Lokale og regionale myndigheder i Den Europæiske Union må ikke overlades til selv at skulle løfte de udfordringer, der vil opstå som følge af UK's udtræden, var budskabet fra Det Europæiske Regionsudvalg den 17. maj i en resolution, hvori udvalget gav udtryk for bekymring over de manglende fremskridt i forhandlingerne mellem UK og EU.
Resolutionen blev enstemmigt vedtaget og "understreger", at der ikke må være en hård grænse i Irland, mellem nord og syd. Det anføres, at EU bør videreføre en stærk politik for regionaludvikling for at "afbøde" de negative konsekvenser af brexit for de regionale økonomier, at EU kunne anvende sin landbrugs- og fiskeripolitik og muligvis vil være nødt til at gøre statsstøttereglerne mere fleksible. RU opfordrer desuden Kommissionen til at evaluere "det eventuelle behov for en stabiliseringsfond for de regioner, der påvirkes mest negativt af UK's udtræden af EU".
RU har ingen formel rolle i forhandlingerne, men nogle af dets medlemmer og de myndigheder, de repræsenterer, vil inden for deres nationale retlige rammer, vedtage formelle holdninger, herunder om handel.
Karl-Heinz Lambertz , RU's formand, sagde: "Der er en risiko for, at UK's udtræden af EU den 29. marts 2019 vil skabe store problemer for lokale og regionale myndigheder i hele EU. Indtil videre har der i forhandlingerne været for lidt fokus på konsekvenserne af brexit for regioner og byer i EU. Fordi der næsten intet foreligger om de fremtidige forbindelser mellem UK og EU, er det svært for de lokale og regionale myndigheder at lægge planer. Men udgangspunktet må være at undgå en hård grænse i Irland og videreføre EU-programmer som EU Peace og Interreg, der har spillet en rolle i fredsskabelsen siden Langfredagsaftalen."
Han fortsatte: "Tiden er til pragmatisme, i forhandlingerne og i EU-budgettet efter brexit. Men i stedet ser vi forslag om at skære i vores vigtigste solidaritets- og investeringsmidler – samhørighedspolitikken – og vi har endnu ikke set noget, der tyder på, at midler fra social-, landbrugs- og fiskeripolitikken vil blive brugt til at mildne virkningerne af brexit."
Formand Karl-Heinz Lambertz og repræsentanter for RU's fem politiske grupper besøger Dublin den 22. maj og rejser derefter, den 23. maj, til Nordirland for at mødes med den lokale sammenslutning af lokale myndigheder og lokale virksomheder og for at besøge grænsen.
En rundspørge , som RU har foretaget hos sine medlemmer, og en spørgeundersøgelse foretaget af Eurochambres hos et bredere udsnit af lokale og regionale myndigheder og handelskamre i hele EU viser, at næst efter UK forventes især Irland at blive hårdt ramt økonomisk af brexit. Undersøgelserne – og en akademisk studie bestilt af RU – konkluderer, at der også i Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig vil være regioner, der i særlig grad vil kunne blive ramt. RU's arbejde viser desuden, at de fleste regioner indtil videre ikke har kunnet vurdere de mulige konsekvenser af UK's udtræden, og at det især skyldes usikkerheden omkring forhandlingerne og de fremtidige forbindelser mellem UK og EU.
RU's kortlægning af konsekvenserne af brexit er et af resultaterne af et tilsagn, udvalget gav i en resolution, det vedtog i marts 2017 , om at "intensivere dialogen med de mest berørte lokale og regionale myndigheder med det formål at forsyne EU's forhandler med et komplet billede af, hvordan situationen udvikler sig på lokalt og regionalt niveau".
Bemærkninger til redaktørerne:
• Resolutionen om konsekvenserne for EU's lokale og regionale myndigheder af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union, som RU vedtog den 17. maj med ændringsforslag, kommer ind på en række økonomiske, sociale og politiske problemstillinger som følge af UK's forventede udtræden. RU omtaler bl.a. EU-borgeres status i UK og britiske statsborgeres status i EU og kræver "en forsikring af, at fremtidige politiske ændringer i EU-medlemsstaterne eller i UK" ikke bringer "rettigheder i fare". Her er bl.a. tale om "retten til sundhedspleje og gensidig anerkendelse af socialsikringsbidrag". Resolutionen fremhæver særskilt økonomiske problemer for havne, Gibraltar og regionerne i EU's yderste periferi, hvis "enorme afhængighed" af den britiske økonomi kan nødvendiggøre "specifikke foranstaltninger". Resolutionen kommer også ind på den eventuelle karakter af EU's fremtidige forbindelser med UK. Der lægges op til, at UK's lokale og regionale myndigheder bør kunne deltage i samarbejdsprogrammer på samme vis som de lokale og regionale myndigheder i Norge og Island, og at nogle af de eksisterende EU-mekanismer som makroregionale strategier og europæiske grupper for territorialt samarbejde kunne benyttes til at gøre samarbejdet med byer og regioner i UK lettere. Dette kunne være et element i en "ambitiøs aftale" om et "egentligt partnerskab mellem EU og UK, som omfatter, men ikke er begrænset til, handelsmæssige og økonomiske forbindelser". Det bemærkes også, at byer og regioner i EU27 "har en interesse i", at UK får lov til at deltage i visse programmer, "navnlig inden for uddannelse, kultur, forskning, innovation", og at samarbejde med de relevante agenturer, samt i, at der opretholdes "tætte forbindelser, når det gælder sikkerhed, grænsespørgsmål og migrationsstyring". RU har oprettet en interregional gruppe for de regioner, der er mest direkte berørt, og gentager, at det er af den opfattelse, at "RU vil være bedst i stand til at udforme og implementere en institutionel mekanisme til fremme af regelmæssig høring af og kontakt med de lokale myndigheder og de selvstyrende parlamenter og forsamlinger i UK".
• Resolutionen bygger videre på et tidligere holdningspapir, som RU vedtog i marts 2017 efter en tale af EU's chefforhandler, EU-kommissær Michel Barnier, og en debat med ham om spørgsmålet. I løbet af de seneste 14 måneder har RU foretaget en række rundspørger blandt sine medlemmer, lokale og regionale myndigheder og lokale handelskamre samt bestilt en studie om konsekvenserne af brexit for de regionale økonomier. Derudover afholdt udvalget den 30. november en to timers debat om brexit, og det har gennemført politiske høringer med politiske samarbejdspartnere i England og Wales, Skotland og Nordirland samt drøftelser i EU27.
• Spørgsmål, som RU ønskede berørt i forhandlingerne mellem UK og EU, blev opregnet i plenarforsamlingsresolutionen fra marts 2017, ligesom det var et gennemgående krav, at "der ikke kan indgås en aftale mellem et tredjeland og EU, som er bedre end EU-medlemsskab". RU opfordrede til "midlertidige ordninger for at minimere de forstyrrende virkninger for de igangværende langvarige F&U-projekter og dermed implicit de lokale økonomier" og et "særligt fokus på eventuelle ordninger, der kan afbøde konsekvenserne for alle berørte regioner og lokale myndigheder". Det efterlyste en klarlægning af, "om igangværende energiprojekter i UK, især dem, der er iværksat af eller rettet mod lokale og regionale myndigheder, og som sigter mod CO2-reduktion og bæredygtig energiforsyning, fortsat vil kunne modtage støtte fra CEF, EFSI og EIB". Hvad angår EU's programmer for unge, uddannelse og F&U opfordrede RU forhandlerne til at "overveje hensigtsmæssige løsninger ved anvendelse af den såkaldte "partnerlandstilgang", hvorefter tredjelande kan deltage på grundlag af bilaterale aftaler med EU". Udvalget pegede endvidere på, at UK's udtræden kunne bruges "som en lejlighed til at skabe et mere retfærdigt, bedre og mere inklusivt EU" og "en anledning til en gennemgribende reform af EU-budgettet, hvorunder der tages hensyn til de lokale og regionale myndigheders behov".
Kontakt:
Andrew Gardner
Tlf.: +32 473 843 981
andrew.gardner@cor.europa.eu