Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Det er på tide at udrydde energifattigdom i Europa  
Lokale myndigheder opfordrer Kommissionen til at opstille konkrete mål for at nedbringe energifattigdom inden 2030 og helt udrydde den inden 2050.

Energifattigdom er en stor samfundsmæssig udfordring, der har direkte sundhedsmæssige konsekvenser, og som vedrører ca. 54 mio. europæere ( Kommissionen ). Høje energipriser, lave indkomster og fugtige, usunde boliger, der er dårligt isoleret, resulterer i, at en større andel af befolkningen rammes af energifattigdom. Gennem det seneste årti er elektricitetspriserne steget betydeligt i de fleste lande, hvilket i kombination med den nylige økonomiske og finansielle krise og europæiske bygningers dårlige energimæssige ydeevne har resulteret i, at energifattigdom giver anledning til voksende bekymring.

Ca. 11 % af EU's befolkning - 54 mio. europæere - er berørt af energifattigdom. Alligevel har de færreste EU-lande sat antal på eller udpeget de sårbare energiforbrugere, og de målretter heller ikke deres tiltag til bekæmpelse af energifattigdom på passende vis.

Det Europæiske Regionsudvalg bekymrer sig i høj grad om energifattigdom og har enstemmigt vedtaget udtalelsen " Flerniveauforvaltning og tværsektorielt samarbejde for at bekæmpe energifattigdom " . Den indeholder en række forslag, bl.a. om videreudvikling af EU's definition af energifattigdom, målrettede investeringer i energieffektivitet, en tilpasning af det indre marked, der skal sikre lave energipriser til husholdningerne samt tidsbestemte mål for udryddelsen af energifattigdom.

Ordfører Kata Tüttő (HU/PES) , byrådsmedlem i det 12. bydistrikt i Budapest, sagde: "I dag lever mere end 50 mio. europæere i energifattigdom, hvilket betyder, at de er tvunget til at vælge mellem at opvarme deres boliger eller købe mad. Det har alvorlige konsekvenser for deres sundhed og trivsel, og vi ved, at kvinder er hårdest ramt. Retten til ren energi til overkommelige priser, der også indgår i de 17 mål for bæredygtig udvikling, bør være garanteret for alle europæiske borgere. EU kan skabe direkte fordele for borgerne og dermed demonstrere sin merværdi ved at sikre en optimal udnyttelse af investeringer i energieffektivitet til renovering af Europas bygninger, oprettelse af særlige sociale sikringsordninger og et velfungerende og konkurrencedygtigt indre marked, der resulterer i lave energipriser til forbrugerne. En retfærdig energi- og klimaomstilling, der ikke lader nogen i stikken, starter med udryddelsen af energifattigdom."

Medlemmerne er enige om, at de grundlæggende energipriser for private forbrugere ikke kan overlades til selvregulering på markedet. For at begrænse alt for høje omkostninger til energi opfordrer byer og regioner EU til at opstille retlige rammer, der giver medlemsstater og lokale og regionale myndigheder de rette værktøjer til at sikre energi til en overkommelig pris for alle. I den henseende tilslutter RU sig ligeledes Europa-Parlamentets opfordring til Kommissionen om at udarbejde yderligere retningslinjer for, hvornår medlemsstaterne har lov til at gribe ind på markedet for at forebygge, at "et betydeligt antal husstande" rammes af energifattigdom.

De lokale ledere foreslår et moratorium for ophør med eller suspension af leveringen af basale energitjenester til borgere, der ikke har betalt.

Byer og regioner tilskynder medlemsstaterne til senest i marts 2020 at gennemføre det reviderede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD) i national lovgivning. Det nye EPBD trådte i kraft den 9. juli 2018. Det indeholder foranstaltninger, der skal fremskynde renoveringen af bygninger, så de får mere energieffektive systemer, og styrke nye bygningers energimæssige ydeevne.

Medlemmerne minder imidlertid om, at det nye EPBD bør suppleres med yderligere mål og investeringer møntet på at renovere Europas bygningsmasse, idet indsatsen for at udrydde energifattigdom ellers vil være utilstrækkelig.

Tilstrækkelig opvarmning, afkøling, belysning og energi til husholdningsapparater er en forudsætning for at sikre en ordentlig levestandard samt borgernes sundhed. Energifattigdom opstår, når en husholdning ikke har råd til tilstrækkelige energitjenester i hjemmet ( Kommissionen ).

De lokale ledere ønsker, at mandatet for det europæiske observatorium for energifattigdom forlænges, så det fortsat kan indsamle og evaluere data, der leverer et vigtigt input, når politikken til udryddelse af energifattigdom skal forbedres. Medlemmerne minder om, at to tredjedele af medlemsstaterne stadig ikke følger udviklingen i energifattigdom ved hjælp af kvantitative data.

