Med henblik på at mindske forskellene og skabe flere muligheder for alle EU's borgere ønsker det Europæiske Regionsudvalg (RU), at samhørighedspolitikken bliver enklere og mere fleksibel, og at den ikke anvendes som sanktion for eller incitament til andre målsætninger end inkluderende og bæredygtig udvikling. Fire forskellige udtalelser, der blev vedtaget af de lokale og europæiske ledere på RU's plenarforsamling den 5. december, indeholdt anmodninger om forbedringer og forslag til lovgivningsmæssige ændringer til Kommissionens forslag om samhørighedspolitikken for 2021-2027.

Samhørighedspolitikken, som repræsenterer 365 mia. EUR indtil 2020, er og vil i det komme årti forblive EU's vigtigste instrument til at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed, involvere lokale aktører i fælles vækststrategier og gøre EU's indsats synlig i alle lokalsamfund. De lokale ledere gentog i dag deres modstand mod den beskæring på 10 %, som Kommissionen har foreslået, og kom med specifikke forslag til, hvordan politikken kan gøres mere effektiv.

"De forslag, der er fremsat i dag, vil modernisere, forenkle og forbedre samhørighedspolitikken. Europas regioner og byer har vist deres engagement i at styrke denne politik, så den bliver gearet til fremtiden. Der er brug for fleksibilitet og delt forvaltning, således at fondene gennemføres i samarbejde med alle myndighedsniveauer, og EU dermed kan skabe de resultater, som vores borgere forventer. På den måde vil samhørighedspolitikken kunne tackle de udfordringer, EU står over for ikke alene i dag, men også i fremtiden" , sagde formanden Karl-Heinz Lambertz (BE/PES).

EU's kommissær med ansvar for regionalpolitik, Corina Cretu , tilføjede: "Det værdifulde arbejde, som Det Europæiske Regionsudvalg har gjort om fremtiden for samhørighedspolitikken, har bidraget til at sætte skub i forhandlingerne. Jeg bifalder udvalgets konstruktive tilgang til Kommissionens forslag, navnlig dets støtte til et stærkt partnerskabsprincip, lokal udvikling og partnerskabsaftaler i alle medlemsstater. Udvalget har, lige fra debatten om Den Europæiske Unions fremtid begyndte, været en af de stærkeste fortalere for samhørighedspolitikken, hvilket dets afgørende bidrag til samhørighedsalliancen vidner om. Jeg er overbevist om, at vores gode samarbejde vil fortsætte med at bære frugt og bane vej for en stærk samhørighedspolitik".

De lokale og regionale ledere tog stilling til de lovgivningsmæssig forslag for perioden 2021-2027, som var blevet fremlagt af Kommissionen i maj i år, og kom med deres bud på, hvordan de generelle bestemmelser for EU's vigtigste fonde (forordningen om fælles bestemmelser), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Territorialt Samarbejde kan forbedres.

Forordningen om fælles bestemmelser

I udtalelsen , hvis ordførere var Catiuscia Marini (IT/PES), formand for regionen Umbrien, og Michael Schneider (DE/EPP), statssekretær, repræsentant for delstaten Sachsen-Anhalt i den tyske Forbundsdag, slås der til lyd for, at samhørighedspolitikken gøres enklere og mere fleksibel, ved at man reducerer de administrative byrder for støttemodtagere og dem, der forvalter midlerne. "Men forenklingerne må ikke underminere inddragelsen af regioner, byer og lokale aktører" , sagde Catiuscia Marini og tilføjede: "Principperne om partnerskab og flerniveaustyring skal forblive en hjørnesten og et demokratisk aktiv for EU's vigtigste investeringsværktøj" . Adfærdskodeksen skal derfor gennemføres fuldt ud.

"Der er et klart behov for en højere medfinansieringssats for de tre kategorier af regioner med henblik på at øge interessen for samhørighedspolitikken" , bemærkede Michael Schneider, som understregede, at "Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) derfor igen bør være omfattet af forordningen om fælles bestemmelser, så synergien med de andre fonde kan maksimeres" .

Udvalget bemærker i udtalelsen tillige:

 Ingen EU-region bør skulle tackle uforholdsmæssige finansieringsnedskæringer efter 2020. Det nationale "sikkerhedsnet", som Kommissionen har foreslået for at begrænse tabene for de enkelte medlemsstater, bør i stedet anvendes på regionalt plan.

 Det nuværende niveau af medfinansiering bør fastholdes, hvor EU dækker op til 85 % af projekternes omkostninger i de mindre udviklede og fjernest liggende regioner, samt for samhørighedsfonden og målet om europæisk territorialt samarbejde, 70 % af omkostningerne i overgangsregioner og 50 % i mere udviklede regioner.

 Den nuværende "N+3"-regel – som foreskriver, at EU's midler tilbageføres, hvis de planlagte udgifter ikke faktisk afholdes inden for 3 år – bør bevares. Kommissionens forslag om at forkorte fristen til to år ville forårsage en overlapning mellem afslutningen af 2014-2020-programmerne og det første "N+2"-mål for de nye programmer, hvilket kan skabe en tung administrativ byrde for forvalterne.

 Den "makroøkonomiske konditionalitet" – der gør det muligt at indefryse ESI-fonde i lande, hvis nationale regeringer ikke efterlever EU's finanspolitiske disciplin – skal slettes fra den nye forordning, da den vil straffe lokale myndigheder for valg, som de ikke har indflydelse på, og afstedkomme en skadelig usikkerhed for gennemførelsen af investeringsplaner.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) – som på nuværende tidspunkt er EU's mest effektive investeringsfond (med omkring 200 mia. EUR over 7 år) – og Samhørighedsfonden – forbeholdt lande, hvis bruttonationalprodukt pr. indbygger ligger under 90 % af gennemsnittet i EU – skal fortsat fokusere på økonomisk, social og territorial samhørighed. I udtalelsen , som var forberedt af Michiel Rijsberman (NL/ALDE), regional minister i Flevoland-provinsen, anmoder regionerne og byerne om, at den beskæring på 46 %, som Kommissionen har foreslået for Samhørighedsfondens budget, skal revideres og begrænses, og at der sikres et stabilt budget for EFRU (+1 %). "For bedre at håndtere behovene i vores lokalsamfund, bør den tematiske koncentration, der fokuserer EFRU - midler på udvalgte politiske mål, ikke ske på nationalt niveau som foreslået af Kommissionen, men på regionalt niveau" , fremhævede Michiel Rijsberman og forklarede, at "en national tematisk koncentration ville centralisere tildelingsmekanismerne og gå imod samhørighedspolitikkens stedbaserede tilgang" .

EU's regioner og byer mener:

 Forordningen om fælles bestemmelser og fondenes specifikke regler bør sikre, at der er komplementaritet mellem EFRU, ELFUL og ESF, og muliggøre synergi i gennemførelsen af integrerede territoriale investeringer og initiativer vedrørende lokaludvikling styret af lokalsamfundet.

 Fondene skal gøres "grønnere", så regionerne får mulighed for at finansiere klimatilpasningstiltag, herunder bedre modstandsdygtighed over for naturkatastrofer.

 Enhver beslutning af en medlemsstat om overførsel af EFRU- og samhørighedsfondsmidler til andre EU - instrumenter og -redskaber skal involvere lokale og regionale partnere i overensstemmelse med partnerskabsprincippet. Den foreslåede overførsel af 5 % af EFRU- og samhørighedsfondsmidlerne til InvestEU - instrumentet samt om tildeling af yderligere 5 % af EFRU-budgettet til EU-programmer, der forvaltes direkte af Kommissionen, bør ske i forståelse med regionerne og byerne og opfylde specifikke lokale behov.

 Der skal være mere fokus på bæredygtig byudvikling, ved at mindst 6 % af de nationale EFRU-midler går til dette mål på linje med Kommissionens forslag.

 EFRU bør håndtere alvorlige og permanente naturlige og demografiske handicap. Endvidere skal fondene gøres "grønnere", så regionerne får mulighed for at finansiere klimatilpasningstiltag, herunder bedre modstandsdygtighed over for naturkatastrofer.

Den Europæiske Socialfond (ESF) +

Udtalelsen , som var forberedt af Andalusiens ministerpræsident , Susana Díaz Pacheco (ES/PES), bifalder den direkte kobling mellem ESF+, den europæiske søjle for sociale rettigheder og samordningen af medlemsstaternes makroøkonomiske politikker gennem det europæiske semester som en måde til at styrke det europæiske semesters og samhørighedspolitikkens sociale dimension. Regionerne og byerne ønsker, at social samhørighed forbliver ESF's centrale målsætning, og anmoder om, at man styrker ESF's forbindelse med de landespecifikke henstillinger, der formuleres af Kommissionen som led i det europæiske semester, med henblik på bedre at leve op til denne målsætning. Borgernes behov kommer i første række.

I udtalelsen efterlyser de lokale og regionale og regionale ledere:

 Afsættelse af de nødvendige midler til at dække de supplerende målsætninger for ESF+. Hvis man tilføjer nye opgaver, men fastholder budgettet uændret, vil det føre til betydelige nedskæringer og reduceret gennemslagskraft.

 Finansiel integrering af ESF+ i EFRU og Samhørighedsfonden. Den adskillelse, der foreslås af Kommissionen, risikerer at bryde samhørighedspolitikken op og dermed forværre de negative konsekvenser af de seneste års adskillelse af ELFUL.

 En åbning af ESF+ mod området social innovation som foreslået af Kommissionen. Men centrale aktørers kapacitet til at udforme, implementere og evaluere programmer på dette område skal styrkes på proaktiv vis.

 En passende anerkendelse af det arbejde, der gøres af byer og regioner for socioøkonomisk integration af immigranter, navnlig i områder med ydre grænser.

Europæisk territorialt samarbejde

Med den udtalelse , som blev udarbejdet af Marie-Antoinette Maupertuis (FR/EA), rådmand i regionalrådet for Korsika, bifalder udvalget beslutningen om at udstyre denne grundlæggende EU-politik med en særskilt forordning. Samtidig "afviser regionerne og byerne Kommissionens forslag om at reducere budgettet for europæisk territorialt samarbejde med 1.847 mia. EUR" , sagde Marie-Antoinette Maupertuis, som tillige bemærkede, at "udvalget er fast besluttet på at arbejde sammen med Europa-Parlamentet og Rådet for at omgøre Kommissionens forslag om at afskære regioner fra det maritime grænseoverskridende samarbejde ved at betragte sidstnævnte som udelukkende tværnationalt".

Udvalget anser forslaget om kun at prioritere midler til grænseregioner, hvis mindst halvdelen af deres befolkning bor mindre end 25 km fra grænsen, for vilkårligt og afviser det derfor, da det ikke afspejler realiteten i de fleste af de grænseoverskridende territorier. Udvalget er endvidere modstander af reduktionen af EU-medfinansieringssatsen fra 85 % til 70 %. RU støtter indførelsen af de nye interregionale innovationsinvesteringer og anmoder om, at de også omfatter mindre innovative regioner og områder, der lider under geografiske og naturbetingede begrænsninger, således at man kan bygge bro over innovationsgabet i EU.

Kontakt:

Pierluigi Boda

Tel.: +32 (0)2 282 2461

pierluigi.boda@cor.europa.eu