Den brutale invasion af Ukraine er en påmindelse om, at EU's 27 medlemsstater på trods af deres forskelle er tæt forbundet i kraft af deres engagement for fred, fælles grundlæggende værdier, demokrati og solidaritet. Borgernes tillid til EU er dog fortsat lav: resultaterne af det nylige præsidentvalg i Frankrig er mere et lettelsens øjeblik end en anledning til fejring med 41 % af de afgivne stemmer til det yderste højre. I dag – på Europadagen – efter et år med drøftelser på konferencen om Europas fremtid er tiden inde til ærlige overvejelser om, hvordan vi kan reformere den måde, hvorpå Unionen fungerer, så den bliver mere effektiv og lydhør og kommer tættere på de mennesker, den tjener.

Pandemien og den humanitære reaktion på krigen i Ukraine har vist, at EU i krisetider er afhængig af sine regioner, byer og landsbyer. Modige borgmestre har stået sammen med deres medborgere i Ukraine, mens polske, rumænske og ungarske grænseregioner yder bistand og husly til langt størstedelen af de over 5 millioner ukrainske flygtninge. Byer og regioner i hele EU indsamler fødevarer, medicin og førstehjælp, som de sender til Ukraine.
EU's lokale og regionale myndigheder støtter også millioner af ukrainske flygtninge på andre måder og giver dem adgang til arbejdsmarkedet, boliger, uddannelse og andre sociale tjenester. EU har resolut støttet disse lokale og regionale myndigheder og givet dem mulighed for at anvende uudnyttede EU-midler til at håndtere den nye nødsituation. Kommissionen har anvendt EU's samhørighedspolitik – regionalfonde – til at støtte de regioner, der modtager flygtninge. Behovet for samhørighed – som en investering og værdi – har aldrig været tydeligere.
Krigen i Ukraine har også sat EU's energisikkerhed under alvorligt pres og øger energifattigdommen, som allerede berører mere end 30 millioner europæere. Beslutningen om at fortsætte med at købe gas og olie fra Rusland for at opretholde stabiliteten har slået fejl. Navnlig i betragtning af hvor mange borgere og unge der bekymrer sig over klimakrisen, er en tilbagevenden til fossile brændstoffer udelukket. EU skal fremskynde omstillingen til en kulstofneutral økonomi. De lokale og regionale myndigheder spiller en rolle med hensyn til at decentralisere energiproduktionen, øge investeringerne i ren energi og finansiere renoveringen af bygninger.
I mere end et årti har meningsmålinger vist, at de lokale og regionale myndigheder er det myndighedsniveau, som borgerne har størst tillid tid. Der er en ganske enkel årsag hertil: de lokale myndigheder er en del af borgernes daglige liv, idet de lytter til og reagerer på deres behov og søger at imødekomme deres ønsker. Lokale og regionale folkevalgte repræsentanter står desuden bag gennemførelsen af 70 % af EU's love i vores regioner. Denne centrale rolle kommer imidlertid ikke tilstrækkeligt til udtryk i lovgivningsproceduren på EU-plan.
Tiden er inde til at styrke denne vigtige rolle gennem Det Europæiske Regionsudvalg, som bør bevæge sig fra sin nuværende rådgivende funktion i retning af en bindende rolle på områder med en klar territorial dimension. Dette vil føre til bedre regulering og større demokratisk legitimitet i EU. Det vil give de 1,2 millioner lokale og regionale ledere en grund til at bygge bro over kløften mellem EU og dets borgere.

Konferencen om Europas fremtid har efter et år med debatter og gode intentioner vist, at borgerne kræver mere gennemsigtighed, større inddragelse, mere bæredygtighed og mere sikkerhed. Den institutionelle debat har fundet sted i Bruxelles og Strasbourg, og processen har styrket opfattelsen af, at de lokale og regionale folkevalgte er bindeleddet mellem borgerne og de nationale regeringer og Europa. Det er på tide at tale og handle uden for EU's og de nationale hovedstæders regi, hvis det europæiske demokrati skal overleve, og at give skeptikere og dem, der føler sig ladt i stikken, mulighed for at komme til orde.
Konferencen om Europas fremtid har også vist, at det er muligt at foretage mange forbedringer inden for rammerne af de gældende EU-traktater. Eksempelvis fastsættes det i traktatens artikel 20, at "enhver unionsborger har valgret og er valgbar ved valget til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor den pågældende har bopæl, på samme betingelser som statsborgere i denne stat". Eftersom 70 % af EU-lovgivningen gennemføres af myndigheder på regionalt og lokalt plan, kan vi tage fat på EU-spørgsmål gennem de mange lokal- og regionalvalg, der hele tiden finder sted. Selv om denne ret har været fastsat i traktaterne i årevis, har EU ikke investeret i borgernes tillid på lokalt plan. Unionsborgerskabet indebærer rettigheder og ansvar. En af disse er at vælge og blive valgt. Derfor udgør denne traktatbestemmelse en endnu uudnyttet mulighed, som borgerne kan forvente, at EU investerer mere i, navnlig i perioden mellem valgene til Europa-Parlamentet. Dette skal der nu rådes bod på, da ekstremister og populister i modsat fald vil få endnu mere vind i sejlene.
For så vidt angår væsentlige spørgsmål som sundhed, forsvar eller at gøre EU's beslutningstagning mere effektiv, bør traktatændringer ikke være tabu. Derfor er Europa-Parlamentets forslag til et nyt konvent om Europas fremtid en velkommen mulighed for grundlæggende at ændre de lokale og regionale myndigheders og Det Europæiske Regionsudvalgs rolle. Hvis konferencen derimod ikke fører til nogen ændringer, vil den blot blive betragtet som endnu en gang "spil for galleriet" fra EU's side uden nogen reel merværdi for borgerne. Den skal reagere på de mange reformforslag, da den ellers risikerer at blive opfattet som endnu et meningsløst propagandaredskab.

Europa er nødt til at ændre kurs og sætte sine regioner og byer i centrum, da det ellers risikerer, at borgerne fremtvinger ændringer, næste gang de går til valg. EU's beskyttelse af flygtninge og håndtering af klimakrisen og den økonomiske genopretning efter pandemien vil komme til at forme borgernes syn frem til 2024. I og med at valget til Europa-Parlamentet nærmer sig, vil de næste 12 måneder blive afgørende for at styrke borgernes følelse af, at Den Europæiske Union rent faktisk har betydning for dem, deres familie og deres liv. Tiden er inde til, at EU rykker tættere på sine borgere.