Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
EU er nødt til at bekæmpe desinformation på lokalt og regionalt plan  
Lokale og regionale politikere er frustrerede over sociale medieplatforme og opfordrer EU til at hjælpe civilsamfundet og de lokale og regionale myndigheder med at afsløre desinformation.

EU bør "hurtigst muligt" inddrage de lokale og regionale myndigheder i indsatsen mod desinformation, siger Det Europæiske Regionsudvalg (RU) i en rapport, der blev vedtaget den 5. december. EU's forsamling af lokale og regionale politikere opfordrer desuden EU til at lægge større pres på de sociale medieplatforme for at få dem til at reagere hurtigere, mere effektivt og mere hensigtsmæssigt på desinformation.

Lokale og regionale ledere har på eget initiativ udarbejdet anbefalinger til EU's handlingsplan for bekæmpelse af desinformation, og forslagene indgår derfor ikke i EU's formelle høringsprocedure. Deres ensidige beslutning om at sende bidraget til EU's beslutningstagende institutioner understreger imidlertid den betydning, de tillægger at bekæmpe desinformation på lokalt plan, at lægge et større pres på den private sektor og at investere flere kræfter og ressourcer i faktatjek og samarbejde med civilsamfundet.

Anbefalingerne er udarbejdet af Randel Länts (EE/PES), medlem af byrådet i Viljandi, en landkommune i det sydlige Estland. Han siger: ”EU arbejder i øjeblikket primært på nationalt plan, men desinformation skal også bekæmpes på lokalt plan. Handlingsplanen, der blev vedtaget i december 2018, tager ikke i tilstrækkelig grad højde for det regionale og lokale niveau, til trods for at det ofte er her problemerne med desinformation udspringer. Nogle af løsningerne – såsom uddannelse, oplysning og aktivering af borgerne – skal derfor også tage afsæt i vores regioner og byer. Men de fleste lokale og regionale myndigheder mangler viden om, hvordan man kan bekæmpe desinformation, samt midler og kompetencer. Dette er således et område, hvor EU kan træde til og sige "vi har nogle midler" og hjælpe med at opbygge kapacitet til at bekæmpe desinformation, bl.a. ved at skabe netværk af faktatjekkere og kompensere borgere, der agerer faktatjekkere, alt efter nøjagtigheden af deres arbejde."

Han siger endvidere: "Der er også et presserende behov for, at de sociale medievirksomheder bliver mere bevidste om det lokale og regionale niveau i deres arbejde. Deres medarbejdere forstår som regel hverken sproget eller den politiske og kulturelle kontekst, som desinformationskampagner i EU's regioner foregår i. Og som enhver, der har forsøgt at indberette desinformation eller hadefuld tale, ved, har de sociale medier ingen hurtig og effektiv indberetningsprocedure. Hvis de ikke frivilligt forbedrer indsatsen, vil vi blive nødt til at tvinge dem til det gennem lovgivningsmæssige tiltag. RU foreslår derfor foranstaltninger, der afspejler den reelle situation, når det gælder desinformation. Desinformation kommer fra både eksterne og interne kilder, er rettet mod vores lokale og nationale identiteter og er ofte meget stedbaserede. Vi er nødt til at tvinge internetvirksomhederne til at tage seriøst fat på problemet, og vi er nødt til selv at gøre det samme gennem samarbejde med alle myndighedsniveauer, civilsamfundet, medlemmer af offentligheden og sociale medieplatforme."

RU opfordrer i sine anbefalinger vedrørende sociale medieplatforme bl.a. EU til at forpligte de sociale medieplatforme til – enten i form af lovgivningsmæssige tiltag eller selvforvaltning – at intensivere kommunikationsindsatsen og informere brugerne om desinformation og kildekritik samt til at sætte indholdet i kontekst og advare brugerne mod kilder til desinformation forud for valg og i krisetider. Platformene bør bidrage til at finansiere netværk til faktatjek og betale individuelle faktatjekkere.

Anbefalingerne omfatter principper for og idéer til, hvordan man kan beskytte personlige frihedsrettigheder, undgå overreaktion og skabe folkelig opbakning. I udtalelsen advares der om, at der "uden tilstrækkelig gennemsigtighed er en stor risiko for, at foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation selv bliver ofre for fjendtlige informationsangreb", og der argumenteres derfor for, at borgerne skal have "mulighed for at få omfattende og ajourførte oplysninger om f.eks. databeskyttelse, behandling af personoplysninger og finansieringsaspekter". Der står endvidere: "den mulige udbredelse af desinformation skal systematisk og løbende overvåges", "men der skal ikke være tale om en kontinuerlig overvågning". En sådan intensiv overvågning bør således begrænses til tiden op til valg og til perioder med kriser og store samfundsmæssige omvæltninger.

EU's indsats mod desinformation hviler på fire søjler, der skal forbedre afsløringen af desinformation, koordinere indsatsen, få den private sektor til at handle og skabe større opmærksomhed i offentligheden.

Tiltag på EU-plan til bekæmpelse af desinformation begyndte i 2015 med oprettelsen af en taskforce, der skal forbedre EU's kapacitet til at forudsige, håndtere og reagere på desinformationsaktiviteter, styrke mediemiljøet i EU's medlemsstater og nabolande samt formidle EU's politikker i de østlige nabolande. Omfanget af EU's arbejde er siden hen blevet udvidet og uddybet, både geografisk og tematisk. Input fra en ekspertgruppe på højt plan i 2017 og fra en offentlig høring bidrog til vedtagelsen af en EU-tilgang til bekæmpelse af desinformation på internettet i april 2018. Siden da er de sociale medieplatforme blevet enige om en frivillig adfærdskodeks , og EU advarer samtidig om, at det vil kunne træffe lovgivningsmæssige tiltag i tilfælde af utilstrækkelige foranstaltninger. Kommissionens handlingsplan for bekæmpelse af desinformation blev vedtaget i december 2018, og i marts 2019 oprettede Kommissionen et system for hurtig varsling forud for valget til Europa-Parlamentet i maj 2019.

Kontaktperson:

Andrew Gardner

Tlf. +32 473 843 981

andrew.gardner@cor.europa.eu