RU's formand, Karl-Heinz Lambertz: "EU skal sætte socialt fremskridt og regionale investeringer i højsædet" Måling af sociale fremskridt på regionalt plan er afgørende for at sikre, at europæiske, nationale og regionale investeringer er i tråd med EU's sociale mål. Det Europæiske Regionsudvalg (RU) har derfor udarbejdet den første regionale sociale resultattavle af sin slags, der viser, at de fleste af EU's regioner har gjort fremskridt mellem 2014-2018, selv om der er betydelige regionale forskelle i EU.
Kommissionen har siden 2018 overvåget de sociale fremskridt i medlemsstaterne ved hjælp af en social resultattavle , der dækker 12 politikområder, herunder arbejdsløshed, uddannelse, børnepasning, sundhedspleje og digitale færdigheder. RU – EU's forsamling af lokale og regionale ledere – gjorde dog i den forbindelse opmærksom på, at Kommissionens resultattavle kun indeholdt data målt på nationalt plan. Ved hjælp af data fra Eurostat lancerede Kommissionen efterfølgende den regionale sociale resultattavle for at måle de sociale fremskridt i EU's regioner.
Ifølge den regionale sociale resultattavle er den overordnede tendens mellem 2014 og 2018 positiv: over 80 % af EU's regioner har gjort sociale fremskridt. Samtidig er der dog betydelige forskelle de enkelte medlemsstater imellem, f.eks. mellem regionerne i Nord- og Syditalien. Den samme tendens ses i den regionale resultattavle for innovation , som Kommissionen offentliggjorde tidligere i år.
Karl-Heinz Lambertz , formand for Det Europæiske Regionsudvalg, sagde:
"Europas succes skal ikke kun måles på det økonomiske fremskridt, men også på det sociale fremskridt. For at gøre EU's politikker og investeringer mere effektive, når det gælder om at tackle de regionale forskelle og sikre, at ingen borgere lades i stikken, er det vigtigt at forstå situationen i de enkelte regioner. Der er gjort fremskridt, men dagens rapport understreger, at EU er nødt til at prioritere at tackle de sociale uligheder og fremme den territoriale samhørighed. Denne forskning er bare begyndelsen, og vi opfordrer Kommissionen til at bygge videre på vores tiltag og indarbejde den regionale dimension i sine politikker, herunder den sociale resultattavle. Regionerne og byerne står klar til at udvikle et bæredygtigt Europa, men har brug for investeringer, og derfor er det i det næste EU-budget nødvendigt at gøre stabilitets- og vækstpagten mere fleksibel og styrke samhørighedspolitikken og Den Europæiske Socialfond".
Hovedkonklusioner:
De tilgængelige data fra Eurostat giver mulighed for at dække 8 af de 12 politikområder i Kommissionens sociale resultattavle på regionalt ( NUTS 2 ) niveau med visse justeringer. RU har på den baggrund udarbejdet en regional social resultattavle, hvorfra der kan drages følgende konklusioner:
- Unge, der forlader uddannelsessystemet for tidligt: Prag viser vejen. Selv om andelen af unge i EU, der dropper ud af en uddannelse er faldet fra 13,9 % i 2010 til 10,6 % i 2018, er der stor forskel regionerne imellem. I Tjekkiet er gennemsnittet f.eks. 6,2 %, men tallet svinger fra 2,7 % i Prag til 17,1 % i den nordvestlige del af landet. Tilsvarende er det nationale gennemsnit i Spanien på 21,5 %, men tallet svinger fra 6,9 % i Baskerlandet til 29,5 % i Melilla.
- Kønsforskelle: Kvinder arbejder mindre end mænd i samtlige regioner. Andelen af kvinder i beskæftigelse oversteg ikke andelen af mænd i én eneste af EU's regioner i 2018. De regioner, hvor der er størst fremgang med at nedbringe forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens mellem 2014 og 2018 tæller Övre Norrland i Sverige (fra 2,2 procentpoint i 2014 til 0,5 procentpoint i 2018, hvilket svarer til en mindskning af forskellen på 77,27 %), Haute-Normandie i Frankrig (en mindskning på 63,83 %) og Brandenburg i Tyskland (en mindskning på 62,22 %).
- Personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse: Meget store forskelle i Italien. Der foreligger ikke nøjagtige data for alle EU's regioner, men der ses dog en generel forbedring på trods af regionale forskelle. I Italien lå den sociale udstødelse på 8,5 % i Bolzano sammenlignet med 52,1 % på Sicilien.
- Unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse: Stigninger i Det Forenede Kongerige. Der er store forskelle regionerne imellem, hvor de nederlandske regioner tegner sig for den laveste procentsats (Utrecht på 3,2 %). Den højeste procentsats blev i 2018 konstateret i Guyana i Frankrig (33,1 %), efterfulgt af regioner i det sydlige Italien (Sicilien 31,5 %). Det er overvejende regioner i Det Forenede Kongerige (f.eks. North Eastern Scotland fra 7,7 % til 12 %), der har oplevet den største stigning i andelen af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse.
- Beskæftigelsesfrekvens: Skandinavien bedst. På dette område er der meget store forskelle (fra 40,8 % i Mayotte i Frankrig til 85,7 % i Stockholm i Sverige). Regionerne i det sydlige Italien og de oversøiske regioner i Frankrig har den laveste beskæftigelsesfrekvens, og de skandinaviske regioner den højeste. De største stigninger over de sidste fire år ses i de spanske og ungarske regioner.
- Arbejdsløshedsfrekvens: Grækenland er stadig ved at komme sig efter krisen. Med få undtagelser har samtlige europæiske regioner forbedret sig i løbet af de sidste fire år. De største forbedringer ses i visse regioner i Østeuropa og lande uden for euroområdet. Græske og spanske regioner tegner sig for de højeste arbejdsløshedssatser på det europæiske fastland (Vestmakedonien med den højeste på 27 %), og tyske og tjekkiske regioner for de laveste satser.
- Langtidsledighed: Betydelige regionale forskelle med flest forbedringer i Polen. Der er meget store forskelle i tallene for langtidsledighed (fra 0,3 % i den laveste ende til 28,7 % i den højeste). Græske regioner står for de dårligste resultater, og regioner i Tjekkiet, Polen og Det Forenede Kongerige for de bedste. De polske regioner har gjort størst fremskridt de sidste fire år.
- Forventet levetid: Spanske og italienske regioner i spidsen. Denne indikator er den eneste på sundhedsområdet, hvor der foreligger regionale data. Den forventede levetid er størst i de spanske og italienske regioner (Madrid er topscorer med 85,1 år), mens de bulgarske regioner har den laveste forventede levetid (73,5 år i det nordvestlige Bulgarien).
I rapporten inddeles de 281 NUTS 2-regioner i fire kategorier, der måler deres fremskridt mellem 2014 og 2018 (rapporten omfatter 7 af ovennævnte 8 indikatorer – indikatoren "personer, der er truet af fattigdom eller social udstødelse" er ikke med pga. fragmenterede data):
Regioner med store forbedringer : 7 positive indikatorer i den pågældende periode (38 regioner, heraf 7 i UK, 5 i Italien, 4 i Nederlandene og 3 i henholdsvis Tyskland, Polen og Spanien)
Regioner med moderate forbedringer : 5 eller 6 positive indikatorer (188 regioner)
Stagnerede regioner : 3 eller 4 positive indikatorer (47 regioner)
Regioner i tilbagegang : kun 1 eller 2 positive indikatorer (5 regioner, bl.a. Aquitaine og Mayotte i Frankrig, Gießen i Tyskland og North Eastern Scotland i UK).
Kontaktperson:
Lauri Ouvinen
Tlf. +32 22822063
lauri.ouvinen@cor.europa.eu