Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Den europæiske grønne pagt er køreplanen for vores økonomiske og sociale genopretning  

Den grønne pagt som omdrejningspunktet for genopretningsstrategien efter covid-19 er en af topprioriteterne for Det Europæiske Regionsudvalgs (RU) Underudvalg for Miljø, Klimaforandring og Energi (ENVE). Kommissær Virginijus Sinkevičius deltog i dag i en videokonferencedebat med ENVE-medlemmer om behovet for, at genopretningen bliver grøn. Ordstyrer for debatten var ENVE's formand og Sevillas borgmester Juan Espadas. Den 15. juni tager en ny arbejdsgruppe for den grønne pagt i RU fat på arbejdet med at sikre, at EU's genopretning omsættes til handling lokalt og er tilpasset til de enkelte lokalområder.

Ved debattens åbning sagde Juan Espadas (ES/PES), der er formand for ENVE-underudvalget og borgmester i Sevilla: " Den europæiske grønne pagt er vores køreplan for den økonomiske og sociale genopretning, som også må være en grøn genopretning. Den Europæiske Unions institutioner kan regne med, at vores regioner og byer vil spille en aktiv rolle, da vi kan foreslå strategier for, hvordan lokalsamfund og dem, der er hårdest ramt, understøttes bedre. For at overvinde den aktuelle krise er vi nødt til at koncentrere vores indsats om at skabe fremtiden i fællesskab og på alle niveauer, og jeg takker kommissær Sinkevičius for at have deltaget i dialogen med os i dag og for hans åbenhed over for et tættere samarbejde."

Virginijus Sinkevičius , kommissær med ansvar for miljø, hav og fiskeri, sagde: " Genopretningen, som vi planlægger den i dag, kommer til at være bestemmende for vores fremtid i mange årtier. Vi må ikke lade den aktuelle krise få os til at gå på kompromis med den grønne omstilling. Den grønne pagt er helt central for opfyldelsen af de bredere målsætninger i EU's genopretningsplan. Investeringsplanen for den grønne pagt og mekanismen for en retfærdig omstilling bør være byggestenene i en "grøn Marshallplan". Cirkulær økonomi, nul forurening, biodiversitet og bæredygtige fødevarer er alle områder, der er særligt vigtige for en grøn genopretning. Det Europæiske Regionsudvalg har altid været en vigtig partner og referencepunktet mellem EU og de lokale og regionale myndigheder. Kun ved at samarbejde med de lokale og regionale myndigheder sikrer vi, at omstillingen bliver en succes."

Medlemmerne behandlede følgende forslag til udtalelser:

  • Klimalov : Andalusiens regionsformand Juanma Moreno er ordfører for RU's udtalelse om "Den europæiske klimalov, der stadfæster 2050-målsætningen om klimaneutralitet" . " Covid-19-genopretningsplanen er en mulighed for at gennemføre en virkelig grøn revolution ved at indføre nye bæredygtige livsstils-, forbrugs- og produktionsmønstre ", sagde regionsformand Moreno i et nyligt interview om det juridisk bindende forslag om at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent inden 2050. Udtalelsen skal endeligt vedtages på plenarforsamlingen den 1.-2. juli.

  • Klimapagt : Forslaget til udtalelse om "Den europæiske klimapagt" , som er udarbejdet af Warszawas borgmester, er klar til vedtagelse og vil blive sat til afstemning på plenarforsamlingen den 13. - 14. oktober 2020. "Vi er fast besluttede på at støtte en grøn genopretning, men byer og regioner har brug for tilstrækkelige midler direkte fra EU's fonde for at kunne fremskynde processen", sagde Rafal Trzaskowski (PL/EPP). Se mere i dette interview . Et spørgeskema for lokale og regionale myndigheder og andre interessenter kan for øjeblikket besvares online .
  • Brint : " Ren brint er afgørende for at opnå klimaneutralitet. Vi har brug for en EU-strategi med en hensigtsmæssig EU-lovramme og markedsstøtte til at skabe en ren brintøkonomi nedefra og op" , sagde Birgit Honé (DE/PES), minister for forbundsanliggender, europæiske anliggender og regional udvikling i Niedersachsen og ordfører for udtalelsen "Mod en køreplan for ren brint – de lokale og regionale myndigheders bidrag til et klimaneutralt Europa" . Udtalelsen skal vedtages på plenarforsamlingen den 1. - 2. juli 2020.
  • Vand : Medlemmerne behandlede forslaget til udtalelse om "Vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet" , som er udarbejdet af ordfører Piotr Całbecki  ( PL/EPP) . I et nyligt interview efterlyste formanden for regionen Kujawsko-Pomorskie "et paradigmeskift, der giver cirkularitet, naturbaserede løsninger og bæredygtighed en central plads i vandforvaltningen, og han opfordrede til, at direktivet ajourføres for at afspejle Parisaftalen og verdensmålene". Udtalelsen skal vedtages på den næste plenarforsamling den 1.-2. juli 2020.
  • Ren luft : " Den svære genopretning, vi står foran, må ikke undergrave EU's ambition om nul forurening. Ren luft og den overordnede handlingsplan for nul forurening må og skal være en integreret del af den økonomiske genopretning efter covid-19 , hvor luftforurening skal bekæmpes ved kilden, og borgerne inddrages i processen ", sagde János Karácsony (HU/EPP), der er medlem af byrådet i Tahitótfalu, under debatten om hans forslag til udtalelse om "Den fremtidige EU-politik for ren luft inden for rammerne af ambitionen om nul forurening" . Udtalelsen skal endeligt vedtages på plenarforsamlingen den 1.-2. juli 2020.
  • "den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi" , som er udarbejdet af Tjisee Stelpstra (NL/ECR) , der er regional minister i Drentheprovinsen. Du kan læse mere om ordførerens syn på denne vigtige del af den grønne pagt i denne artikel .

ENVE-medlemmerne udpegede Enrico Rossi (IT/PES), der er regionsformand i Toscana, til ordfører for en kommende udtalelse om renoveringsbølgen, der er et EU-initiativ vedrørende energirenovering af Europas bygningsmasse.

Næste mandag, den 15. juni, holder Det Europæiske Regionsudvalgs arbejdsgruppe om den grønne pagt sit første møde. Gruppens opgave og endelige mål er at sikre, at EU's rammepolitik for opnåelse af klimaneutralitet gennemføres i et tæt partnerskab med EU's byer og regioner, og at den grønne pagt omsættes til handling lokalt og tilpasses til hvert enkelt lokalområde.

Baggrund

Klik her for at få adgang til alle dokumenter fra ENVE-underudvalgets møde den 8. juni 2020 .

Læs her det seneste nummer af ENVE-underudvalgets nyhedsbrev ENVOY.

Kontaktperson:

David Crous

david.crous@cor.europa.eu

+32 (0) 470 88 10 37

Del :
 
Relaterede nyheder

1.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/EU-POLICIES-FOR-SUSTAINABLE-FOOD-SYSTEMS.ASPX

2.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/THE-EUROPEAN-GREEN-DEAL-IS-THE-ROADMAP-TO-OUR-ECONOMIC-AND-SOCIAL-RECOVERY.ASPX

Local and regional leaders want a stronger role and more coherence in EU policies for sustainable food systems
Local and regional leaders want a stronger role and more coherence in EU policies for sustainable food systems
25.05.2023

1.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/EU-LONG-TERM-BUDGET-MUST-BE-IMPROVED-TO-TACKLE-CURRENT-AND-FUTURE-CHALLENGES-AND-PROMOTE-COHESION.ASPX

2.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/THE-EUROPEAN-GREEN-DEAL-IS-THE-ROADMAP-TO-OUR-ECONOMIC-AND-SOCIAL-RECOVERY.ASPX

EU long-term budget must be improved to tackle current and future challenges and promote cohesion
EU long-term budget must be improved to tackle current and future challenges and promote cohesion
25.05.2023

1.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/BETTER-PREPARE-FUTURE-CRISES-EXTREME-EVENTS.ASPX

2.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/THE-EUROPEAN-GREEN-DEAL-IS-THE-ROADMAP-TO-OUR-ECONOMIC-AND-SOCIAL-RECOVERY.ASPX

Europe needs to better prepare local communities to deal with future crises and extreme events
Europe needs to better prepare local communities to deal with future crises and extreme events
24.05.2023

1.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/155-PLENARY-ANNOUNCEMENT.ASPX

2.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/THE-EUROPEAN-GREEN-DEAL-IS-THE-ROADMAP-TO-OUR-ECONOMIC-AND-SOCIAL-RECOVERY.ASPX

On cities' and regions' agenda: Ukraine's reconstruction, crises management, EU budget
On cities' and regions' agenda: Ukraine's reconstruction, crises management, EU budget
23.05.2023

1.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/EU-TARGETS-FOR-WASTEWATER-TREATMENT-AND-AIR-QUALITY.ASPX

2.HTTPS://COR.EUROPA.EU/DA/NEWS/PAGES/THE-EUROPEAN-GREEN-DEAL-IS-THE-ROADMAP-TO-OUR-ECONOMIC-AND-SOCIAL-RECOVERY.ASPX

Regions and cities need support to comply with ambitious EU targets for wastewater treatment and air quality
Regions and cities need support to comply with ambitious EU targets for wastewater treatment and air quality
11.05.2023