Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Kommissær Kadri Simson advarer om, at grønne genopretningsplaner kun bliver til noget, hvis byer og regioner inddrages fuldt ud  

EU-kommissær for energi drøfter vejen frem for energiomstillingen og den grønne pagt med lokale ledere og opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at deltage i planer for genopretning og modstandsdygtighed

Byernes og regionernes rolle i genopretningen efter covid-19 og behovet for at gøre dem til en vigtig drivkraft for at fremskynde den grønne omstilling har været midtpunkt i en debat med Kadri Simson, EU-kommissær for energi. Medlemmerne af Det Europæiske Regionsudvalgs Underudvalg for Miljø, Klimaforandring og Energi gentog behovet for at inddrage de lokale og regionale myndigheder i fastlæggelsen og gennemførelsen af prioriterede investeringer, herunder Next Generation EU-fonden, og EU's facilitet for genopretning og modstandsdygtighed (RRF). Renoveringsbølgen af bygninger, biodiversitet, cirkulær økonomi og klimatilpasning var også på dagsordenen .

ENVE-underudvalget holdt møde for første gang efter sommerferien for at drøfte en række prioriterede sager og to endelige mål. For det første at sikre, at byer og regioner er kernen i EU's genopretningsstrategi. For det andet at sikre, at COVID-19-genopretningsplanerne omsættes til grønne og bæredygtige projekter i de enkelte lokalområder.

EU's kommissær for energi Kadri Simon deltog i en debat med fokus på de energimæssige aspekter af EU's genopretning, herunder betydningen af vedvarende energi, energieffektivitet og ren transport for at fremme den grønne genopretning.

Juan Espadas (ES/PES) , borgmester i Sevilla og formand for ENVE-underudvalget, indledte debatten med at understrege: "Lokale og regionale myndigheders aktive rolle i opbygningen af strategien for energiomstilling er af afgørende betydning for EU. Vi er de politiske aktører, der bedst kender vore lokalområders virkelighed og borgernes behov. Det er os, der kan yde et praktisk bidrag til udvælgelsen af de investeringsprojekter, der bedst afspejler virkeligheden i Kommissionens strategi."

EU-kommissær for energi, Kadri Simon , erklærede: "Vi har et tæt samarbejde med RU for at omsætte visionen for den europæiske grønne pagt til en europæisk virkelighed i lokalområderne. Regionerne er vigtige partnere, når det drejer sig om at gennemføre vores klima- og energipolitikker og finde konkrete praktiske løsninger. Det forestående renoveringsbølgeinitiativ ville f.eks. være umuligt at gennemføre uden deltagelse af vore byer og regioner, som ejer mange kommunale bygninger og beboelsesejendomme." Kommissær Simson fremhævede klima- og energidialoger på flere niveauer som et "godt eksempel på yderligere samarbejde mellem regioner og Kommissionen" og foreslog "en udveksling om renoveringsbølgen som et nyttigt næste skridt" i forbindelse med dette RU-initiativ.

Enrico Rossi (IT/PES) , formand for Toscana-regionen og RU's ordfører om renoveringsbølgen sagde under debatten: "covid-19-krisen har vist, at offentlige myndigheder skal investere mere i socialt boligbyggeri, hospitaler, plejehjem, skoler og daginstitutioner og i byfornyelse. Det vil skabe større sikkerhed og bedre levestandard i vores byer. Renoveringsbølgen giver os mulighed for at gøre vores byer og regioner grønnere og mere bæredygtige, skabe 4 millioner arbejdspladser og opbygge et klimaneutralt EU inden 2050". Renoveringsbølgen er et initiativ fra Europa - Kommissionen, der forventes til efteråret, og som har til formål at støtte en ny renoveringsfase i byggesektoren. Bygninger tegner sig for 40 % af CO 2 -udledningerne i EU.

Medlemmerne af ENVE-underudvalget vedtog to forslag til udtalelser:

  • En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi . Ordføreren Tjisse Stelpstra (NL/ECR) , medlem af provinsstyrelsen for Drenthe, udtalte: "Vi kan ikke tillade os flere undskyldninger. Tiden er inde til at fremskynde den cirkulære økonomi og opstille konkrete mål. Covid-19 gør vores sårbarhed og afhængighed af råstoffer smerteligt tydelig. Vi vil ikke længere tale om affald. Genbrug skal være standarden! Der er derfor desperat brug for en europæisk råstofpolitik. Ikke kun for at få et indblik i materialestrømmene, men også for at sikre, at alle regioner har fair adgang til disse knappe, men uundværlige råstoffer". Udtalelsen forventes vedtaget på plenarforsamlingen i oktober 2020. Her kan du læse vores seneste interview med Tjisse Stelpstra.

Medlemmerne drøftede det tyske formandskabs prioriteter med Nina Alsen, forbundsministeriet for miljø, naturbeskyttelse og nuklear sikkerhed.

Medlemmerne drøftede følgende udtalelser:

ENVE-underudvalget udpegede Gunārs Ansiņš (LV/RE) , viceborgmester i Liepāja, som ordfører for en kommende udtalelse om EU's strategi for integration af energisystemet.

Yderligere oplysninger:

Under overskriften "Hvordan kan lokale og regionale myndigheder anvende den cirkulære økonomi som katalysator for en bæredygtig genopretning?" afholdt RU og Kommissionen tirsdag den 8. september det 16. møde i den tekniske platform for samarbejde om miljøspørgsmål . RU's medlemmer, EU-tjenestemænd og vigtige interessenter udvekslede viden om de eksisterende redskaber — og huller, for at sætte skub i den cirkulære økonomi på lokalt og regionalt plan. Den tekniske platform , som blev lanceret i 2012, er et forum oprettet af Underudvalget for Miljø, Klimaforandring og Energi i Det Europæiske Regionsudvalg (RU) og GD ENV for at fremme dialogen om lokale og regionale problemer og løsninger i forbindelse med anvendelsen af EU's miljølovgivning. Det næste møde i den tekniske platform vil finde sted den 22. oktober 2020 under den europæiske uge for regioner og byer og lanceringen af "Green City Accord" .

Deltag i den grønne pagt på lokalt plan: eksempler på bedste praksis ønskes. Fristen er den 21. september .

Klik her for at tilmelde dig den europæiske uge for regioner og byer 2020.

Kontaktperson:

David Crous

david.crous@cor.europa.eu

Del :