Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Renoveringsbølgen bliver afgørende for Europas økonomiske og sociale genopretning  

I dette interview svarer Enrico Rossi (IT/PES), som er medlem af byrådet i Signa (Firenze) og tidligere regionalrådsformand i Toscana (2010-2020), på seks spørgsmål om udtalelsen om EU-initiativet "Renoveringsbølgen", som blev vedtaget af Det Europæiske Regionsudvalg i marts. Formålet med renoveringsbølgen, som Kommissionen lancerede den 14. oktober 2020 , er at forbedre energieffektiviteten i EU's bygningsmasse, og initiativet er en afgørende etape i køreplanen for den europæiske grønne pagt . Bygningsrenovering bliver afgørende for, at EU kan opnå klimaneutralitet senest i 2050, eftersom 40 % af EU's energiforbrug og 36 % af drivhusgasemissionerne kan henføres til bygninger. I udtalelsen , som Enrico Rossi har udarbejdet, efterlyser byer og regioner en revision af statsstøtteordningerne, mere fleksible budgetregler for at maksimere investeringer og renoveringer, subnationale mål for renovering af bygninger og integration af vedvarende energikilder i renoveringsprojekterne . RU og Kommissionen har netop undertegnet en handlingsplan for at fremskynde renoveringen og dekarboniseringen af bygningsmassen i EU.

Enrico Rossi, du gik for flere måneder siden i gang med arbejdet med renoveringsbølgen, endda inden Kommissionen offentliggjorde dokumentet, da du var klar over, hvor vigtigt et initiativ det var. Hvorfor er denne strategi efter din opfattelse så vigtig for de europæiske byer og regioner i 2021?

Jeg opfatter renoveringsbølgen som en af de udslagsgivende faktorer for, at den europæiske grønne pagt bliver en succes og for en holdbar økonomisk og social genopretning i Europa. Byer og regioner bør have blikket rettet mod denne strategi af to årsager.

Den første er utvivlsomt klimaet. I Europa tegner bygninger sig i dag for 40 % af energiforbruget og 36 % af drivhusgasemissionerne. Hvis vi skal nå målet om klimaneutralitet senest i 2050, er det indlysende, at det kræver en radikal nytænkning inden for byplanlægning og arkitektur, så fokus helt fra tegnebrættet er på "grøn" og bæredygtig omstilling af vores byer og regioner med fremme af og incitamenter for genanvendelse af materialer.

Den anden årsag er økonomisk genopretning med det sigte at bekæmpe uligheder. Renoveringsbølgen er en mulighed for at genstarte økonomiens motorer gennem jobskabelse og byfornyelse. Det anslås, at udrulningen af initiativet vil kunne skabe omkring 4 millioner nye arbejdspladser. Samtidig er strategien et ideelt redskab for investeringer i socialt og offentligt byggeri, fra hospitaler til skoler. Altså økonomisk udvikling, energimæssig bæredygtighed, styrkelse af den sociale samhørighed og solidaritet.

Renoveringsbølgen opfattes som et perfekt eksempel på "grøn" genopretning, hvor klimavalg går hånd i hånd med behovet for at sætte gang i de lokale økonomier. Hvad skal der til, for at dette bliver en realitet?

I de kommende år kan Den Europæiske Union disponere over helt ekstraordinære ressourcer, hvis vi medregner den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og Next Generation EU , også kendt som genopretningsplanen. Til sammen er der tale om ca. 1.800 milliarder euro. Men hvis vi ønsker at udnytte denne enorme mængde ressourcer og mulighederne i renoveringsbølgen fuldt ud, skal byerne og regionerne inddrages i udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner.

Vi insisterer på flerniveauforvaltning, også når det gælder finansiering. Især ville det til gennemførelsen af strategien være nyttigt med et instrument for teknisk bistand, som alle regionale og lokale myndigheder har adgang til, og med mere fleksible budgetregler for forvaltningerne. Jeg tænker, at Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) lokale decentraliserede ELENA -mekanisme (den europæiske facilitet for bistand på lokalt plan på energiområdet) og større synergier mellem denne mekanisme og EU-programmet for forskning og innovation, Horisont Europa , kunne gøre det muligt at omsætte god praksis til investeringer i stor skala. EIB bør blive Den Europæiske Unions klimabank og skabe lettere adgang til finansiering gennem bl.a. lokale decentraliserede mekanismer, måske i form af regionale kvikskrankemodeller eller ad hoc-kontorer til bestemte projekter.

