Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Vores byer efter covid-19: Leipzigcharteret er stadig lige så relevant som før  

I dette interview svarer Juan Espadas (ES/PES) , borgmester i Sevilla og formand for RU's ENVE-underudvalg og arbejdsgruppen om den grønne pagt – going local, på fire spørgsmål vedrørende det nye Leipzigcharter , som indeholder en række principper, der skal gøre de europæiske byer mere bæredygtige, modstandsdygtige og inklusive. RU's udtalelse om fornyelse af Leipzigcharteret blev vedtaget på plenarforsamlingen i oktober 2020. I dag er det nye Leipzigcharter stadig lige relevant, navnlig når det handler om at fremme byernes bæredygtighed efter covid-19-pandemien.

Covid-19-pandemien har understreget behovet for at udvikle blød mobilitet og tilrettelægge arbejdet i byerne på en ny måde. Disse anbefalinger stemmer ligeledes overens med målene i Parisaftalen og gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG). Mener du, at din udtalelse om fornyelsen af Leipzigcharteret om bæredygtige europæiske byer står i forreste linje med hensyn til at foreslå nye udviklingsstrategier for byerne i tiden efter covid-19 og under genopretningsplanen?

Både den tyske regering, der havde EU-formandskabet i andet halvår af 2020, og Det Europæiske Regionsudvalg begyndte forberedelserne af det nye Leipzigcharter , længe før covid-19-krisen brød ud. Som folkevalgte politikere skal vi sikre os, at vi forvandler denne forfærdelige krise til en mulighed for at forbedre livskvaliteten for alle borgere. I de seneste år har vi i høj grad forbedret vores fælles strategier til bekæmpelse af klimaændringer gennem vigtige internationale aftaler – december 2020 markerede 5-årsdagen for klimaaftalen i Paris. Det nye Leipzigcharter opdaterer byområdernes behov under de nye globale rammevilkår. Byerne er drivkraften bag de forandringer, der skal skabe en mere bæredygtig og sund verden. Nu, hvor vi er nået til enighed om EU's nye langsigtede budget og covid - 19-genopretningsplanen, står det klart, at Leipzigcharteret i uformindsket omfang spiller en stor rolle, når vores byer skal træde ind i en ny æra med bæredygtighed, modstandsdygtighed og inklusion.

Din udtalelse slår fast, at det er nødvendigt at indgå i et partnerskab med de europæiske byer, hvis EU skal nå de mål, som Unionen har fastsat i den europæiske grønne pagt. Mener du, at de lokale og regionale myndigheder er tilstrækkeligt involveret i gennemførelsen af genopretningsplanen Next Generation EU? Vil de midler, der er tildelt regioner og byer til udvikling af bæredygtige byer – i bæredygtige regioner – være tilstrækkelige til at gennemføre den grønne og den digitale omstilling i Europa uden at lade nogen i stikken?

For det første må vi erkende, at hver enkelt EU-medlemsstat har sin egen administrative struktur. Det er derfor en ret kompleks opgave at foretage en nøje analyse af inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder på EU's politikområder. Det Europæiske Regionsudvalg er uden tvivl det forum, der sikrer inddragelsen af byer og regioner i EU's beslutningsproces, og især i Next Generation EU , som er den genopretningsplan, der skal gøre det muligt at overvinde de dramatiske sociale og økonomiske følger af covid-19. Vi må ikke glemme, at byerne er de forvaltningsenheder, der befinder sig tættest på borgerne, og dem, der skal gennemføre de fleste genopretningsforanstaltninger. Lokale – og regionale – myndigheder skal derfor stå i centrum for udformningen af genopretningsplaner og prioriterede investeringer. I begyndelsen af 2020 præsenterede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, Kommissionens prioriteter, hvor den europæiske grønne pagt , EU's nye vækststrategi, der skal sikre klimaneutralitet senest i 2050, stod øverst. Alle EU-politikker skal være i overensstemmelse med principperne og målsætningerne i den europæiske grønne pagt. Vi kan ikke se os tilbage. Enten er fremtiden grøn, eller også vil der ikke være nogen fremtid. Byernes rolle er afgørende for opfyldelsen af dette mål.

Covid-19 har også fremhævet den indbyrdes afhængighed mellem by- og landområder, navnlig med hensyn til fødevaresystemernes organisation i Europa. Hvad foreslår din udtalelse, at der gøres for at styrke samarbejdet mellem disse områder, så de mål, der er fastsat i samhørighedspolitikken, den grønne pagt og fra jord til bord-strategien kan opfyldes på mere effektiv vis?

