Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Lokale ledere: EU-medlemsstaterne må øge klimaambitionerne og blive enige om et mål på mindst 55 % nedbringelse af CO 2 -emissionerne frem mod 2030  

RU og Tysklands miljøminister drøfter vejen til en grøn, modstandsdygtig og retfærdig genopretning

Lokale og regionale ledere understregede i dag, at EU må tage ordentligt ved lære af covid-19-krisen og bane vejen for en grøn genopretning ved at give byer og regioner redskaberne til at føre an i kampen mod klimaændringerne. Det var budskabet fra debatten mellem medlemmerne af Det Europæiske Regionsudvalg og Svenja Schulze, Tysklands forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og nuklear sikkerhed. Det Europæiske Regionsudvalg opfordrede også EU27-landenes stats- og regeringschefer til at øge ambitionsniveauet og i denne uge blive enige om et mål på mindst 55 % nedbringelse af CO 2 -emissionerne frem mod 2030.

På Det Europæiske Råds møde i denne uge skal lederne fra de 27 EU-medlemsstater søge at blive enige om et nyt mål for nedbringelse af emissionerne i EU frem mod 2030. Kommissionens forslag er, at drivhusgasemissionerne i 2030 skal være nedbragt med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne – et forslag, som Det Europæiske Regionsudvalg støtter. Under udvalgets virtuelle plenardebat gjorde lederne fra EU's regioner, byer og landsbyer det klart, at covid-19-krisen ikke må stå i vejen for EU's tilsagn om at tackle klima- og biodiversitetskrisen ved at fastlægge et nyt, mere ambitiøst mål for 2030. En vellykket gennemførelse af den europæiske grønne pagt – EU's nye vækststrategi – må omsættes til konkrete lokale projekter og være baseret på en decentral tilgang.

Det Europæiske Regionsudvalgs formand Apostolos Tzitzikostas , som også er leder af regionalregeringen i Centralmakedonien, Grækenland, sagde : "Vores økonomi og vores klima har nået bristepunktet: vi har brug for en europæisk genopretning, der er afbalanceret, retfærdig og grøn for alle regioner, byer og landsbyer. EU - medlemsstaterne må blive enige om at mindske CO 2 -emissionerne med mindst 55 % inden 2030 og omgående godkende EU's langsigtede budget og genopretningsplaner. Dette er helt afgørende for, at EU kan blive CO 2 -neutralt senest i 2050, og for at garantere en hurtig omstilling til mere bæredygtige økonomier, beskytte arbejdspladser og skabe nye muligheder."

I sin tale på RU's plenarforsamling den 8. december sagde forbundsminister Svenja Schulze : "Ligesom i kampen mod covid-19 kender vi en af succesfaktorerne for miljø- og klimapolitikken, nemlig et godt samarbejde mellem alle politiske niveauer – EU, det nationale, regionale og lokale. Den grønne pagt er strategien for den økonomiske relancering, der skal gøre EU mere modstandsdygtig, konkurrencedygtig og attraktiv at bo i. Det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne snart når til enighed om den flerårige finansielle ramme og genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvori der er afsat enorme beløb til klimabeskyttelse og biodiversitet."

Sevillas borgmester Juan Espadas (ES/PES) , der er formand for RU's ENVE-underudvalg og arbejdsgruppen om den grønne pagt "Going local" , sagde: "Genopretningen efter covid-19-krisen er en mulighed for at genopbygge Europa på en måde, der er bæredygtig, og fremskynde den stærkt nødvendige grønne omstilling. Vi må ikke spilde tiden, hverken når det gælder om at redde vores økonomier med et robust EU-budget eller i forhold til at gennemføre modige klimatiltag. 2030-klimaplanen kan i denne uge blive en af det aktuelle formandskabs største bedrifter. Byer og regioner er klar til at handle."

Den tyske regerings vilje til i høj grad at inddrage de lokale og regionale myndigheder i klimapolitikken ses af, at den i forbindelse med det aktuelle 6 måneders rådsformandskab, der udløber den 31. december, har anmodet om to udtalelser fra RU. Den første indeholder en vurdering af mulighederne for forebyggende klimatilpasninger og en opfordring til Kommissionen om at udvikle en ny EU-tilpasningsstrategi med klare mål og indikatorer i tråd med principperne om aktiv nærhed og proportionalitet.

Ordføreren Markku Markkula (FI/EPP) , som er formand for Espoo byråd og tidligere formand for RU (2015-2017), sagde: "De politiske ledere bør se klimaændringerne som en krise, der skal tackles i fællesskab med innovative foranstaltninger og ved at nedbryde siloer og integrere modvirknings- og tilpasningspolitikker. Det er ensbetydende med, at klimaambitionsniveauet skal højnes betydeligt i forhold til det, EU diskuterer i dag, og at byer og regioner skal have de nødvendige værktøjer til at udvikle territorialt baserede løsninger. Tilpasningspolitikker kommer aldrig til at virke, hvis der ikke tages højde for regioners og byers behov, synspunkter og ekspertise."

Den anden udtalelse , der drejer sig om konsekvenserne af klimaændringerne for regionerne og indeholder en første vurdering af den grønne pagt, fremlægges onsdag af ordføreren Andries Gryffroy (BE/EA). Han er medlem af det flamske parlament og sagde: "Den grønne pagt bliver kun en succes, hvis den fremmer en bottom-up-tilgang. Vi ønsker et tættere samarbejde med Kommissionen for at sikre, at regionerne og byerne får en central rolle. Adskillige regioner og byer har vedtaget energiomstillingsplaner eller lokale grønne pagter, men de afspejles sjældent i de nationale planer og strategier. Vi foreslår, at regioner og kommuner inddrages fuldt ud i udformningen og gennemførelsen af de nationale planer, og at de får lettere adgang til mere finansiering. Vi er parate til at arbejde sammen med Kommissionen og Det Fælles Forskningscenter om at udvikle en regional europæisk resultattavle til at overvåge og følge, hvordan gennemførelsen af lovgivning, politikker og finansiering på klimaområdet og knyttet til den grønne pagt skrider frem."

Baggrundsoplysninger

På Det Europæiske Råds møde i denne uge (10.-11. december) skal lederne fra de 27 EU-medlemsstater søge at blive enige om et nyt mål for nedbringelse af emissionerne i EU frem mod 2030. Det vil gøre det muligt for EU at forelægge sit ajourførte nationalt bestemte bidrag til FN's rammekonvention om klimaændringer inden udgangen af 2020. Kommissionen foreslår i 2030-klimaplanen, at drivhusgasemissionerne i 2030 skal være nedbragt med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauerne – et forslag, som Det Europæiske Regionsudvalg støtter.

Kontaktperson:

Lauri Ouvinen

Tlf. +32 473536887

lauri.ouvinen@cor.europa.eu

David Crous

Tlf.: +32 470881037

david.crous@cor.europa.eu

Del: