Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Tale ved formanden for Det Europæiske Regionsudvalg, Apostolos Tzitzikostas, under den konstituerende plenarforsamling for konferencen om Europas fremtid  

"Lad mig indledningsvis takke medformændene for deres ekstraordinære indsats og deres store støtte.

Kære kolleger, jeg står her på vegne af en million regionalt og lokalt valgte politikere og de 300 regioner og 90.000 kommuner i EU.

Kære venner, det er takket være Den Europæiske Union, at vi i dag indånder en renere luft, at vi forbruger produkter af høj kvalitet, og at vi har bedre udstyrede hospitaler samt digitaliserede skoler og offentlige tjenester.

Men hvis du i dag spørger en gennemsnitsborger i Den Europæiske Union, om han eller hun mærker, eller om han eller hun er klar over, hvordan EU er involveret i hans eller hendes hverdag, tror du så, at du vil få det sande svar? Det tror jeg desværre ikke. Er det hans eller hendes skyld? Selvfølgelig ikke. Men det tyder på, at vi har gjort noget forkert.

Og her er, hvad vi skal gøre i løbet af konferencen: Vi skal lytte; vi har brug for en troværdig dialog, og vi skal fokusere på borgernes reelle behov og problemer. Men frem for alt skal vi skabe en ny vision, der forener os om klima, mobilitet, lokal økonomi og lokale job, digitalisering og naturligvis om vores europæiske værdier, uddannelse og kultur.

Vi skal bringe EU tættere på borgerne, og vi skal have folk til at forstå, at Bruxelles og EU ikke er noget fjernt. Tværtimod er EU overalt.

Det Europæiske Regionsudvalg er her altså for at hjælpe denne proces på vej og for at skabe merværdi lokalt i alle regioner, byer og landsbyer gennem vores politiske arbejde sammen med vores medlemmer, gennem vores lokale dialoger med borgerne og gennem de alliancer, vi har indgået i hele EU med territoriale og europæiske sammenslutninger og politiske familier.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at det kan lykkes for os, og at vi i fællesskab kan gøre denne konference til en succes!"

På den konstituerende plenarforsamling for konferencen om Europas fremtid tog otte RU-medlemmer ordet:

  • Apostolos Tzitzikostas (EL/EPP), formand for Det Europæiske Regionsudvalg (leder af regionalregeringen i Centralmakedonien, Grækenland, og formand for sammenslutningen af græske regioner)

  • Vasco Alves Cordeiro (PT/PES), første næstformand for Det Europæiske Regionsudvalg (medlem af det regionale parlament på Azorerne, Portugal)

  • Olgierd Geblewicz (PL/EPP), formand for EPP-gruppen (formand for regionalrådet i Vestpommern, Polen, og formand for den polske sammenslutning af regioner)

  • Kata Tüttő (HU/PES), næstformand for PES-gruppen (viceborgmester i Budapest, Ungarn)

  • François Decoster (FR/Renew Europe), formand for gruppen Renew Europe (borgmester i Saint Omer, Frankrig)

  • Roberto Ciambetti (IT/ECR), formand for regionalparlamentet i Veneto, Italien

  • Kieran McCarthy (IE/EA), formand for EA-gruppen (medlem af byrådet i Cork, Irland)

  • Muhterem Aras (DE/De grønne) formand for delstatsparlamentet i Baden-Württemberg, Tyskland

Tre andre RU-medlemmer tog ordet som repræsentanter udpeget af de nationale parlamenter : Matteo Bianchi (IT/ECR), Birgit Honé (DE/PES) og Karel Vanlouwe (BE/EA).

Også tidligere RU-formand Karl-Heinz Lambertz (BE/PES) talte på det frie orienteringsmøde.

Formandens talsperson:

Michele Cercone

Tlf. +32 (0)498 98 23 49

Michele.Cercone@cor.europa.eu

Del :