Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Klimaændringer: tid til handling  

President Karl-Heinz Lambertz
Climate change: time for action

Erklæring fra formand Karl-Heinz Lambertz forud for FN's klimatopmøde i New York den 23. september 2019

Lytter vi ikke til de tusinder af mennesker, der hver eneste uge går på gaden med krav til verdens ledere om, at de holder de løfter, de gav, dengang de underskrev FN's klimaaftale i Paris i 2015, vil det ikke blot være en katastrofe for miljøet, men også en økonomisk og moralsk fejltagelse. Klimaskeptikerne, der tvivler på forbindelsen mellem menneskers adfærd og klimaændringerne, ignorerer ikke blot videnskaben, men risikerer også at forspilde de økonomiske muligheder og at grave en endnu større kløft mellem befolkningen og politikerne. Myndigheder på alle niveauer har pligt til at handle, hvis ikke vores fremtidige generationer skal stå tilbage med regningen.

Videnskaben er entydig: klimaet ændrer sig stadig hurtigere. Vi oplever allerede mere uregelmæssige og ekstreme vejrforhold. Polerne og gletsjerne smelter, vandstanden i havene stiger, og tabet af biodiversitet har aldrig været større . Det økonomiske argument er lige så overbevisende: den globale opvarmning koster 12 mia. EUR om året. Omstillingen til en fossilfri økonomi vil skabe stærkt tiltrængte jobs, gøre EU mere konkurrencedygtigt og mindske vores energiafhængighed.

På den store klimakonference i New York i dag vil FN's generalsekretær Antonio Guterres henstille, at klimaindsatsen optrappes, og at landene forpligter sig til skærpede klimamål. Verden har allerede den mest ambitiøse internationale klimaaftale nogensinde. Vi er blevet enige om målene og i det store og hele om fremgangsmåden og gennemførelsesreglerne. Men for øjeblikket har vi stadig kurs mod en global temperaturstigning på 3°C i 2100. Vi er nødt til at højne ambitionsniveauet og omsætte vores løfter til resultater. Og ingen kan opfylde løfterne uden at inddrage lokalsamfundene, byerne og regionerne.

Halvdelen af verdens befolkning bor i dag i byer – en andel, der sandsynligvis vil være steget til 70 % i 2050. Byerne forbruger hele 80 % af energiproduktionen og udleder næsten en lige så stor andel af de globale drivhusgasser. De lokale myndigheder spiller en central rolle, da de står for mere end 70 % af modvirkningsforanstaltningerne og op til 90 % af tilpasningsindsatsen. Det fremgår af en FN-rapport, der blev offentliggjort i denne uge, at investeringer i foranstaltninger med lavt CO 2- udslip i byer vil give et afkast på mindst 23,9 billioner USD i 2050.

Alligevel har lokale myndigheder, byer og regioner stadig ingen formel plads ved forhandlingsbordet, når det gælder klimaet, ligesom byernes og regionernes tilsagn og resultater heller ikke er formelt anerkendt eller medtaget i Parisaftalen. At det haster med at få medregnet deres indsats i målingerne understreges af, at der er dem, der mener, at vi kun har 12 år til at ændre kursen. Uden disse lokalt og regionalt bestemte bidrag kan vi ikke udnytte byernes og regionernes klimaresultater.

I Det Europæiske Regionsudvalg, EU's forsamling af lokale og regionale ledere, har vi førstehåndsviden om byernes og regionernes afgørende rolle i klimaindsatsen. Vores medlemmer har direkte beføjelser inden for en række områder af processen mod at blive fossilfri, og hver dag arbejder de for grønne byområder med en lang række forskellige bæredygtige løsninger, fra transport til energiproduktion og -forbrug, affaldshåndtering og beskyttelse af biodiversiteten. Men de lokale myndigheder har brug for mere end anerkendelse og støtte.

Vi opfordrer regeringerne og landene til at kopiere og udvide borgmesterpagten , der i dag har tilslutning fra mere end 9.500 byer, som på frivillig basis har forpligtet sig til at overgå EU's klima- og energimål. Pagtens velorganiserede system af teknisk og økonomisk bistand hjælper de lokale myndigheder med den grønne omstilling. Den økonomiske støtte fra EU via instrumenter som faciliteten for bistand på lokalt plan på energiområdet (ELENA), der blev oprettet af Den Europæiske Investeringsbank for 10 år siden, har indtil videre rejst omkring 6 mia. EUR til lokale myndigheders klimavenlige investeringer.

Med den såkaldte grønne aftale har Den Europæiske Union sat energiomstilling og dekarbonisering af økonomien øverst på listen af prioriteter. Europa er nødt til at skærpe sine energi- og klimamål og holde fast i EU's regionalpolitik – samhørighedspolitikken – som et vigtigt redskab til at gennemføre klimaindsatsen. Det næste langsigtede EU-budget for perioden efter 2020, som der for øjeblikket forhandles om, må være klimasikret, og regeringerne må sætte en stopper for subsidierne til investeringer i fossil energi.

Klimaændringerne er en af de største trusler, vi står over for, og vi kommer ikke uden om, at det er et kapløb med tiden. Det står klart, at den globale opvarmning ikke kan standses med én enkeltaktion, men at det kræver en fælles indsats fra alle myndighedsniveauer, erhvervslivet, civilsamfundet og den enkelte borger. Siden før Paris har Det Europæiske Regionsudvalg insisteret på et klimaneutralt EU i 2050. Det blev for nylig fastsat som mål af EU, men er endnu ikke forankret i lovgivningen. Vi opfordrer alle lande i hele verden til at fremlægge deres planer for, hvordan de vil opfylde dette mål, og at de viser, hvordan de har tænkt sig at inddrage og støtte de lokale og regionale myndigheder.

Kontaktperson:

pressecdr@cor.europa.eu