EU bør som en konsekvens af de forfærdelige tab af menneskeliv, som jordskælv i Italien har kostet i år, udarbejde en langsigtet strategi for støtte til renovering af skrøbelige bygninger og infrastrukturer, lyder det fra Det Europæiske Regionsudvalg i en række politiske anbefalinger, der blev vedtaget den 11. oktober. I forslagene fremhæver EU's forsamling af lokale og regionale myndigheder, at EU og dets medlemsstater bør øge støtten til renoveringsarbejde, ud fra argumentet om at investeringerne ville give et økonomisk afkast og mindske dødstallet.
Det Europæiske Regionsudvalg (RU) har på eget initiativ udarbejdet rapporten " En europæisk politik for jordskælvssikring af bygninger og infrastruktur ", og tidspunktet for dens vedtagelse er blevet fastlagt, så det falder sammen med den Internationale Dag for Katastrofereduktion den 13. oktober. RU samarbejder med FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelse om at tilskynde de lokale og regionale myndigheder i hele Europa til at beskytte deres borgere mod skader forårsaget af naturkatastrofer .
RU's ordfører, Vito Santarsiero (IT/PES), der er medlem af regionalrådet i Basilicata i Syditalien, minder om, at en farlig naturbetinget begivenhed ikke behøver at resultere i katastrofer i det omfang, vi hidtil har set i Italien i år. Skrøbelige bygninger gør forskellen mellem et problem og en katastrofe. Vi skal gøre vores bygninger modstandsdygtige. Dette vil koste penge, men vi kan også kombinere denne renovering – "sikring" – med indsatsen for at øge energieffektiviteten, hvorved man vil kunne spare penge og hjælpe klimaet. Man må heller ikke glemme de omkostninger, der er forbundet med ikke at handle: gennem de seneste 50 år har Italien oplevet tab på 100 menneskeliv og omkring 3 mia. euro på årsbasis som følge af jordskælv, der ofte har lagt et pres på de lokale økonomier i årevis og bragt den fremtidige udvikling i fare. EU har gode tekniske bygningsstandarder til beskyttelse mod jordskælv, og det yder altid stor økonomisk støtte i forbindelse med oprydningsarbejdet efter et jordskælv. EU bør dog investere mere i forebyggelse ved at tage risikoen for jordskælv i betragtning, når det beslutter, hvor EU's regionaludviklingsmidler skal anvendes, og ved at stille krav om, at al infrastruktur, der bygges med EU-midler, skal være jordskælvssikret. Disse foranstaltninger vil desuden hjælpe os med at håndtere andre naturbetingede begivenheder som f.eks. oversvømmelser og hedebølger, der er blevet hverdagskost med klimaforandringerne.
Vito Santarsiero tilføjer, at RU's anbefalinger drejer sig om meget mere end blot penge. "Forebyggelse kræver præcise oplysninger, kompetente lokalforvaltninger, lydhøre lokalsamfund og effektive beredskabstjenester, der alle er områder, hvor de lokale myndigheder spiller en afgørende rolle. Vi har forslag, der kan hjælpe på alle disse fronter, bl.a. vedtagelsen af en EU-handlingsplan for mere forskning i jordskælv".
Vito Santarsiero udtaler, at en særlig udfordring består i at overtale gamle husejere til at træffe forebyggende foranstaltninger, og fremhæver, at selvom Italien, Grækenland og Rumænien er særligt udsatte, er der også (dog i mindre grad) risiko for jordskælv i dele af Portugal, Spanien og Frankrig. Jordskælv kan derudover udløse flodbølger i Middelhavsområdet, fra Lissabon til Kreta.
I maj 2017 tog formanden, den første næstformand og lederne af de fem politiske grupper i RU på en informationsrejse til de italienske regioner Umbrien, Lazio, Abruzzo og Marche for at få sig et indtryk af omfanget af de skader, som jordskælv har forvoldt.
Den 12. oktober vil Vito Santarsiero sammen med repræsentanter for Den Europæiske Investeringsbank, Verdensbanken og Zurich Insurance Group lede drøftelserne om forvaltning af katastroferisici på en konference, der afholdes i fællesskab af RU og UNiSDR .
Det Europæiske Regionsudvalg og UNiSDR underskrev i 2016 en femårig handlingsplan, der skal få flere europæiske byer og regioner til at gøre en indsats for at begrænse katastroferisici. UNiSDR står for forvaltningen af FN's Sendairamme for katastrofeforebyggelse 2015-2030, der fremhæver sammenhængen mellem naturkatastrofer, klimatiltag og bæredygtig udvikling. Sendairammen er frivillig, og indtil videre har 3.678 kommuner tilsluttet sig UniSDR's bottom-up-initiativ med lokale myndigheder, Making Cities Resilient.
Kontaktperson:
Andrew Gardner
Tlf. +32 473 843 981
andrew.gardner@cor.europa.eu