Vi er nødt til at styrke samarbejdet mellem by- og landområder, hvis vi skal skabe mere bæredygtige byer. Samarbejde om fødevareproduktion og -forbrug er en nøglefaktor. Fremme af forbruget af fødevarer, der produceres tæt på byområder, vil ikke kun bidrage til bæredygtigheden af vores fødevaresystemer, men også forbedre vores sundhed. Jeg mener også, at vi skal fremhæve storbyområdernes betydning, da vi ikke kan få en forståelse af, hvordan byer fungerer, uden at se nærmere på de omkringliggende storbyområder, som skal samarbejde som helhed for at forbedre ressourceeffektiviteten i byerne.

Kommissionen presser på med sit initiativ til fremme af "bedre regulering". Hvad foreslår du på dette område? Er det efter din mening nødvendigt at reformere det europæiske semester for bedre at tage hensyn til regioner og byer, samhørighedspolitikkens mål og gennemførelsen af den europæiske grønne pagt?

For det første vil jeg gerne gøre det klart, at bedre regulering ikke er ensbetydende med deregulering. EU er nødt til at fungere mere effektivt i dag, og coronaviruspandemien har været et lærestykke i den henseende. Den eneste måde at opfylde dette mål på er ved at styrke samarbejdet og koordineringen mellem de forskellige forvaltningsniveauer, dvs. på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Dette er helt sikkert det første skridt i retning af bedre regulering! F.eks. kan det europæiske semester, som er den europæiske proces, hvor der udarbejdes specifikke økonomiske henstillinger til EU's medlemsstater på årsbasis, ikke fortsætte med bare at være en bureaukratisk øvelse uden demokratisk kontrol, der ikke er forankret i de europæiske regioner. Derfor ønsker vi i Det Europæiske Regionsudvalg, at regioner og byer formelt inddrages i udarbejdelsen af disse henstillinger. Vi anmoder også om, at Europa - Parlamentet får beføjelser til fuldt ud at varetage sin rolle med hensyn til demokratisk kontrol, hvilket ikke er tilfældet i dag. Desuden kan man på et tematisk plan undre sig over, at der indtil for nylig har manglet henstillinger vedrørende offentlige investeringer, solidaritet og målene for bæredygtig udvikling i de specifikke retningslinjer for det europæiske semester, navnlig når den aktuelle krise viser, hvor nyttige de ville have været. Vi skal ændre denne tilgang, så vi kan foretage justeringer og reagere på borgernes og lokalområdernes konkrete behov. Kun på den måde kan den europæiske grønne pagt gennemføres, uden at nogen lades i stikken.

Baggrundsinformation

Leipzigcharteret om bæredygtige europæiske byer , som blev vedtaget under det tyske EU-formandskab i 2007, bidrog til at udvikle konceptet om integreret byudvikling på EU-plan og havde indflydelse på udviklingen af EU - initiativer såsom dagsordenen for byerne .

Det nye Leipzigcharter blev vedtaget på det uformelle møde mellem ministrene med ansvar for byudvikling og territorial udvikling den 30. november 2020.

I den nye udgave tages der højde for pandemiers indvirkning på større og mindre byer og den deraf følgende potentielle forøgelse af de territoriale forskelle. Den nye tekst støtter principperne om en integreret, stedbaseret tilgang for flerniveaustyring.

Det nye charter anerkender, at de omkringliggende landdistrikter skaber store fordele for byerne. I den nye udgave af Leipzigcharteret anerkendes det udtrykkeligt, at det er vigtigt at fremme "digital samhørighed" i Europa, både for borgerne og i Unionens territorier.

Det nye Leipzigcharter anerkender gyldigheden af de tre søjler (bedre regulering, bedre finansiering og bedre viden) i EU's dagsorden for byerne, som fastlagt i Amsterdampagten.

I andet halvår af 2020 fulgte det tyske EU-formandskab RU's anbefaling om at fremlægge rådskonklusioner om Leipzigcharteret, EU's dagsorden for byerne og dens forbindelse med EU's territoriale dagsorden. Disse konklusioner blev forelagt for og vedtaget af Rådet for Miljø den 17. december 2020.

Kontaktperson: pressecdr@cor.europa.eu

Del: