Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Udvikling af færdigheder til den grønne og digitale omstilling kræver en stærk lokal tilgang  

I dette interview svarer Csaba Borboly (RO/EPP) på seks spørgsmål om den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed . Csaba Borboly er formand for distriktsrådet i Harghita og ordfører for et forslag til udtalelse , der opfordrer Kommissionen til at ændre den tilgang, den fremsatte i sin nylige meddelelse , og tage hensyn til den vigtige rolle, som byerne og regionerne spiller med hensyn til at støtte og udvikle færdighedsrelateret infrastruktur i de fleste medlemsstater. Forslaget til udtalelse vil blive sat til afstemning på denne uges plenarforsamling den 3.-5. februar.

I din udtalelse hilser du den nyligt lancerede pagt for færdigheder velkommen. Pagten har til formål at samle en bred vifte af interessenter, som har indflydelse gennem hele værdikæden. Hvordan kan de lokale og regionale myndigheder i den henseende bidrage til pagtens gennemførelse med henblik på at udvikle fælles strategier og uddannelsesordninger?

Kommissionen bør anerkende de lokale og regionale myndigheders rolle som ejere af den relevante lokale infrastruktur, som modtagere af både EU-midler og national og regional støtte og som de vigtigste forbindelsesled til de lokale og regionale samfund. De spiller en vigtig rolle i finansieringen af uddannelse og udvikling af færdighedsrelaterede politikker. Hvis Kommissionen gør en indsats for at etablere direkte forbindelser med lokale og regionale myndigheder med interesse i at fremskynde tildelingen af EU-midler til pilotprojekter, bør denne indsats gennemføres meget hurtigere og mere effektivt. Lokale og regionale partnerskaber mellem lokale og regionale myndigheder, ekspertgrupper, arbejdsgiverrepræsentanter og uddannelsesudbydere er også den hurtigste måde til at forstå, hvordan regionalt forankret kompetenceudvikling fungerer effektivt. Sådanne partnerskaber kan fremme lokal og regional forandring ved at opbygge viden, forståelse og tillid og ved at inddrage alle de forskellige interessenter. 

Både inden for erhvervsrettet og teknologisk uddannelse er der brug for praktisk læring, og disse uddannelser er knyttet til steder og uddannelsesfaciliteter i meget højere grad, end uddannelse i digitale, sproglige og andre bløde færdigheder er. Kan man udpege bedste praksis i nogle regioner, der kan inspirere til nye initiativer i andre?

Ja, der er mange eksempler på god praksis i de europæiske regioner. Først og fremmest er digitale færdigheder og STEM-fag (videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) blevet et must inden for erhvervsuddannelse, og til de fleste erhverv kræves der højtudviklede IKT-færdigheder og digitale færdigheder til f.eks. at betjene avancerede maskiner eller udstyr. 3D-modellering og alternative og virtuelle løsninger findes allerede i visse medlemsstater, så digitaliseringen af erhvervsuddannelserne er ikke fremtiden, men nutiden i dele af Europa, f.eks. i tyske, franske og irske regioner.

I de fleste medlemsstater spiller de lokale og regionale myndigheder en vigtig rolle i finansieringen af uddannelse og udvikling af færdighedsrelaterede politikker. Er de lokale og regionale myndigheder rede til at påtage sig opgaver vedrørende en fremskyndet tildeling af EU-midler i form af pilotprojekter, udarbejdelse af lokale og regionale strategier og handlingsplaner samt øget finansiering til nye initiativer?  

Jeg mener, at de lokale og regionale myndigheder er parate til påtage sig opgaver forbundet med fremskyndet tildeling af EU-midler, da de spiller en stor rolle i finansieringen af uddannelse og udviklingen af færdighedsrelaterede politikker på lokalt plan. Adskillige lokale og regionale myndigheder i EU er ansvarlige for den direkte forvaltning af underordnede institutioner på forskellige områder såsom hospitaler, kulturcentre og bjergredningstjenester for bare at nævne nogle få i min egen region, Harghita. Med deres offentlige og politiske ansvarsområder og erfaring med budgetforvaltning vil de være i stand til at forvalte fremskyndet tildeling af EU-midler til gennemførelse af færdighedsrelaterede projekter. Med vigtige ansvarsområder inden for uddannelsespolitiker samt en vigtig rolle inden for ungdoms- og beskæftigelsespolitikkerne på lokalt plan kan byerne og regionerne iværksætte programmer, pilotprojekter og støtteforanstaltninger på alle disse områder relateret til målene i dagsordenen for færdigheder.  

Under covid-19-krisen har de fleste uddannelsessystemer reageret hurtigt og fleksibelt på nye udfordringer, og nogle medlemsstater har hurtigt fremskyndet digitaliseringen af uddannelser. Ikke desto mindre har adgangen til digitale værktøjer i visse mindre velstillede områder og dårligt stillede lokalsamfund været et problem, da der stadig er områder med dårlig internetadgang. Hvad kan EU og de lokale og regionale myndigheder gøre for at forene deres kræfter og tackle disse lokalt forankrede problemer, som knap nok afspejles i de almindelige regionale og nationale data?  

