Øer, landdistrikter, grænseoverskridende områder og bjergområder har brug for skræddersyede foranstaltninger, hvis de fortsat skal være attraktive, kunne tackle uligheder og dermed opveje deres geografiske ulemper. Det fastslår Det Europæiske Regionsudvalg (RU) i en udtalelse udarbejdet af formanden for regionalforsamlingen på Korsika.

Områder med naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, f.eks. tyndt befolkede områder, øer, grænseoverskridende områder og bjergområder, landdistrikter og regioner, der befinder sig i en industriel omstillingsproces, dækker langt størstedelen af den europæiske landområde. Bjergområder udgør eksempelvis 29 % af EU's areal, mens øer er hjemsted for over 20,5 mio. indbyggere (4,6 % af EU's befolkning). På grund af deres særlige karakter er hvert af disse territorier særlig skrøbeligt og udsat for stigende sociale og økonomiske forskelle, som Den Europæiske Union bør være meget opmærksom på, som det fremgår af de grundlæggende traktater.

Formanden for Det Europæiske Regionsudvalg, Vasco Alves Cordeiro, udtalte: "den 8. samhørighedsrapporthar afsløret, at forskellene i Europa bliver stadigt større, hvilket især påvirker områder, der er præget af permanente naturbetingede eller demografiske ulemper. Samhørighedspolitikken spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed i Europa, der ikke lader noget område i stikken. Alle EU-politikker med en territorial dimension skal udformes under overholdelse af princippet om ikke at gøre skade."

Ordføreren for udtalelsen, som blev vedtaget den 1. december på plenarforsamlingen, Marie-Antoinette Maupertuis (FR/EA), formand for regionalforsamlingen på Korsika, udtalte: "EU overtræder sin egen oprettelsestraktat, hvis den ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til begrænsningerne i områder som øer, bjerge og landdistrikter. Deres geografiske beliggenhed medfører yderligere omkostninger for tjenester som transport, energi og digital konnektivitet, der skal tages i betragtning for ikke at øge forskellene mellem regionerne. Udvalget opfordrer derfor til, at disse regioners behov inddrages i udviklingen af de forskellige EU-politikker med en territorial dimension ud over samhørighedspolitikken."

Under debatten udtalte Younous Omarjee, formand for Europa-Parlamentets Regionaludviklingsudvalg: "Artikel 174 i EU-traktaten tager sigte på selve målet for samhørighedspolitikken, såsom gennemførelsen af solidaritetsprincippet, der sigter mod at opnå lighed mellem alle europæiske områder. Der er stadig meget, der skal gøres, og principperne i artikel 174 skal fortsat fremmes og bekræftes, hvilket Det Europæiske Regionsudvalg gør, for at genoverveje samhørighedspolitikkens fremtid."

RU påpegede, at EU's nuværende indsats for at fremme samhørigheden på kontinentet – som f.eks. den territoriale dagsorden 2030 og den nye langsigtede vision for landdistrikterne – måske ikke er tilstrækkelig. En voksende kløft mellem land og by samt tilbagegangen i industriområder er også særlig bekymrende, fordi den – ifølge udtalelsen – bidrager til politisk polarisering og giver yderligere næring til folks følelse af, at deres demokratiske rettigheder nægtes, og forværrer deres manglende tillid til de nationale institutioner og EU-institutionerne.

Lokale ledere opfordrer derfor EU-institutionerne til at gøre territoriale konsekvensanalyser til et centralt element i EU's politiske beslutningsproces, navnlig for politikker som transport, energi, det indre marked og konkurrence samt for gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, der er vedtaget for at fremskynde genopretningen efter covid-19-pandemien. En sådan tilgang ville ifølge RU bedre kunne tackle uligheder og fremme økonomisk samhørighed i Europa under overholdelse af det såkaldte princip om "ikke at gøre skade på samhørigheden", som Kommissionen for nylig har foreslået.

RU opfordrer også medlemsstaterne til at oprette kvikskranker på regionalt eller lokalt plan for EU's samhørighedsfonde for at lette forståelsen af og adgangen til disse ressourcer for områder med geografiske og demografiske ulemper, hvoraf mange lider under mangel på arbejdskraft i både den offentlige og den private sektor.

Baggrund:

Dagen før vedtagelsen på RU's plenarforsamling den 30. november fremlagde ordføreren Marie-Antoinette Maupertuis sin udtalelse for medlemmerne af Europa-Parlamentets Regionaludviklingsudvalg. Der findes en videooptagelse af mødet her.

I henhold til artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør EU for at "udligne forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer" lægge "særlig vægt" på "landdistrikter, områder i en industriel omstillingsproces og regioner, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, såsom de nordligste meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænseregioner og bjergområder".

‎Den 8. samhørighedsrapport blev offentliggjort af Kommissionen i februar. Den afslører såvel positive som negative tendenser i EU's regioner, byer og landdistrikter: De mindre udviklede regioner er ved at indhente efterslæbet, men mange overgangsregioner er blevet fanget i en udviklingsfælde. Rapporten viser en stigning i forskellene, navnlig inden for medlemsstaterne, som i uforholdsmæssig grad rammer områder med strukturelle geografiske handicap. RU vedtog sin holdning til den 8. samhørighedsrapport i oktober.

Sammen med de førende europæiske sammenslutninger af byer og regioner er RU en stiftende partner af #CohesionAlliance, hvis formål er at bekræfte, at samhørighed er en af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier og et centralt mål for alle dens politikker og investeringer. Se flere oplysninger her.

Kontaktperson:

Monica Tiberi – talsperson for formanden

Tlf.: +32 479 51 74 43

Monica.Tiberi@cor.europa.eu

Matteo Miglietta

Tlf. +32 (0) 470 89 53 82

matteo.miglietta@cor.europa.eu