Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Vi efterlyser en europæisk regional resultattavle for at følge byernes og regionernes klimaindsats og vurdere virkningerne  

Andries Gryffroy (BE/EA) svarer i dette interview på fem spørgsmål om konsekvenserne af klimaforandringerne i byer og regioner og om den europæiske grønne pagts rolle, når det gælder om at håndtere den globale opvarmning og samtidig lede omstillingen til et mere bæredygtigt og modstandsdygtigt samfund. Andries Gryffroy, som er medlem af det flamske parlament, efterlyser en europæisk regional resultattavle for at følge byernes og regionernes klimaindsats og vurdere virkningerne. Det er et af hovedforslagene i hans udtalelse Konsekvenserne af klimaforandringerne for regionerne: en vurdering af den europæiske grønne pagt , der forventes vedtaget på Det Europæiske Regionsudvalgs plenarforsamling i december.

Hvad er forbindelsen mellem klimaforandringer og den grønne pagt?

EU bekræfter gennem den grønne pagt sit langsigtede tilsagn om at opnå klimaneutralitet inden 2050 og foreslår en vækststrategi, der skal bevare EU's konkurrenceevne og samtidig gøre Unionen mere bæredygtig og ressourceeffektiv. Den grønne pagt kan yde et afgørende bidrag til opnåelsen af vores klimamål ved at stimulere grønne investeringer – hvis den vel og mærke giver udslag i en afbalanceret og målrettet strategi, der tager hensyn til de forskellige økonomiske og sociale situationer i regioner og byer, og hvis den prioriterer omkostningseffektive foranstaltninger og sektorer med det største potentiale for at skabe arbejdspladser. En vellykket gennemførelse af omstillingen til klimaneutralitet kræver desuden, at den grønne pagt bygger på en bottom-up-tilgang, fordeles retfærdigt mellem EU's regioner i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, samtidig med at der sikres den nødvendige fleksibilitet til, at indsatsen bliver omkostningseffektiv.

Hvad er de største udfordringer for de lokale og regionale myndigheder, når de skal håndtere både covid - 19 - genopretning og en langsigtet bæredygtig udvikling?

Covid-19-krisen har vist, at vores samfund og økonomier er sårbare, og at det er nødvendigt at gøre dem mere modstandsdygtige. De lokale og regionale myndigheder går forrest i kampen mod klimaforandringerne ved at træffe modige foranstaltninger for at nedbringe emissionerne og således blive mere modstandsdygtige over for konsekvenserne af klimaforandringerne. Samtidig lægger krisen et hårdt pres på de lokale og regionale myndigheders økonomi, hvilket sætter deres evne til at levere offentlige tjenesteydelser på spil og begrænser det finanspolitiske råderum til at investere i innovative og kulstoffattige teknologier.

De subnationale myndigheder skal derfor inddrages fuldt ud i udformningen og gennemførelsen af de nationale genopretningsplaner og have lettere og direkte adgang til midlerne. Det er også afgørende, at vi fokuserer på initiativer, der kan bidrage til at nå frem til en billigere måde til at mindske emissionerne på lang sigt, såsom forbedring af bygningers energimæssige ydeevne ( renoveringsbølgen ), bæredygtig mobilitet, vedvarende energi og den cirkulære økonomi.

Kan du forklare din "fyrtårnsstrategi"?

"Fyrtårnsstrategien" er en model, hvor en by tager føringen på et bestemt område og senere inddrager andre interesserede byer og kommuner gennem udveksling af viden og bedste praksis. Der kan på grundlag af indkaldelser af forslag til projekter tildeles særlige områder, hvorefter "fyrtårnet" modtager finansiering til at gennemføre konkrete projekter og deler sine metoder, resultater og erfaringer med de andre deltagerbyer og -kommuner inden for rammerne af et særligt netværk. Vi ved, at der er masser af viden og muligheder derude. Vi skal bare dele ud af denne viden, så andre også får adgang til den. Vi har i Det Europæiske Regionsudvalg for nylig lanceret et kort over bedste praksis , der allerede har 200 projekter. Det er en del af vores initiativ den grønne pagt – going local , som har til formål at vise konkrete tiltag for netop at lette udvekslingen og udbredelsen af viden i hele EU.

Hvordan foreslår du, at EU-midlerne når ud til det subnationale niveau?

De højere mål for udgifterne til klimarelaterede foranstaltninger i EU's kommende budget for 2021-27 og det nye genopretningsinstrument "Next Generation EU", navnlig øremærkningen af 37 % af budgettet på 750 mia. EUR til opfyldelse af målene i den grønne pagt, vil sende EU i den rigtige retning i forhold til at opfylde klimamålene. Disse store finansieringsinstrumenter bør dog ikke være "områdeblinde". Vi skal sikre, at midlerne til byer og regioner tilrettelægges, så de får en betydelig indvirkning på den lokale økonomi.

På trods af deres begrænsede indtægtskilder er de lokale og regionale myndigheder ansvarlige for 65 % af de offentlige investeringer i klima og miljø. Det er derfor afgørende, at de får direkte adgang til EU-midlerne, så de kan føre bæredygtige udviklingspolitikker i regionerne og byerne. Mulighederne for synergier mellem både de europæiske strukturfonde og genopretningsinstrumentet og andre programmer som Horisont Europa skal udnyttes til at udvikle nye løsninger til bekæmpelse af klimaforandringer og skabe en mere robust og bæredygtig lokaløkonomi. De nationale energi- og klimaplaner kan blive rygraden i en bæredygtig genopretning og på struktureret vis forbinde klima- og energirelaterede foranstaltninger, finansielle behov og genopretningspotentiale.

Vi ved, at offentlig finansiering ikke er nok til at sikre en rettidig klimaomstilling, så vi er nødt til at opbygge stærke offentlig-private partnerskaber, udvikle deltagerorienterede strategier og nytænke værdikæderne. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) spiller her en central rolle, da den arbejder tæt sammen med både små og store regioner og byer om at yde målrettet bistand og støtte dem i deres omstilling til mere bæredygtige økonomiske modeller. Vi er i Det Europæiske Regionsudvalg indstillet på at samarbejde med Kommissionen og EIB om at gøre finansiering til grønne foranstaltninger mere tilgængelig for byerne og regionerne.

Hvorfor er det vigtigt at følge gennemførelsen af den grønne pagt? Egner de eksisterende mekanismer sig til det?

Mange regionale og lokale myndigheder er allerede i gang med at gennemføre klima-, energi- og lokale resiliensplaner. Deres indsats anerkendes dog sjældent og måles eller vurderes ofte ikke i den bredere nationale sammenhæng.

Der skal løbende og på struktureret vis tages højde for byernes og regionernes planer og bidrag i alle faser af processen. Der findes allerede adskillige overvågningssystemer, men de er ikke i tilstrækkelig grad forbundne. Det er derfor vigtigt at tilpasse verdensmålene de lokale forhold og gøre fuld brug af eksisterende mekanismer som dem, der er udviklet under borgmesterpagten. Vi er nødt til at blive ved med at søge omkostningseffektive strategier, synergier og komplementaritet og samtidig forbedre overvågningen af lokale data. Der er brug for mekanismer og indikatorer for korrekt at kunne vurdere konsekvenserne af klimaforandringerne på lokalt og regionalt plan, men også for at kunne vurdere byernes og regionernes succes med at reducere drivhusgasemissionerne og deres bidrag til kampen mod klimaforandringer. Disse indikatorer er nødvendige for at få et klart overblik over den enkelte regions udgangspunkt med hensyn til klimaomstilling og dermed bedre kunne identificere det enkelte områdes særlige karakteristika og behov. I den forbindelse foreslår vi, at der lanceres en europæisk regional resultattavle som et instrument til at dokumentere fremskridtene i gennemførelsen af den grønne pagt og genopretningsplanerne på lokalt plan. Resultattavlen skal også fungere som et videnredskab til at påvise områdernes forskellige behov, identificere og udbrede bedste praksis, herunder finansieringsegnede pilotprojekter på lokalt og regionalt niveau.

Baggrundsoplysninger

Den 13. oktober 2020 indledte Kommissionen og Det Europæiske Regionsudvalg (RU) en ny samarbejdsfase for at fremskynde gennemførelsen af den grønne pagt i Europas regioner og byer. Under en debat opfordrede Frans Timmermans, ledende næstformand i Kommissionen med ansvar for den europæiske grønne pagt, de lokale og regionale myndigheder til at påtage sig et medansvar og udforme den grønne pagt på de områder, hvor de har beføjelser. Du kan læse vores pressemeddelelse her.

Den grønne pagt – going local er et nyt initiativ fra Det Europæiske Regionsudvalg, der har til formål at sætte byer og regioner i centrum for den europæiske grønne pagt og sikre, at både EU's strategi for bæredygtig vækst og covid-19-genopretningsplanerne udmønter sig i direkte støtte til byer og regioner og håndgribelige projekter i alle lokalområder.

Den grønne pagt - going local blev lanceret den 15. juni 2020 med oprettelsen af en særlig arbejdsgruppe  med 13 medlemmer . Læs pressemeddelelsen her.

Du kan se RU's første 200 eksempler på bedste praksis for den grønne pagt på vores onlinekort .

Pressekontakt: pressecdr@cor.europa.eu