Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Genopretningsplanen for covid-19 er en mulighed for at gennemføre en virkelig grøn revolution  

I dette interview fortæller Juanma Moreno, der er regionspræsident for Andalusien, om hvad han som ordfører mener om den nye europæiske klimalov, det juridisk bindende forslag, der er lagt frem for at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent inden 2050

Forslaget til udtalelse fra regionspræsidenten for Andalusien Juanma Moreno (ES/PPE) om klimalovgivningen findes her på alle EU's officielle sprog. Teksten skal drøftes og sættes under afstemning på det næste møde i ENVE-underudvalget den 8. juni . Endelig afstemning og vedtagelse forventes at finde sted på plenarforsamlingen den 1.-2. juli samtidig med en debat på højt plan om den europæiske grønne pagt.

Kommissionen offentliggjorde sit forslag til en klimalov før covid-19-udbruddet, altså i en meget anderledes kontekst end den nuværende. Bør bestræbelserne på at opnå klimaneutralitet senest i 2050 fortsat prioriteres højt i den økonomiske og sociale genopretningsplan?

Naturligvis bør dette mål forblive en prioritet på samme måde som genopretningen udgør en enestående mulighed. Vi må huske på, at vores samfund allerede inden den nuværende situation gennemgik en industriel revolution og måtte forholde sig til følgerne af den globale opvarmning. De løsninger, vi har brug for med henblik på at overvinde de sociale og økonomiske udfordringer, vi nu står over for, er også en mulighed for at omdirigere vores samfund til en bæredygtig og mere robust model og gøre vores økonomi klimaneutral. Genopretningsplanen for covid-19 er en mulighed for at gennemføre en virkelig grøn revolution. Vi må derfor i højere grad gøre brug af vedvarende energikilder, fremme energieffektivitet og effektive infrastrukturer og videreudvikle bæredygtige transportsystemer, samtidig med at vi fortsat fokuserer på jobskabelse.

Kommissionens forslag til en europæisk klimalov blev kritiseret for manglende ambitioner, da det blev offentliggjort. I hvilke henseender kunne forslaget have vist et højere ambitionsniveau?

Den andalusiske regering mener, at det bindende mål om klimaneutralitet senest i 2050, som beskrevet i forslaget til en europæisk klimalov, er tilstrækkeligt ambitiøst, og at det udgør en stor udfordring for hele EU. Vi mener imidlertid, at det er vigtigt hurtigst muligt på EU-plan og på nationalt plan at fastsætte nye mål for reduktion af drivhusgasemissioner frem til 2030 i betragtning af omfanget af de sociale, teknologiske og økonomiske forandringer, der skal håndteres.

Andalusien har vedtaget en regional klimalov. Hvor kan de lokale og regionale myndigheder ifølge din erfaring bedre bidrage til og få større indflydelse på vejen mod klimaneutralitet? Hvorfor står de lokale og regionale myndigheder stærkere på disse områder end de nationale myndigheder?

Nogle af de kulstofintensive sektorer, hvor vi er nødt til at sætte ind, hører under de lokale og regionale myndigheders kompetencer. Dette gælder områder som transport, boliger og offentlige bygninger samt affaldshåndtering. Det er klart, at det er vigtigt at have en regional og lokal tilgang til klimaændringer, da den globale opvarmning påvirker hver enkelt region på forskellige måder og på grundlag af flere faktorer. Vi er derfor nødt til at etablere koordineringsmekanismer blandt alle forvaltningsniveauer, således at planlægningen og gennemførelsen af klimapolitikken inden for hvert enkelt område supplerer og tilpasses hinanden for at optimere ressourcerne og opnå bedre resultater.

Mener du, at en fælles europæisk klimalov kan afspejle og passe til de mange forskellige regioner i Europa i geografisk, social og økonomisk henseende?

Det er netop på grund af den socioøkonomiske og geografiske mangfoldighed i EU's regioner, at vi har brug for en fælles lovgivning, der fungerer som en overordnet ramme. Samme ånd udgør grundlaget for det europæiske projekt. På grund af de mange forskellige lokale og regionale forhold bør vi sørge for, at alle regioner deltager aktivt såvel i udformningen som i gennemførelsen af den nye klimalov. De lokale og regionale myndigheder er ikke alene de offentlige myndigheder, der er tættest på borgerne. Det er også dem, der i sidste ende er ansvarlige for gennemførelsen af den nye lovgivning på feltet. Dette gør det til et effektivt redskab til at mindske forskellene mellem regionerne og skabe et mere robust samfund.

Hvilke ændringer af forslaget til en europæisk klimalov vil du foreslå for at sikre, at regioner og byer bedre kan komme i betragtning og inddrages i processen?

Regionale og lokale faktorer spiller en afgørende rolle i forbindelse med udarbejdelsen af strategier og handlingsplaner for klimaneutralitet. Socioøkonomiske, geografiske og klimarelaterede variabler skal tages i betragtning ved evalueringen og vurderingen af sårbarheder og risici samt ved fastlæggelsen af fremtidige scenarier. Nationale energi- og klimaplaner skal suppleres med regionale og lokale planer efter samme kriterier som rentabilitet, økonomisk effektivitet og energieffektivitet, lighed og solidaritet. De lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle i foranstaltninger om tilpasning til og afbødning af klimaændringer. Ved at udvikle regionale vinkler vil vi derfor øge vores chancer for at nå det fælles mål, vi arbejder på. Nemlig at blive det første klimaneutrale kontinent i verden inden 2050.

Bemærkninger:

Dagsordenen og forslag til udtalelser for ENVE-underudvalgets møde den 8. juni kan downloades her .

EU's klimalov: Byer og regioner vil have en femårig handlingsplan. Som reaktion på Kommissionens forslag om en europæisk klimalov af 4. marts har formanden for Det Europæiske Regionsudvalg, Apostolos Tzitzikostas, opfordret EU til at udarbejde en femårig handlingsplan og sikre, at alle regioner og byer involveres i at opnå klimaneutralitet. Du kan læse pressemeddelelsen her .

Kontaktperson:

David Crous

Tlf. +32 (0)470 88 10 37

david.crous@cor.europa.eu

Del :
 
Relaterede nyheder

1.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/ENVE-SEMINAR-IN-TALLINN-ON-CIRCULAR-ECONOMY.ASPX

2.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/EU-CLIMATE-LAW-CITIES-AND-REGIONS-DEMAND-5-YEAR-ACTION-PLAN-.ASPX

Local and regional representatives gather in Tallinn to accelerate the transition towards circular economy
Local and regional representatives gather in Tallinn to accelerate the transition towards circular economy
07.06.2023

1.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/WE-NEED-TO-BUILD-A-RESILIENT-AGRICULTURAL-SYSTEM-EU-REGIONAL-AND-LOCAL-LEADERS-URGE.ASPX

2.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/EU-CLIMATE-LAW-CITIES-AND-REGIONS-DEMAND-5-YEAR-ACTION-PLAN-.ASPX

We need to build a resilient agricultural system, EU regional and local leaders urge
We need to build a resilient agricultural system, EU regional and local leaders urge
02.06.2023

1.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/GREEN-DEAL-GOING-LOCAL-WORKING-GROUP-ON-MULTIGOVERNANCE.ASPX

2.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/EU-CLIMATE-LAW-CITIES-AND-REGIONS-DEMAND-5-YEAR-ACTION-PLAN-.ASPX

Multilevel governance is key to EU's climate ambitions
Multilevel governance is key to EU's climate ambitions
31.05.2023

1.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/EU-LONG-TERM-BUDGET-MUST-BE-IMPROVED-TO-TACKLE-CURRENT-AND-FUTURE-CHALLENGES-AND-PROMOTE-COHESION.ASPX

2.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/EU-CLIMATE-LAW-CITIES-AND-REGIONS-DEMAND-5-YEAR-ACTION-PLAN-.ASPX

EU long-term budget must be improved to tackle current and future challenges and promote cohesion
EU long-term budget must be improved to tackle current and future challenges and promote cohesion
25.05.2023

1.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/BETTER-PREPARE-FUTURE-CRISES-EXTREME-EVENTS.ASPX

2.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/EU-CLIMATE-LAW-CITIES-AND-REGIONS-DEMAND-5-YEAR-ACTION-PLAN-.ASPX

Europe needs to better prepare local communities to deal with future crises and extreme events
Europe needs to better prepare local communities to deal with future crises and extreme events
24.05.2023