Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
"I kan regne med os" – Forord ved Det Europæiske Regionsudvalgs formand Karl - Heinz Lambertz og 1. næstformand Markku Markkula  

Den seneste IPCC-rapport var chokerende læsning: vi er nødt til at gøre en langt større indsats, hvis vi skal undgå de katastrofale virkninger af klimaændringerne. Med vores nuværende kurs vil de globale temperaturer stige med 3°C frem mod 2100, hvilket vil have en ødelæggende indvirkning på vores biodiversitet og resultere i ekstreme vejrforhold, der vil påvirke millioner af mennesker verden over. Realiteten er, at vi er meget langt fra at opfylde Parisaftalens mål om en temperaturstigning på under 2°C.

På COP24 i Katowice er vi nødt til at styrke vores indsats ved for det første at konsolidere vores tilsagn – gennem etableringen af et robust regelsæt og klimafinansiering – og for det andet at konsolidere vores partnerskaber, således at vi skaber en mere inklusiv global styring, der inddrager alle forvaltningsniveauer, civilsamfundet og erhvervslivet.

I en tid hvor nationale interesser prioriteres højere end internationale forpligtelser, har vi brug for et højere ambitionsniveau. EU er fast besluttet på at reducere drivhusgasemissionerne med 80 % sammenlignet med 1990-niveauet inden 2050 og har for nylig foreslået en langsigtet strategi med det formål at blive kulstofneutral inden 2050. Vores udvalg – EU's forsamling af 350 lokale og regionale myndigheder – har efterlyst en sådan strategi siden 2015. Dette er den samme målsætning, som IPCC's rapport hævder, er et krav for at holde temperaturstigningerne på under 1,5°C.

For os lokale og regionale ledere er indsatsen for at gøre vores økonomier grønnere, forbedre luftkvaliteten, gøre vores boliger mere energieffektive og sikre en sund og bæredygtig fødevareforsyning ikke kun en miljømæssigt fornuftig tilgang, men ligeledes en god forretning. I den seneste "New Climate Economy Report" vurderes det, at drastiske klimatiltag kan resultere i mindst 26 billioner USD i økonomiske fordele på verdensplan i 2030.

Byer og regioner har længe være i arbejdstøjet: I år fejrer vi 10-året for lanceringen af EU's borgmesterpagt - et initiativ, hvor lokale og regionale myndigheder frivilligt bliver enige om at overgå EU's klima- og energimålsætninger. I dag har mere end 7.500 større og mindre byer tilsluttet sig denne bottom up-bevægelse, der nu er blevet global. På subnationalt niveau er det fortsat innovation og ambitioner, der fremmer den globale klimadagsorden.

På trods af at de lokale og regionale myndigheders rolle blev anerkendt i Paris, er det imidlertid ikke lykkedes at skabe tilstrækkelige fremskridt set i forhold til etableringen af reelt inklusivt klimaforvaltningsystem på globalt plan. Det fijianske formandskab fra sidste års COP banede vejen for, at lokale og regionale myndigheder, civilsamfundet og erhvervslivet kan blive hørt i FN's klimaproces. Denne Talanoadialog skal ikke blot videreføres, men også styrkes, idet den vist, at en højere grad af inklusion styrker ambitionsniveauet. Denne proces er uundværlig, hvis COP24 skal blive en succes.

Vi har brug for et ærligt, realistisk og gennemsigtigt klimaregelsæt, der overvåger drivhusgasemissioner, aflægger rapport om klimaindsatsen og fastlægger omfanget af ressourcer, som de industrialiserede nationer  skal overføre til de fattigere lande   med henblik på at hjælpe dem med at reducere deres emissioner og tilpasse sig en varmere verden. Dette har afgørende betydning, og vi er nødt til at tilskynde verdens regioner og byer til at bidrage til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling ved at deltage aktivt i FN's bynetværk SDG Cities Leadership Platform og lignende initiativer.

Det er derfor på høje tid, at der fastsættes " lokalt og regionalt bestemte bidrag " som et supplement til de " nationalt bestemte bidrag " for at vise, at vi alle har et ansvar for klimaindsatsen og for at bevare motivationen på lokalt og regionalt niveau. Dette vil bringe os tættere på at bygge bro mellem parternes nuværende tilsagn og de reduktioner af CO 2 -emissionerne, der er nødvendige for at standse den globale opvarmning.

En vurdering af de individuelle bidrag skal ligeledes hjælpe de regioner og byer, der er bagefter. De industrialiserede lande skal leve op til deres finansielle tilsagn om støtte til udviklingslandene og de mere sårbare lande og regioner.

I Europa har mange regioner længe været afhængige af kul, og de har brug for støtte til at klare overgangen til en lavemissionsøkonomi. Kommissionen anslår, at kulminedriften står for 185.000 direkte arbejdspladser i 12 EU-medlemsstater, men hævder, at der er potentiale til at skabe 900.000 job ved udgangen af næste årti på områder som vedvarende energi.

Omstillingen til en lavemissionsøkonomi kræver nøje planlægning, teknisk støtte og regionale investeringer, så det sikres, at regionale økonomier beskyttes. I Europa må vi styrke den fælles udformning af EU's miljøpolitik – et område hvor de lokale og regionale myndigheder har kompetencer. EU's regionale investeringer, den såkaldte samhørighedspolitik, skal styrkes, ikke svækkes, således at regioner og byer kan afbøde, tilpasse og klimasikre deres økonomier.

Dette års forhandlinger i Katowice er afgørende for udformningen af grundlaget for et robust regelsæt, der skal forhindre, at temperaturene stiger med mere end 1.5°C. Det polske formandskab for COP24 har valgt sloganet "Forandring sammen". Med det rette politiske mod og en kæmpeindsats fra os alle er det muligt. Det vil kræve, at vores globale klimaforvaltning omstilles, således at lokale og regionale myndigheder formelt tildeles en plads ved forhandlingsbordet for at bygge bro mellem klimatilsagnene og resultaterne.

Der er ikke meget tid, verden ser på, og vi er nødt til hurtigt at gøre mere i fællesskab. I kan regne med os.

_____________

Del: