hvis jeg kan stå her i dag og få vores stemme igennem, så kan I også."

RU deltager i COP25 i Madrid i denne uge for at sætte fokus på byernes og regionernes rolle i fremskyndelsen af klimaindsatsen.

Se hele debatten her. Billeder fra plenarforsamlingen her .

Den grønne pagt i partnerskab med de lokale og regionale myndigheder: Vigtigste anbefalinger

Højere mål og ambitioner i EU

Den globale opvarmning bør begrænses til 1,5 °C, der bør fastlægges en retlig forpligtelse til at sikre et klimaneutralt EU inden 2050, og målet for reduktion af drivhusgasemissioner bør øges til mindst 55 %, energieffektivitetsmålet bør fastsættes til 40 % og målet for vedvarende energi til 40 % inden 2030.

Affaldsmål for 2030: Målet for genanvendelse af kommunalt affald bør fastsættes til 70 %, mængden af madspild reduceres med 50 %, og deponering af restaffald bør ikke overstige 5 %.

Integrering af bæredygtighed og samarbejde med lokale og regionale myndigheder

En klar plan: Der bør udarbejdes en dagsorden for den grønne pagt med målbare mål og en målrettet indsats og finansiering i samarbejde med byerne og regionerne inden for rammerne af gennemførelsen af FN's verdensmål. Fremskridtet bør følges gennem EU's procedure for Unionens tilstand.

Lancering af klima- og energidialoger på flere niveauer: De lokale og regionale myndigheder bør inddrages i de nationale energi- og klimaplaner og i udviklingen af regionalt og lokalt bestemte bidrag

Et nyt forum for den grønne pagt: RU lancerer et forum for lokale og regionale myndigheder med henblik på et samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne om at vurdere gennemførelsen af den grønne pagt.

Et bæredygtigt EU: Bæredygtighed bør integreres i alle EU's politikker, makroøkonomiske prioriteter og finansielle instrumenter, det europæiske semester og EU's budget efter 2020.

Handel: EU's handelsaftaler bør vurderes i forhold til målet om at reducere drivhusgasser og bæredygtighed.

Bæredygtigt landbrug: Den finansielle støtte til miljøvenlig praksis bør styrkes i begge søjler under den fælles landbrugspolitik.

Mobilitet: Der bør træffes EU-foranstaltninger til sikring af mere lige konkurrencevilkår, herunder en gennemgang af afgiftsordningerne for visse brændstoffer.

Miljømæssig omstilling: Der efterlyses et 8. miljøhandlingsprogram tilpasset målene for den grønne pagt. EU har brug for mere ambitiøse politikker for luft- og vandkvalitet, farlige kemikalier og pesticider for at opfylde målet om nulforurening.

Finansiering af den grønne pagt

Nye ressourcer: CO 2 -grænseafgiften bør støttes, og emissionshandelssystemet og flybrændstofsafgifterne udvides.

Fonden for retfærdig omstilling : Fonden bør tilføres nye ressourcer i tillæg til EU's samhørighedsfondsmidler.

Et grønt EU-budget efter 2020: Mindst 30 % af EU's budget efter 2020 bør øremærkes til klima- og biodiversitetsforanstaltninger, mens statsstøtten til fossile brændstoffer udfases. Midlerne til samhørighedspolitikken bør forblive uændret.

Reserve til uforudsete udgifter: Der bør afsættes økonomisk støtte til den grønne pagt, hvis der ikke er indgået en aftale om EU's budget inden 2020.

Statsstøtte: Det tilladte niveau for statsstøtte bør øges, og energibeskatningsdirektivet bør fremme lavemissionsbrændstoffer.

EU-tilskud, -støtte og -støtteprogrammer, der skader miljøet, bør afskaffes.

Finansiering af boligrenovering: Udvalget efterlyser en EU-handlingsplan for boliger til overkommelige priser til bekæmpelse af energifattigdom sammen med en ambitiøs finansieringsplan for renovering af boliger.

Kommunikation med borgerne

Konference om Europas fremtid: Kommissionen bør sammen med RU organisere en række borgerdialoger med fokus på den grønne pagt og klimaforandringerne.

Kontaktperson: PresseCdr@cor.europa.eu

Del: