Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Kritiske råstoffer og deres betydning for Europas fremtid  

I dette interview besvarer Isolde Ries, første næstformand for landdagen i Saarland, fem spørgsmål vedrørende sin udtalelse om handlingsplanen for råstoffer af kritisk betydning, der planlægges vedtaget på Regionsudvalgets plenarforsamling den 17. marts.

I september 2020 fremlagde Kommissionen en handlingsplan for råstoffer af kritisk betydning , der behandles i udtalelsen udarbejdet af Isolde Ries . Kommissionen anser råstoffer for at være kritiske, hvis de har afgørende økonomisk betydning, men ikke kan udvindes på pålidelig vis inden for EU, og derfor for størstedelens vedkommende må importeres. EU er især meget afhængig af import af råstoffer, der er vigtige for digitaliseringens udvikling og fremtidsorienterede teknologier. For fortsat at sikre den europæiske forsyning med kritiske råstoffer bør også de lokale og regionale myndigheder yde et stort bidrag i bestræbelserne på at udbygge minedriften og forbedre genanvendelsen af kritiske råstoffer internt i EU, fastslås det i udtalelsen om handlingsplanen for råstoffer af kritisk betydning .

Udtalelsen fokuserer først og fremmest på at sikre den fremtidige beholdning af kritiske råstoffer i Den Europæiske Union. Hvilke konkrete foranstaltninger bør EU træffe for at beskytte forsyningskæderne for råstoffer af kritisk betydning eller gøre dem mere uafhængige af tredjelande?

Ud fra et økonomisk synspunkt er det korrekt og vigtigt, at Regionsudvalget behandler Kommissionens meddelelse om modstandsdygtighed i forbindelse med kritiske råstoffer, der blev offentliggjort i begyndelsen af september sidste år. Moderne økonomier med lange værdikæder kan ikke fungere på lang sigt uden en sikker, konkurrencedygtig og miljømæssigt forsvarlig råstofforsyning. Vi er nødt til at mindske EU's afhængighed af kritiske råstoffer ved hjælp af en mere effektiv ressourceudnyttelse, bæredygtige produkter og innovation. Den indenlandske udvinding af råstoffer i EU bør støttes politisk og økonomisk, og indkøbene fra tredjelande bør diversificeres. Miljømæssige og sociale standarder, men også sporbarheden i forsynings- og handelskæder, skal sikres gennem internationale aftaler. Jeg glæder mig desuden over den europæiske råstofalliance, som Kommissionen har lanceret, og som inddrager repræsentanter for industrien, forskning, medlemsstaterne og civilsamfundet. Dette initiativ kan yde et nyttigt bidrag til fremme af teknisk knowhow, innovation og investeringer.

Hvordan kan Den Europæiske Union bidrage til større ansvarlighed i råstofforsyningskæderne og en bedre udnyttelse af råstofferne? 

Der findes utvivlsomt svagheder i forsyningskæderne for råstoffer. Vi har brug for strategier, som f.eks. sikrer passende lagre, så uventede afbrydelser i produktion og forsyning kan undgås. Der er også behov for alternative forsyningskilder og tættere partnerskaber mellem de interessenter, der beskæftiger sig med kritiske råstoffer. Samarbejdet med partnere skal imidlertid kombineres med ansvarlige indkøb. En høj koncentration af udbuddet i lande med lavere sociale og miljømæssige standarder udgør ikke kun en risiko for forsyningssikkerheden, men kan også forværre sociale og miljørelaterede problemer. Internationale aftaler på WTO-niveau, der har til formål at sikre en høj grad af gennemsigtighed i forsynings- og handelskæderne, bør derfor have førsteprioritet. I forlængelse heraf bør der så hurtigt som muligt indledes forhandlinger om en systematisk forbedring af disse standarder.

Hvordan kan ressourcerne udnyttes mere effektivt, og den cirkulære økonomi styrkes i produktionsprocesserne?

I sagens natur er det vigtigt at forbedre effektiviteten af råstofanvendelsen og de efterfølgende produktionsprocesser, idet det er på dette område, at målene om konkurrenceevne og miljømæssig bæredygtighed bedst kan kombineres. I Europa dækker betegnelsen "affald" ofte over værdifulde ressourcer og kritiske råstoffer. Der bør derfor i langt større omfang gøres brug af genanvendte materialer, så forbruget af primære og kritiske råstoffer reduceres. Denne opfordring rettes til både producenterne, detailhandelen og forbrugerne.

Hvilken rolle kan byer og regioner, navnlig de europæiske mineregioner, spille i bestræbelserne på at øge udvindingen af råstoffer i EU?

De regionale og lokale myndigheder spiller en central rolle i Kommissionens handlingsplan for råstoffer. De har f.eks. beføjelser til at udstede tilladelser til og føre tilsyn med råstofudvindings- og industriprojekter. Værditilvæksten og beskæftigelsen i forbindelse med udvindingen af råstoffer skabes lokalt. Det samme gælder i øvrigt forsknings- og udviklingsprojekter.

Som politiker fra Saarland, en region, hvor minedrift traditionelt er stærkt forankret, har følgende aspekter særlig betydning for mig: Tidligere og stadig aktive mineregioner besidder den nødvendige knowhow til at udvinde råstoffer, og denne viden bør udnyttes i fremtiden. Det er bestemt ikke nogen nem opgave at genstarte råstofudvindingen over og under jorden i dag, da modstanden mod mineprojekter vokser i lokalbefolkningen. Vi er nødt til at øge offentlighedens accept gennem oplysning og information. Skader på miljøet skal så vidt muligt undgås eller minimeres.

Hvilke erfaringer kan der drages af covid-19-pandemien og den månedlange nedlukning, der har blotlagt sårbarheden i visse nøgleindustrier?

Covid-19-krisen har gjort det klart, at Europa i høj grad er afhængig af leverandører fra tredjelande for så vidt angår kritiske råstoffer, og at forsyningsafbrydelser kan have en negativ indvirkning på industrielle værdikæder og andre sektorer. Der er behov for kritiske råstoffer i mange vigtige europæiske industrier, bl.a. biler, stål, luftfart, IT, sundhed og vedvarende energi. Banebrydende produkter og teknologier som elektromobilitet, digitalisering, Industri 4.0 og energiomstillingen ændrer og øger efterspørgslen efter råstoffer. Vi skal være opmærksomme på, at EU's grønne pagt ikke kan gennemføres uden brug af kritiske råstoffer.

Baggrund

I september 2020 bebudede Kommissionen en handlingsplan for råstoffer af kritisk betydning . Fra 2020 er 30 råstoffer blevet klassificeret som kritiske, herunder adskillige, som får stadig større betydning i energisektoren, f.eks. litium og kobolt. I 2011 var der kun tale om 14. Listen og yderligere oplysninger om råstofferne findes her .

Desuden oprettede Kommissionen sidste år den europæiske råstofalliance med det formål at bringe industrien, medlemsstaterne og civilsamfundet sammen i en indsats for at mindske Europas afhængighed af kritiske råstoffer fra tredjelande.

Kontaktperson:

Tobias Kolonko

Tlf.: +32 2 282 2003

tobias.kolonko@ext.cor.europa.eu

Share: