Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Covid-19-krisen påvirker lønningerne: Regionale ledere efterspørger sikring af opadgående konvergens af mindstelønninger i hele Europa og bekæmpelse af fattigdom blandt arbejdstagere  

RU støtter forslag til direktiv om passende mindstelønninger i EU

Ifølge regioner og byer er bekæmpelse af fattigdom blandt arbejdstagere og sikring af opadgående konvergens af mindstelønninger forudsætninger for en social, retfærdig og bæredygtig markedsøkonomi i EU. Det Europæiske Regionsudvalg (RU) hilser derfor Kommissionens forslag til direktiv velkommen. Formålet med direktivet er at skabe et grundlag for fastsættelse af passende mindstelønninger , som respekterer den eksisterende nationale lovgivning og arbejdsmarkedets parters rolle. RU's udtalelse , som er udarbejdet af Peter Kaiser (AT/PES), der er ministerpræsident i Kärnten, blev vedtaget i denne uge efter en debat med en repræsentant for det portugisiske rådsformandskab.

I mange medlemsstater er lønuligheden blevet større i de senere år, og andelen af arbejdstagere, der trues af fattigdom, steg fra 8,3 % i 2010 til 9,3 % i 2018. Derudover har covid-19-udbruddet påvirket arbejdstagernes lønninger negativt, hvilket især gælder de lavest lønnede. RU opfordrer derfor til, at der sættes gang i en konvergensproces, som skal udmønte sig i en minimumstærskel på mindst 60 % af den nationale bruttomedianløn ved fuldtidsarbejde og 50 % af den gennemsnitlige bruttoløn ved fuldtidsarbejde i alle medlemsstater, hvor der er en lovbestemt mindsteløn. Udvalget opfordrer også Kommissionen til at støtte såvel den fremtidige kapacitetsopbygning for arbejdsmarkedets parter som disses autonomi på EU-niveau og i medlemsstaterne.

Det Europæiske Regionsudvalgs første næstformand Vasco Cordeiro sagde: "Med passende mindstelønninger i EU tager vi endnu et skridt i retning mod at udrydde fattigdom blandt arbejdstagere og reducere fattigdom i almindelighed. De lokale og regionale myndigheder er centralt placerede til at håndhæve, fremme og overvåge det foreslåede direktiv. Det foreslåede direktiv vil sammen med handlingsplanen for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og det sociale topmøde i Porto igen vise, at EU i høj grad bekymrer sig om sine borgere, den sociale dimension og genopretningen efter pandemien."

Miguel Cabrita , Portugals viceminister for arbejde og erhvervsuddannelse, sagde: "Vi mener alle, at sikring af, at arbejdstagerne i Den Europæiske Union tjener en passende løn, er vigtig for at garantere passende arbejds- og levevilkår og skabe retfærdige og modstandsdygtige økonomier og samfund. Passende lønninger er et væsentligt element i den europæiske sociale model. Vi er alle af den opfattelse, at arbejde skal kunne betale sig, og er enige i målsætningerne om at sikre passende mindstelønninger i hele EU enten ved lov eller gennem kollektive overenskomstforhandlinger med respekt for de nationale systemer og arbejdsmarkedets parters autonomi."

Selvom kun meget få EU-regioner har lovgivningsbeføjelser til at fastsætte mindstelønninger, spiller de en vigtig rolle i forhandlingerne om regionale kollektive aftaler som arbejdsgivere og som ordregivende myndighed ved offentlige udbud, hvor de skal sikre, at de økonomiske aktører overholder de gældende lønvilkår og respekterer retten til kollektive forhandlinger. RU's udtalelse indeholder også en opfordring til at bekæmpe fattigdom blandt arbejdstagere ved at sætte ind på mange fronter og tage højde for andre faktorer som f.eks. skattesystemet, uddannelsesinitiativer, niveauet af sociale ydelser og beskæftigelsespolitikker.

Ordfører Peter Kaiser (AT/PES), der er ministerpræsident i Kärnten, sagde: "Anstændige mindstelønninger er vigtige byggesten i den europæiske sociale søjle. De lavtlønnedes bidrag til vores samfund under covid-19-krisen skal anerkendes, men først og fremmest skal der træffes konkrete tiltag. Der er et akut behov for at bekæmpe fattigdom blandt arbejdstagere og den nedadgående spiral af usund konkurrence på arbejdskraftomkostninger. Hvis arbejde skal kunne betale sig for alle i EU, har vi brug for et bindende mål om en mindsteløn, der udgør mindst 60 % af den nationale bruttomedianløn og 50 % af den nationale gennemsnitlige bruttoløn. Denne konvergensproces skal respektere de eksisterende nationale lønfastsættelsessystemer og arbejdsmarkedets parters autonomi."

Yderligere oplysninger:

Passende mindstelønninger for alle arbejdstagere er et af de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder . Den 4. marts fremlagde Kommissionen en handlingsplan for at fremskynde gennemførelsen og gøre klar til det sociale EU-topmøde i Porto den 7.-8. maj.

I denne uge offentliggjorde RU en ny undersøgelse med en analyse af den lokale og regionale dimension af mindstelønninger i Europa. Konklusionen er, at ubalancer mellem regioner kan ophæve de gode hensigter med mindstelønspolitikker. For eksempel er den nationale mindsteløn ingen garanti for en anstændig indkomst i mange hovedstadsregioner, hvor leveomkostningerne er høje. Dertil kommer, at der i EU er grænseregioner, hvor mindstelønningerne varierer betydeligt, hvilket kan påvirke arbejdsmarkedet på begge sider. I undersøgelsen foreslås det, at der udvikles regionale vurderinger af "en eksistenssikrende løn" som grundlag for referenceværdier, og det fremhæves, at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle med hensyn til at overvåge og fremme det nye direktivs mål.

Kontakt:

Lauri Ouvinen

Tlf. +32 473536887

lauri.ouvinen@cor.europa.eu