Bemærkninger til redaktører:

Energifattigdom defineres som "en situation, hvor en husstand eller et individ ikke har råd til basal energiforsyning (opvarmning, køling, belysning, mobilitet og strøm) til sikring af en rimelig levestandard pga. en kombination af lav indkomst, høje energiudgifter og lav energieffektivitet i hjemmet" (definition ifølge borgmesterpagten for klima og energi). Borgmesterpagten for klima og energi har fastlagt energifattigdom som sin tredje søjle og spiller en ledende rolle i indsatsen for at holde fokus på denne problematik frem mod 2030.

Energifattigdom berører ca. 11 % af EU's befolkning. Se hele undersøgelsen her.

Landspecifik information findes i rapporten "Energy Poverty in the European Union" , der er udgivet af det europæiske energinet (2019).

Energifattigdom er en særlig form for fattigdom, der er forbundet med en række negative konsekvenser for borgernes sundhed og trivsel, herunder luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme samt psykiske problemer, der forværres som følge af de lave temperaturer og den stress, der følger af ikke at kunne betale sine energiregninger. Hertil kommer dårligere uddannelsesmæssige resultater for de børn, der er berørt. Energifattigdom har indirekte konsekvenser for mange politikområder, herunder sundhed, miljø og produktivitet. Bekæmpelsen af energifattigdom har potentielt mange fordele, bl.a. lavere offentlige sundhedsudgifter, mindre luftforurening og færre CO 2 -emissioner, større komfort og trivsel, større økonomisk råderum for husholdningerne og øget økonomisk aktivitet ( Kommissionen ).

Med pakken Ren energi til alle europæere har Kommissionen foreslået en vifte af foranstaltninger, der skal imødegå energifattigdom ved hjælp af energieffektivitet, garantier mod afkobling og en bedre definition og overvågning af problemet på medlemsstatsniveau gennem de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Den lovgivningsmæssige kontekst I EU for energifattigdom er derfor ved at blive ændret. Energifattigdom nævnes i det nye direktiv om energieffektivitet (2018/2002), det nye direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (2018/844) og forvaltningsforordningen (2018/1999). Elektricitetsdirektivet (2009/72) henviser ligeledes til energifattigdom, hvor der blev opnået politisk enighed om den reviderede version i december 2018. (Læs mere her) .

I følge EU's observatorium for energifattigdom er de vigtigste indikatorer for energifattigdom følgende: "lave absolutte energiudgifter" , "ubetalte forsyningsregninger" , "energiudgifter lægger beslag på en stor andel af indkomsten" og "manglende evne til at opvarme boligen tilstrækkeligt" .

Elektricitetspriserne for private forbrugere har været støt stigende gennem de seneste tolv år. Den gennemsnitlige udgift til en kilowatt-time i EU28 er steget fra 0,18 EUR i første halvår af 2007 til 0,21 EUR i andet halvår af 2018 (Eurostat), men med meget store forskelle medlemsstaterne imellem.

Danmark (0,31 EUR), Tyskland (0,30 EUR), Belgien (0,29 EUR), Irland (0,25 EUR) og Spanien (0,24 EUR) er i top fem over lande, hvor en kilowatt-time er dyrest, når skatter og afgifter er inkluderet. Blandt de medlemsstater, hvor en kilowatt-time er billigst, er Bulgarien (0,10 EUR), Litauen (0,10 EUR), Ungarn (0,11 EUR), Rumænien (0,13 EUR), Malta (0,13 EUR) og Polen (0,13 EUR) (Eurostat) .

En af de primære indikatorer for energifattigdom er " ubetalte forsyningsregninger ", som viser andelen af husholdninger, som har været ude af stand til at betale forsyningsregningerne til tiden (varme, elektricitet, gas, vand m.m.) på grund af økonomiske vanskeligheder. I EU28 er denne andel faldet fra 9 % til 7 % i perioden fra 2010 til 2017, men der er stadig tale om ekstremt store forskelle. I 2017 oplyste 38 % af grækerne , 30 % af bulgarerne og 21 % af kroaterne , at de havde betalt deres energiregninger for sent af økonomiske årsager. Følgende lande ligger over EU-gennemsnittet på 7 %: 16 % i Rumænien , 14,3 % i Slovenien , 13,9 % i Ungarn , 13,7 % på Cypern , 11,9 % i Letland , 8,5 % i Polen og 7,4 % i Spanien (Eurostat).

EPBD (direktivet om bygningers energimæssige ydeevne) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet.

Kontakperson: David Crous | Tlf. +32 (0) 470 88 10 37 | david.crous@cor.europa.eu