Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Rumæniens premierminister drøfter Europas fremtid med lokale og regionale ledere  
En debat med EU's uddannelseskommissær, Tibor Navracsics, er også på dagsordenen for plenarforsamlingen #CoRplenary agenda . 6.-7. februar, Bruxelles

Den 6. februar byder lokale og regionale politikere fra hele EU Vasilica Viorica Dăncilă, Rumæniens premierminister og repræsentant for det rumænske EU-formandskab, velkommen på Det Europæiske Regionsudvalgs (RU) plenarforsamling. EU-formandskabets prioriteter, bevarelse af samhørighed som en fælles europæisk værdi og EU's fremtid efter brexit bliver nogle af hovedemnerne for debatten.

FØLG #CoRplenary DIREKTE Dokumenter til plenarforsamlingen kan findes her .

Plenarforsamlingen indledes med en mindehøjtidelighed for Paweł Adamowicz , Gdansks borgmester og RU - medlem, som blev myrdet i januar. I den anledning fremlægges der en resolution om " Bekæmpelse af hadefulde udtalelser ", som forventes vedtaget af RU-medlemmerne. En delegation fra Gdansk vil være til stede.

6. februar, kl. 15.15: Debat om de fremtidige EU-programmer for uddannelse, kultur, ungdom og idræt

På EU's næste langsigtede budget for 2021-2027 foreslår Kommissionen at fordoble midlerne til Erasmus til 30 milliarder EUR. I RU's forslag til udtalelse , som er udarbejdet af Ulrike Hiller (DE/PES), medlem af senatet i Bremen, efterlyses flere tiltag for at gøre programmet mere inklusivt. Efter en debat med Tibor Navracsics , kommissær med ansvar for uddannelse, kultur, unge og sport, skal den politiske forsamling også vedtage henstillinger til programmet Et kreativt Europa , der har János Ádam Karácsony (HU/EPP), medlem af kommunalrådet i Tahitótfalu, som ordfører.

6. februar, kl. 17.00: Det rumænske EU-formandskabs prioriteter og Europas fremtid

I januar overtog Rumænien det roterende EU-formandskab for første gang, siden det blev medlem af EU. Rumæniens premierminister Vasilica Viorica Dăncilă vil redegøre for formandskabets prioriteter for de næste seks måneder, der er en periode, hvor vigtige beslutninger med betydning for EU's fremtid skal træffes. Det drejer sig bl.a. om UK's forventede udtræden af EU i marts, valget til Europa-Parlamentet i maj og forhandlingerne om EU's langsigtede budget efter 2020.

Denne debat finder sted blot nogle få uger inden det 8. europæiske topmøde for regioner og byer , som afholdes i Bukarest den 14.-15. marts 2019. Det er et arrangement, som tilrettelægges i fællesskab af RU, det rumænske EU-formandskab og sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder i Rumænien. Under overskriften "( Re)New EUrope " mødes mere end 500 europæiske, nationale, regionale og lokale ledere fra alle medlemsstater under topmødet for at drøfte de lokale og regionale myndigheders bidrag til Europas fremtid.

Andre udtalelser/resolutioner, der skal vedtages på plenarforsamlingen:

En ny europæisk dagsorden for forskning og innovation , ordfører Birgitta Sacrédeus (SV/EPP)

Kunstig intelligens for Europa , ordfører Jan Trei (EE/EPP)

Digitalisering af sundhedssektoren , ordfører F ernando López Miras (ES/EPP)

Bekæmpelse af desinformation på internettet: en europæisk tilgang , ordfører Olgierd Geblewicz (PL/EPP)

Mod et 8. miljøhandlingsprogram , ordfører Cor Lamers (NL/EPP)

Trafiksikkerhed og automatiseret mobilitet , ordfører József Ribányi (HU/EPP)

Forenkling af gennemførelsen af TEN-T , ordfører Michiel Scheffer (NL/ALDE)

Den europæiske grænse- og kystvagt , hovedordfører Anna Magyar (HU/EPP)

Resolution om "Bekæmpelse af hadefulde udtalelser og hadforbrydelser" , fremsat af alle de politiske grupper i RU.

Praktiske oplysninger:

Sted: Europa-Parlamentet – Paul-Henri Spaak-bygningen, plenarsalen

Dato: Onsdag den 6. februar, kl. 15.00-21.00; torsdag den 7. februar, kl. 9.00-13.00

Baggrundsmateriale: Dagsorden for og dokumenter til plenarforsamlingen

Plenarforsamlingen kan følges live på RU's websted.

Kontakt: PresseCdr@cor.europa.eu

Del :