Det Europæiske Regionsudvalg (RU) har opfordret til, at revisionen af EU's udbudsregler sættes i bero, da den seneste reform endnu ikke har slået rod og på vigtige områder er mangelfuld. EU's forsamling af lokale og regionale myndigheder vedtog den 8. oktober en række anbefalinger om, at EU i stedet for at indføre nye regler kan løse mange problemer ved at lette mellemstore virksomheders deltagelse og fremme harmoniseringen ved hjælp af f.eks. mærkningsordninger.

RU's anbefalinger er vigtige i økonomisk forstand, eftersom de lokale og regionale myndigheder er ansvarlige for 45 % af de offentlige indkøb i EU. EU's seneste reform blev vedtaget i 2014 og udsprang af en opfattelse af, at offentlige kontrakter kunne være en vigtig katalysator for vækst og fjerne hindringer for investeringer i EU's indre marked. RU's forslag er også vigtige i institutionel forstand, da de trækker kraftigt på arbejdet inden for en ny pilotordning, som skal sikre, at de lokale erfaringer indgår som input, når der udformes EU-politikker.

Udtalelsen er udarbejdet af Thomas Habermann (DE/EPP), som er formand for Landkreis Rhön-Grabfeld i Bayern og medlem af CSU. Anbefalingerne afspejler dels resultaterne af en rundspørge om gennemførelsen af udbudsreglerne i medlemsstaterne, som blev iværksat af RU og CEMR i fællesskab i marts 2019, dels konklusionerne i en rapport fra juli 2019 fra det netværk af regionale knudepunkter til evaluering af gennemførelsen af EU's politik , som EU etablerede i marts i år.

Thomas Habermann sagde: "Hensigten med reformen af EU's udbudsdirektiver var god – langt de fleste regioner og lokale myndigheder opfatter reformen fra 2014 som principielt positiv – men i praksis er der mangler, som spænder fra det beklagelige til det helt grundlæggende. Små virksomheder tildeles færre kontrakter, end man forventede i EU, og grænseoverskridende udbud har ikke tilført de lokale og regionale myndigheder nogen merværdi. Selv om der regelmæssigt gennemføres udbud, der dækker hele EU, og som er både dyre og tidskrævende, tildeles der få – om overhovedet nogen – grænseoverskridende kontrakter. Dertil kommer, at de lokale og regionale myndigheder ofte ikke ser et behov for at anvende strategiske indkøbsmål, især ikke inden for innovation."

Han fortsatte: "Hvorfor er det sådan? Typisk er de regionale og lokale myndigheders budgetter stramme, og forskning og udvikling er ikke en prioritet, ligesom de produkter, de køber, er forholdsvis basale. Med tanke på de beløb, de giver ud, prioriterer de offentlige myndigheder at bruge pengene med måde. Som regel medtænker de bæredygtighed, men især når det gælder miljømæssig bæredygtighed mangler de nødvendige pålidelige og entydige EU-mærker og - certifikater for at kunne skabe retssikkerhed og mindske papirarbejdet for de lokale ordregivende myndigheder. Virksomheder fra andre lande tilbyder måske attraktive produkter og priser, men forskelle i lovgivning, skatteordninger og administration skaber hindringer, som er vanskelige at overvinde. Og udbudsreglerne er simpelthen ikke enkle og gennemsigtige nok til at friste små virksomheder."

Thomas Habermann sagde: Reformen har stadig ikke slået rod – kun få medlemsstater overholdt gennemførelsesfristen i 2016 – og de ansatte ved myndighederne er stadig i gang med at lære reglerne at kende, så risikoen for fejl er stor, ligesom der kan være yderligere gevinster, som ikke har vist sig endnu. Derudover er der sket det, der ofte sker, nemlig, at de nationale regeringer har indført deres egne betingelser – det eksperter kalder overregulering – med den virkning, at nogle løsningen i visse tilfælde skal findes i medlemsstaterne og ikke i EU. Indtil videre er det vigtigste, at reformerne får lov at slå rod, og at de offentlige myndigheder ikke pålægges ekstra besvær som følge af nye regler."

"Til trods for dette mener vi, at den helt usædvanligt grundige rundspørge allerede har afdækket nogle vigtige forhold, vi kan tage ved lære af på både kort og lang sigt", sagde Thomas Habermann. "For det første må EU og de nationale regeringer ikke forvente, at kontrakter indgået af lokale myndigheder kan være den eneste drivkraft for alle politiske mål, hvad enten de vedrører bæredygtighed eller socialpolitik. Ved offentlige udbud skal der være en balance mellem regler, der er lette at anvende for alle offentlige myndigheder uanset størrelse, og princippet om lokalt selvstyre. For det andet bør EU for at styrke de lokale økonomier fokusere mere på at få mellemstore virksomheder til at afgive bud. For det tredje er udbudskriterierne ikke den mest velegnede metode til at tiltrække tilbudsgivere fra andre lande. Det ville f.eks. være bedre at fremme fælles mærkningsordninger og anerkende nationale certifikater."

De fleste af anbefalingerne bygger på en omfattende høringsmekanisme, som er udviklet og taget i brug af Det Europæiske Regionsudvalg, da der var bekymring for, at informationerne om EU-lovgivningens indvirkning på lokalt og regionalt niveau var for begrænsede. RU's og CEMR's fælles rundspørge om projektet om regionale knudepunkter, der blev iværksat som et 2-årigt pilotprojekt i marts, omfatter RU, Kommissionen og 36 associerede regioner i 16 lande og har fokus på tre områder: offentlige udbud, luftkvalitet og grænseoverskridende sundhedsydelser.

Rapporten om offentlige indkøb og Thomas Habermanns politiske anbefalinger er de første resultater af projektet om regionale knudepunkter. De offentliggøres fire uger inden, Kommissionens næste formand Ursula von der Leyen tiltræder.

I et andet sæt af anbefalinger , som RU vedtog den 8. oktober, opfordrer RU Kommissionen til at afsætte støttemidler til de regionale knudepunkter, hvis pilotfasen viser sig at være en succes. Initiativet med regionale knudepunkter var en idé, der opstod i en taskforce, der så på, hvordan EU i sin politikudformning kunne være mere åben og lydhør over for feedback fra lokale og regionale myndigheder og nationale parlamenter. Taskforcen, som blev ledet af Kommissionens første næstformand Frans Timmermans offentliggjorde i midten af 2018 en rapport , som bifaldt mange af RU's synspunkter.

Kontaktperson:

Andrew Gardner

Tlf. +32 743 843 981

andrew.gardner@cor.europa.eu