Via samhørighedspolitikken investerer EU i perioden 2014-2020 454 mia. EUR i at reducere uligheder og fremme bæredygtig vækst i alle regioner i et partnerskab med nationale og regionale aktører. I en udtalelse vedtaget den 11. maj påpeger regioner og byer, at politikken har leveret håndgribelige resultater og fremover bør tilføres flere ressourcer. En samhørighedspolitik med tilstrækkelige midler, mere fleksibilitet og enklere procedurer, og som er bedre integreret med EU's andre investeringsværktøjer, kan sikre, at de europæiske økonomier hurtigere kommer på fode igen og bliver mere inkluderende, og dermed vil EU kunne tackle presserende udfordringer som migration, klimaforandringer og modstandskraften i regioner og kommuner.
Med udtalelsen om samhørighedspolitikkens fremtid efter 2020 , der er udarbejdet af Michael Schneider , statssekretær i Sachsen-Anhalt og formand for RU's EPP-gruppe, er Det Europæiske Regionsudvalg den første EU-institution, der formelt vedtager en holdning til, hvordan EU's vigtigste investeringspolitik for de 27 kan udvikles. Udtalelsen er baseret på datamateriale fra studier og høringer og har til formål at udstikke en politisk kurs for de kommende forslag til EU's budget efter 2020.
EU's regionale og lokale ledere anfører, at hundredtusindvis af projekter, der igennem de sidste ti år har modtaget støtte fra EU's struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde), har skabt arbejdspladser, moderniseret infrastruktur, øget kompetencerne og forbedret livskvaliteten, og at den fremtidige samhørighedspolitik bør udvikles med dette i tankerne.
Dog er regioner og byer bevidste om, at samhørighedspolitikken kan blive udhulet af de budgetmæssige konsekvenser af Brexit og af det politiske pres for at finansiere nye prioriteter som forsvar, sikkerhed, grænsekontrol og investeringsværktøjer, der forvaltes centralt af EU's institutioner. Udvalget er modstander af enhver form for omfordeling af midler og kræver, at der ikke røres ved samhørighedspolitikkens andel af EU-budgettet, heller ikke efter Brexit.
"Migration, sikkerhed og nye investeringsinstrumenter bliver stadig mere fremtrædende spørgsmål i den offentlige debat, men samhørighedspolitikken må ikke køres ud på et sidespor netop nu, hvor vi forsøger at imødegå EU-skepsis og kæmpe for større sammenhold blandt borgerne . Politikken er det mest imponerende europæiske udtryk for solidaritet og brobygning mellem europæiske lokalsamfund. Den er med til at sikre, at fordelene ved den europæiske integration fordeles mere ligeligt mellem EU's borgere, og styrker vores sammenhold i en stadig mere globaliseret verden" , sagde Michael Schneider efter afstemningen på plenum.
Udvalget – Europas forsamling af regionale og lokale repræsentanter – opfordrer de øvrige EU-institutioner og medlemsstaterne til at se samhørighedspolitikken som en deltagelsesbaseret, demokratisk og åben platform, der kan relancere det europæiske projekt, reducere afstanden mellem EU-institutionerne og borgerne og gøre solidaritet i EU til en realitet over alt i Unionen.
RU's formand Markku Markkula bemærkede: "Den bedste kur mod populisme er handling . Kun ved at levere varige jobs og vækst i alle Europas regioner og byer kan vi vise, at EU gør en forskel. Michael Schneiders udtalelse viser, at vi er fast besluttede på, at samhørighedspolitikken også fremover skal spille en rolle i Europa. Som EU's institution af regionale og lokale ledere ønsker vi en stærk alliance af alle aktører, som ønsker en enklere og mere effektiv samhørighedspolitik, der gør dagligdagen lettere for alle borgere" .
EU's budgetkommissær Günther H. Oettinger var helt enig: "Selvom nedskæringer er uundgåelige og ikke kan udelukkes efter Brexit, vil jeg kæmpe imod enhver nedskæring af samhørighedspolitikken" , sagde han under plenardebatten og fremhævede: "I jo højere grad vi viser samhørighedspolitikkens merværdi for EU, desto bedre kan vi formidle budskabet om, at et stabilt og bæredygtigt samhørighedsprogram vil være til gavn for os alle" .
For at gøre samhørighedspolitikken mere effektiv opfordrer RU EU til at fjerne de komplekse og usmidige bestemmelser, som hæmmer gennemførelsen. Hvis den ikke gøres enklere og mere fleksibel, er der en risiko for, at alt for høje administrative omkostninger kombineret med voksende juridisk og finansiel usikkerhed, vil svække politikkens effekt og merværdi for støttemodtagerne.
Udvalgets forslag
Tilstrækkelig finansiering : Det skal sikres, at samhørighedspolitikkens andel af det næste EU-budget (den flerårige finansielle ramme) er den samme som i den nuværende periode (ca. en tredjedel af det samlede budget). Hvad angår balancen mellem tilskuds- og lånebaserede initiativer er udvalget imod enhver forpligtelse til at øge brugen af lån yderligere i EU's næste programmeringsperiode. Det skal være de lokale og regionale myndigheder, der med deres kendskab til de lokale forhold, vælger, hvilken kombination af finansielle instrumenter og tilskud, der er den rigtige.
En konsolideret basisstruktur : Politikkens nuværende struktur med tre kategorier (mere udviklede, overgangs- og mindre udviklede regioner) bør bibeholdes. Det regionale bruttonationalprodukt (BNP) er den vigtigste indikator, men bør suppleres med harmoniserede og ensartede kriterier, der afspejler arbejdsmarkedet og specifikke udfordringer (sociale, miljømæssige, geografiske, naturlige og demografiske).
Større fleksibilitet : Bureaukratiet forbundet med planlægning og forvaltning af ESI-fondene bør skæres ned. Den tematiske koncentration bør bibeholdes for at øge virkningen i praksis, men bør ikke udelukke, at der ydes økonomisk støtte til infrastruktur inden for de prioriterede områder. De fremtidige investeringsprogrammer bør kunne tilpasses gennem forenklede procedurer, så der kan reageres på kriser og uforudsete begivenheder (såsom store flygtningestrømme eller naturkatastrofer).
Forenkling : Det nuværende gennemførelsessystem er overreguleret og alt for kompliceret med uforholdsmæssige krav til forvaltningen og kontrolsystemerne. Udvalget ønsker derfor en radikal forenkling af procedurerne med en ny retlig ramme, der skal fremlægges i god tid før starten af den nye programmeringsperiode (senest i midten af 2019). Det bør undgås, at nye standarder får tilbagevirkende kraft, og samtidig bør forvaltnings- og kontrolsystemer forenkles, så forvaltningsmyndighederne kan vælge, om de vil gennemføre programmerne efter national eller EU-ret.
Fælles strategi : RU ønsker at undgå dobbeltarbejde og forbedre koordineringen ved at udvikle en ny fælles strategisk ramme for alle EU's vækstpolitikker og -fonde, der har indflydelse på den regionale udvikling, bl.a. ESI-fondene, Connecting Europe-faciliteten, LIFE, Horisont 2020, EFSI og EIB's långivningsfaciliteter. Det er især ESI-fondene og EFSI der har forskellige formål og anvendelsesområder, men da de supplerer hinanden, skal det være lettere at kombinere midlerne med det formål at rejse offentlige og private investeringer møntet på strategiske mål.
Et reelt partnerskab : Regioner og byer ønsker, at adfærdskodeksen for partnerskab skal indgå i de retligt bindende regler for ESI-fondene for at sikre, at anvendelsen af midlerne planlægges og forvaltes gennem et ægte samarbejde mellem myndigheder på EU-, nationalt, regionalt og lokalt niveau.
Bedre økonomisk styring : Forbindelsen mellem ESI-fondene og koordineringen af medlemsstaternes økonomiske politikker inden for rammerne af det europæiske semester skal styrkes, og der skal lægges tilstrækkelig vægt på den territoriale dimension af de nationale reformprogrammer og de landespecifikke henstillinger. Derimod ønsker udvalget at afskaffe enhver form for konditionalitet, der kan medføre, at byers og regioners investeringsplaner bliver taget som gidsler for nationale regeringers manglende resultater.
Yderligere oplysninger:
Infografik om samhørighedspolitikkens fremtid
RU's studier om samhørighedspolitikkens fremtid
Evalueringer af programmeringsperioden 2007-2013
Den åbne dataportal for EU's samhørighedspolitik
Formand Markku Markkulas erklæring om samhørighed på mødet i Rådet for Almindelige Anliggender den 25. april
Kontakt:
Pierluigi Boda
Tlf.: +32 2 282 2461
Mobil: +32 473 85 17 43
pierluigi.boda@cor.europa.eu