Når man taler om renoveringsbølgen, tænker man straks på bygninger, men din udtalelse handler også en del om kvarterer og byer. Hvorfor er dette aspekt så vigtigt efter din opfattelse?

Hidtil har omdrejningspunktet for energieffektiviseringsstrategier været den enkelte bygning, eller måske ligefrem den enkelte lejlighed. Men takket være renoveringsbølgen kan vi nu sætte ind på et helt andet niveau. Hvis strategien for alvor skal gøre en forskel, skal den kunne sætte gang i grønne bølger i hele kvarterer. Derfor er vi glade for, at Kommissionen i meddelelsen understreger vigtigheden af en områdebaseret tilgang og energifællesskaber.

Vi står foran en enestående mulighed for at fremme byfornyelse og presse på for "nulforbrug" af nye arealer og stadig mere udbredte naturbaserede løsninger inden for rammerne af den ambitiøse strategi om en cirkulær økonomi.

For nylig lancerede Kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, initiativet " Et nyt europæisk Bauhaus ". Hvilken forbindelse er der mellem dette initiativ og renoveringsbølgen?

Det nye europæiske Bauhaus er en virkelig interessant idé, som kan puste liv i byfornyelsen og føre til en radikal nytænkning af vores kvarterer, forstæder og historiske centre. Jeg tror, at der kan være synergier mellem det nye europæiske Bauhaus og renoveringsbølgen på de områder, jeg nævnte tidligere: stedbaseret tilgang og energifællesskaber, inddragelse af lokalområderne og borgerne. Vi kan udnytte det kreative potentiale i de bedste hjerner – og dem er der mange af i det europæiske samfund – til den store omstilling, som skal realiseres med den europæiske grønne pagt .

I din udtalelse opfordrer du til et styrket samarbejde om renoveringsbølgen mellem Det Europæiske Regionsudvalg og de øvrige EU-institutioner, først og fremmest Kommissionen. Hvad kan RU gøre for at fremme og understøtte gennemførelsen af renoveringsbølgen?

Udvalgets opgave er at sikre, at kommuner og regioner, herunder de mere landlige og perifere kommuner og regioner, høres i beslutnings- og lovgivningsprocessen i EU. Renoveringsbølgen har tiltrukket sig interesse især fra Kommissionen, der anerkender, at strategien ikke kan gennemføres uden de lokale og regionale myndigheder. De to institutioner har netop undertegnet en handlingsplan for et styrket samarbejde , der skal fremskynde gennemførelsen af politikkerne forbundet med den grønne pagt ved at skabe de rette forudsætninger i form af politisk vilje, teknisk kapacitet og udnyttelse af EU-midlerne og de nationale midler. Handlingsplanen skal ligeledes garantere, at nye retsakter kan gennemføres hurtigt ved at foregribe de potentielle hindringer og begrænsninger i overgangen fra EU-niveau til nationalt, regionalt og lokalt niveau. Tanken er også at sikre fuldt udbytte af græsrodsinitiativer gennem fremme af synergier mellem forskellige myndighedsniveauer og styrkelse af forbindelsen mellem borgerne.

Du understreger, at renoveringsbølgen ikke kun skal være en strategi, der er baseret på den europæiske grønne pagt, men også på den europæiske søjle for sociale rettigheder. Hvor vigtig er den sociale dimension i denne radikale forandring i byerne?

Den sociale dimension er helt afgørende. Kampen mod klimakrisen skal være en kamp mod ulighed og for social retfærdighed. Vi må ikke lade nogen i stikken. 17 % af europæerne bor i overfyldte boliger, og 34 millioner borgere oplever energifattigdom. Renoveringsbølgen bør bidrage til, at alle menneskers ret til økonomisk overkommelige og sunde boliger bliver til virkelighed. Det er fastlagt i princip 19 i den europæiske søjle for sociale rettigheder . Jeg kan give et eksempel: Det er nødvendigt at slå bremserne i over for "renovictions", hvor mange mennesker tvinges til at forlade deres boliger, fordi de ikke kan betale den højere husleje, efter at ejeren har gennemført renoveringer.

For mange af vores virksomheder er det også svært at tackle forandringerne, og der er et behov for at beskytte vores arbejdsstyrke ved at fremme omskolingsforløb, der er socialt bæredygtige. Byggesektoren i sin helhed skal have hjælp til at udbedre de nuværende mangler med hensyn til viden, kvalifikationer og teknologi og til at fremme opstart af nye innovative virksomheder.

Kontaktperson:

PresseCdr@cor.europa.eu

Del: