Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Renoveringsbølgen: byerne og regionerne er parate til at levere  

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere enklere og hurtigere finansieringsmekanismer, således at de lokale og regionale myndigheder kan igangsætte renoveringsprojekter

Det Europæiske Regionsudvalg har enstemmigt vedtaget en udtalelse om renoveringsbølgen , EU's plan for opgradering af energieffektiviteten af EU's bygningsmasse. Renoveringen af bygninger, der tegner sig for 40 % af EU's energiforbrug og 36 % af drivhusgasemissionerne, er afgørende for, at EU kan opnå klimaneutralitet senest i 2050. Byerne og regionerne efterlyser en revision af statsstøtteordningerne, mere fleksible budgetregler for at maksimere investeringer og renoveringer, subnationale mål for renovering af bygninger og integration af vedvarende energikilder i renoveringsprojekterne.

Efter en plenardebat med EU's energikommissær Kadri Simson sagde Enrico Rossi (IT/PES) , RU's ordfører for udtalelsen om renoveringsbølgen , medlem af byrådet i Signa (Firenze) og tidligere formand for Toscanaregionen (2010-2020): "Den grønne genopretning begynder i vores hjem. Med renoveringsbølgen som en grundlæggende søjle i den grønne pagt kan vi relancere vores økonomi, skabe 160.000 job i byggesektoren og bekæmpe energifattigdommen, samtidig med at vi indfrier vores mål om klimaneutralitet. Vi skal sikre, at ressourcerne under den nye flerårige finansielle ramme, genopretningsplanen og de nationale og regionale fonde anvendes i synergi og ikke går andre steder hen. Hvis renoveringsbølgen skal lykkes, kræver det, at byer og regioner spiller en central rolle. Det er derfor, vi har brug for konkrete redskaber, som f.eks. en lokal teknisk bistandsfacilitet, som alle lokale og regionale myndigheder har adgang til som led i implementeringen af renoveringsbølgen, samt efteruddannelse af arbejdstagerne, navnlig i SMV'er, for at hjælpe med at skabe flere job."

RU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere direkte finansieringsmekanismer, således at de lokale og regionale myndigheder kan igangsætte renoveringsprojekter. Udvalget anmoder endvidere om, at man foretager den bebudede revision af EU's statsstøtteordninger for energieffektivitet i bygninger med henblik på at overvinde de nuværende investeringshindringer.

Byerne og regionerne opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne om at fastlægge mere fleksible budgetregler for de lokale og regionale myndigheder, så deres kapacitet til at investere i renovering af den eksisterende bygningsmasse og nye sociale boliger kan styrkes. Endvidere påpeger udvalget, at Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på gennemførelsen af renoveringsbølgen skal yde betydelig støtte til byggesektoren, så man kan få bedre viden om færdigheder, teknologi og omskoling af arbejdstagerne.

Renoveringsbølgen skal understøttes af en solid teknisk bistand, som alle lokale og regionale myndigheder har adgang til. Medlemmerne går ind for at styrke og decentralisere EIB's ELENA-facilitet , ved at man strømliner kvikskrankemodellen, så den kan levere teknisk bistand til alle lokale og regionale myndigheder og virksomheder.

RU's udtalelse opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at indarbejde renoveringsbølgen i genopretnings- og resiliensprogrammerne samt i de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene).

Blandt RU's øvrige forslag til en vellykket udmøntning af renoveringsbølgen i alle områder er:

  • Tiltag til at undgå "renoviction" (renovering, der medfører, at lejerne bagefter ikke kan betale huslejen). Kommissionen og alle myndighedsniveauer skal forhindre, at renoveringsomkostningerne væltes over på lejerne, og RU foreslår, at huslejestigninger opvejes af energibesparelser.
  • RU mener, at Kommissionen bør kræve, at medlemsstaterne fuldt ud og reelt inddrager de lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen og gennemførelsen af deres nationale genopretnings- og resiliensplaner ved at udvikle effektive flerniveauklima- og -energidialoger.
  • Renoveringsbølgen skal ligeledes gennemføres i mindre urbaniserede og mere fjerntliggende områder, herunder landdistrikter.
  • Fremme cirkulære processer i byggesektoren og styrke certificeringsmekanismer, der tilskynder til valg af byggematerialer og -teknikker baseret på deres livscyklus.
  • Styrke lokale energifællesskaber og "prosumenter" gennem decentraliseret energiproduktion og incitamenter til at udvikle modellen med "varm husleje" – det grundlæggende princip i Sverige og Finland – hvor ejere af ejendomme tilskyndes til at spare energi, samtidig med at de sørger for et passende indeklima.
  • Udvide analysen af energifattigdom ud over de enkelte husholdninger og anvende modellen med "miljøvenlige produktionsområder" som en nyttig reference for inddragelse af fremstillingsindustrien i renoveringsbølgen.
  • Yde betydelig støtte til byggesektoren, som er blevet hårdt ramt af krisen og ofte omfatter små virksomheder.
  • En mere ambitiøs indsats for at dekarbonisere boligopvarmning og -køling, som tegner sig for mere end 80 % af det samlede energiforbrug i bygninger i EU.
  • Medlemmerne bifalder klimapagten og forpligter sig til at støtte dens udrulning, navnlig ved at inddrage borgerne. RU anerkender klimapagtens grundlæggende rolle med hensyn til at sikre, at renoveringsbølgen udmøntes effektivt, og at de lokale og regionale myndigheder har kapacitet og værktøjer til rådighed.
  • Medlemmerne opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme anvendelsen af energiledelsessystemer og Building Information Modeling (BIM).
  • Fremme systematisk anvendelse af grønne offentlige indkøbskriterier i byggesektoren for at befordre en hurtig nedbringelse af energiforbruget og udbredelse af mere bæredygtige forvaltningsmodeller.
  • Der bør i hele EU være umiddelbar og gratis adgang til data om bygningers energiforbrug.
  • Fastsætte subnationale mål for integration af vedvarende energikilder i bygninger.
  • RU støtter forslaget om en indikator for intelligensparathed for at måle bygningers parathed til integration med intelligente teknologier og for at bevidstgøre bygningsejere og beboere derom.
  • Opdatere rammen for energiattester, således at flere bygninger forsynes med sådanne attester.
  • De lovgivningsmæssige krav vedrørende køb og renovering af alle eksisterende offentlige bygninger, minimumsstandarder for energimæssig ydeevne og obligatoriske mål for den årlige renoveringsprocent skal være fleksible, så der tages højde for de forskellige bygningskarakteristika og forhold i de forskellige områder.

Baggrundsinformation

Det anslås, at mellem 34 og 50 millioner europæiske borgere lider under energifattigdom. RU's udtalelse om renoveringsbølgen indeholder et forslag til Kommissionen og medlemsstaterne om at beregne energifattigdom på subregionalt niveau.

75 % af de eksisterende bygninger i EU vurderes til at være energiineffektive, og alligevel er det for øjeblikket kun 1 %, der renoveres hvert år. Det anslås, at renoveringsbølgen vil kunne skabe yderligere 160.000 job i byggesektoren frem mod 2030. 

Sammen med dekarbonisering af transportsektoren og grønnere byer er renovering af EU's bygningsmasse en af de vigtigste prioriteter i den grønne pagt . Det skyldes ikke blot potentialet for at mindske både energiforbruget og CO 2 - udledningen, men også at det kan være en drivkraft for bæredygtig vækst og jobskabelse. Byggesektoren er den sektor, hvor der skabes flest job for hver million euro, der investeres ( IEA 2020 ).

Renoveringsbølgen blev lanceret den 14. oktober 2020 med Kommissionens meddelelse En renoveringsbølge for Europa – grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår . Den er en vigtig søjle i køreplanen for den europæiske grønne pagt .

Sigtet med renoveringsbølgen er at fjerne hindringer for bygningsrenoveringer. EEFIG (Energy Efficiency Financial Institutions Group) har identificeret seks typer af hindringer: strukturelle hindringer, informationsbarrierer, markedssvigt, mangel på ekspertise, en kombination af faktorer, der gør det vanskeligt at sammenlægge projekter og/eller anlægge mere effektive distriktsstrategier, og lovgivningsmæssige hindringer. Alle disse hindringer har direkte virkninger for de lokale og regionale myndigheder og hæmmer deres muligheder for at investere i energieffektiviseringsprojekter.

Renovering af bygninger er en central prioritet i den den grønne pagt – going local (GDGL) , et nyt initiativ fra Det Europæiske Regionsudvalg, der har til formål at sætte byer og regioner i centrum for EU's omstilling til klimaneutralitet. "Den grønne pagt – going local" blev lanceret den 15. juni 2020 med oprettelsen af en særlig arbejdsgruppe med 13 medlemmer . Du kan læse pressemeddelelsen her . Du kan se 200 eksempler på bedste praksis for den grønne pagt på vores onlinekort .

Kontaktperson:

David Crous

david.crous@cor.europa.eu

+32 (0) 470 88 10 37

Del :