Udtalelsen om dagsordenen for færdigheder, som vi arbejder på, fremhæver, at alle EU-politiske indgreb skal være i overensstemmelse med den regionale kontekst, og at det ikke fungerer med en "one size fits all"-tilgang. Forslaget bygger på en lang række regioners erfaringer med hensyn til adgangen til digitale værktøjer, som har været altafgørende under covid-19-pandemien. Der er flere måder, hvorpå EU kan støtte alle regioner for at sikre, at ingen lades i stikken. For det første er der behov for en integreret tilgang til udformningen af støttemidler: levering af digital uddannelse handler ikke kun om finansiering af uddannelsesplatforme og uddannelse i digitale færdigheder, men omfatter også infrastrukturer såsom adgang til bredbånd i mindre velstillede regioner, computere og bærebare computere. For det andet bør EU styrke samarbejdet og udvekslingen af erfaringer mellem uddannelsessystemer og forskellige læseplaner med udgangspunkt i folks behov og tage hånd om spørgsmålet om adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet for personer, der oplever eksklusion eller er socialt udsatte. Sidst, men ikke mindst, bør Kommissionen overveje at oprette en europæisk platform med eksempler på bedste praksis, som kunne være tilgængelig for lokale og regionale myndigheder og støtte udviklingen af strategier og handlingsplaner for tilpasning og modstandsdygtighed til inspiration for nye lokale og regionale initiativer. 

I din udtalelse understreger du betydningen af den europæiske grønne pagt og dens konsekvenser for arbejdstagere i de fleste sektorer. Hvordan kan politikker bidrage til at give arbejdstagere en klar forståelse af den foranderlige verden og klart erkende, at de bør søge nye muligheder og opbygge modstandsdygtighed?  

EU-politikkerne bør gøre det lettere at iværksætte støtteprogrammer rettet mod specifikke økonomiske områder og målgrupper i de sektorer, der er berørt af den grønne omstilling. Sådanne programmer skal informere arbejdstagerne i de energiintensive sektorer om de udfordringer og muligheder, der følger af den digitale og grønne omstilling. For at støtte disse grupper er der først og fremmest behov for en bedre forståelse af de regionale færdighedsrelaterede behov og muligheder i hver sektor, navnlig inden for bilindustrien, bygge- og anlægsvirksomhed, bygningstjenester, design og kreative industrier, lægemidler og fødevaresektoren. For det andet er der behov for at skabe muligheder for opkvalificering og/eller omskoling af lavtuddannede voksne for at hjælpe dem med at komme ind på eller forblive på arbejdsmarkedet. Det vil bidrage til at undgå høj arbejdsløshed og eventuelle sparepolitikker. Med hensyn til modstandsdygtighed bør der ikke kun være fokus på nuværende arbejdstagere, men også på elever, som bør erhverve sådanne færdigheder i løbet af deres skoletid.  

Under udarbejdelsen af din udtalelse blev der afholdt en række høringer, bl.a. den skriftlige onlinehøring af interessenter og bilaterale onlinemøder med Kommissionen og Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop). Hvad var de største bekymringer, som kom til udtryk i forbindelse med jeres møde med Cedefop? Hvilke tiltag og planer foreslog de for at hjælpe Kommissionen med at fokusere på lokale og regionale spørgsmål og indkredse de lokale og regionale myndigheders rolle?  

Under høringerne med de forskellige interessenter modtog vi meget nyttige forslag, der hjalp os med at udarbejde denne udtalelse. Cedefop fremhævede, at det er vigtigt at nå ud til de lavtuddannede. De lokale og regionale myndigheder har det største kendskab til deres lokalområder og har derfor de bedste forudsætninger for at nå ud til borgerne og tackle lokale udfordringer. Det er derfor nødvendigt at differentiere politikkerne og tage hensyn til de lokale forhold. Derudover er de erhvervsrettede grunduddannelser, som i høj grad er centraliserede, nødt til at omfatte forskellige former for partnerskaber med uddannelsesinstitutioner, NGO'er og virksomheder for blot at nævne nogle få. De lokale og regionale myndigheder har de bedste forudsætninger for at organisere disse forbindelser mellem partnere på lokalt plan.

Flere oplysninger

I juli 2020 fremlagde Kommissionen den nye dagsorden for færdigheder i Europa , som skal forbedre relevansen af færdigheder i EU for at styrke bæredygtig konkurrenceevne, sikre social retfærdighed og opbygge vores modstandsdygtighed. Den fastsætter ambitiøse mål for opkvalificering (forbedring af de eksisterende færdigheder) og omskoling (uddannelse med fokus på nye færdigheder), der skal nås inden for de næste fem år. For eksempel skal 50 % af voksne i aldersgruppen 25-64 tilmelde sig efteruddannelseskurser hvert år, og 70 % af voksne i aldersgruppen 16-74 skal som minimum have grundlæggende digitale færdigheder inden 2025.

Pagten for færdigheder , som blev lanceret af Kommissionen i november 2020, er en fælles engagementsmodel for udvikling af færdigheder i Europa, som omfatter både den offentlige og den private sektor. Underskriverne accepterer at overholde og opretholde charterets grundlæggende principper: 1) fremme af en kultur med livslang læring for alle, 2) opbygning af stærke kvalifikationspartnerskaber, 3) overvågning af udbuddet af og efterspørgslen efter færdigheder og forudsigelse af færdighedsbehovet og 4) en indsats mod forskelsbehandling og for ligestilling mellem kønnene og lige muligheder.

Kontaktperson: pressecdr@cor.europa.eu

Share: