Byer og regioner efterlyser en revision af den økonomiske styring, som vil kunne sætte skub i den grønne og digitale omstilling, fremme offentlige investeringer og give EU-projektet mere demokratisk legitimitet
De lokale og regionale myndigheder understreger, at der er behov for budgetmæssig fleksibilitet for at styrke genopretningen og modstandsdygtigheden efter den igangværende covid-19-krise. Stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul – som i marts 2020 blev aktiveret for første gang i euroområdets historie – og de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte på EU-plan bør fortsat finde anvendelse, indtil den økonomiske situation i Europa har stabiliseret sig. Denne opfordring indgår i en udtalelse, som ordføreren Elio di Rupo (BE/PES) præsenterede på Regionsudvalgets (RU) plenarforsamling i dag.
Den europæiske ramme for økonomisk styring har stor indvirkning på alle myndighedsniveauer og især på de lokale og regionale myndigheder, som tegner sig for op mod en tredjedel af de offentlige udgifter og for over halvdelen af de offentlige investeringer i EU som helhed, men med store forskelle medlemsstaterne imellem. I udtalelsen om Evaluering af den økonomiske styring , der er udarbejdet af Valloniens ministerpræsident, Elio Di Rupo (BE/PES), understreges det, at reformen skal tage højde for det øgede behov for investeringer og offentlige udgifter, som er nødvendige for at støtte omstillingen i centrale sektorer som sundhedsvæsenet, fødevarer, transport, digital teknologi og energi. Kommissionen skønner, at der er behov for yderligere investeringer på 260 mia. EUR om året (ca. 1,7 % af EU's BNP) for at nå klima- og energimålene for 2030.
"Covid-19-krisen har skabt en hidtil uset økonomisk, social og budgetmæssig tsunami. EU's borgere lider enormt under pandemiens følger. Vi ønsker derfor, at den europæiske økonomiske styring bliver revideret og tilpasset virkeligheden i vores regioner. Når pandemien engang er under kontrol, kan vi ikke bare vende tilbage til 'business as usual' og fortsætte, som om intet var hændt" , understregede ordføreren, Elio Di Rupo.
RU's medlemmer mener, at den europæiske ramme for økonomisk styring delvis bærer ansvaret for det store fald i de offentlige investeringer, som fandt sted i kølvandet på krisen i euroområdet, fordi den ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til, at der er forskel på løbende udgifter og investeringsrelaterede udgifter. Mellem 2009 og 2018 faldt de offentlige investeringer i EU samlet set med 20 % (som andel af BNP). Investeringer foretaget af de lokale og regionale myndigheder faldt med næsten 25 % og med 40 % eller mere i nogle af de medlemsstater, der var hårdest ramt af krisen.
Udvalget har konsekvent påpeget, at offentlige udgifter afholdt af medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder i forbindelse med medfinansiering af struktur- og investeringsfondene ikke bør indgå i beregningen af underskuddet som fastsat i stabilitets- og vækstpagten. Sådanne investeringer er nemlig pr. definition investeringer af generel europæisk interesse og har vist sig at have en løftestangseffekt i form af bæredygtig vækst.
I det første EU-dækkende årlige regionale og lokale barometer , der blev offentliggjort i oktober, blev der trykket på alarmklokken: krisen påvirker de subnationale myndigheders indtægter med en farlig "sakseeffekt" i form af stigende udgifter og faldende indtægter. Desuden viste en fælles undersøgelse gennemført af RU og OECD , at 13 % af de subnationale myndigheder allerede i juli havde ansøgt om yderligere EU-midler, og at 49 % overvejede at gøre det for at håndtere krisen.
Elio Di Rupos udtalelse blev drøftet den 8. december på Regionsudvalgets første fuldstændigt virtuelle plenarforsamling med deltagelse af europaparlamentsmedlem Margarida Marques (PT/S&D). I tråd med forretningsordenen vil resultatet af afstemningerne om ændringsforslag og den endelige tekst blive meddelt den 10. december ved samlingens afslutning.
Kontaktperson:
Matteo Miglietta
Tlf.: +32 470 895 382
matteo.miglietta@cor.europa.eu