I dette interview besvarer Jeannette Baljeu (NL/RE) , medlem af provinsrådet for Zuid-Holland, seks spørgsmål om de lokale og regionale myndigheders rolle i den nye europæiske industristrategi. Jeannette Baljeu understreger, at der er behov for en ny stedbaseret dimension, for at regioner og byer som de forvaltninger, der er tættest på borgerne og virksomhedernes økosystemer, kan tage ansvar for både den grønne og den digitale omstilling af deres industri. Jeannette Baljeu er ordfører for udtalelsen En ny industristrategi for Europa , der skal vedtages på plenarforsamlingen den 12.-14. oktober .
Hvilken rolle bør det lokale og regionale niveau spille i den nye industristrategi for Europa?
Regionerne er i stand og villige til at gå foran med et godt eksempel, og EU's nye industristrategi bør fremhæve deres rolle og styrke den stedbaserede dimension.
Industrielle økosystemer er ofte regionale og forbundet med andre regionale økosystemer gennem forsyningskæder eller netværk til udveksling af viden. Derfor kræver EU's industristrategi en stedbaseret tilgang, hvor de regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle. De er det myndighedsniveau, der er tættest på borgerne og de industrielle økosystemer, og har vigtige beføjelser på forskellige politikområder. De kan mobilisere en bred vifte af instrumenter, der gør det muligt at gennemføre en holistisk og ambitiøs industristrategi for EU.
Hvilken rolle kan industripolitikken spille ved gennemførelsen af den grønne pagt? Hvordan kan miljøstandarderne fastsættes uden at bringe europæiske virksomheders konkurrenceevne i fare set i forhold til virksomheder fra tredjelande?
Opfyldelsen af klimamålene vil få størst indvirkning på de energiintensive industrier. Disse industrier ønsker at samarbejde om at nå disse mål, men jeg slår i min udtalelse til lyd for, at vi har brug for køreplaner med klare, ambitiøse og realistiske mål for reduktionen af CO 2 -emissioner. Jeg mener, at vi er nødt til at støtte vores industrier under denne omstilling, så de kan spille en ledende rolle og bane vejen for mindre virksomheder. Dette kan også fremme vores konkurrenceevne, da vi kan fokusere på kvaliteten af produkter og tjenester i stedet for at vælge billigere alternativer fra tredjelande.
Udgør sammenfaldet mellem den grønne pagt og den omfattende støtte under genopretningsplanen en ekstraordinær chance for at fremme den grønne omstillingsproces og skabe store muligheder for grønne, bæredygtige virksomheder og iværksættere?
Ja, jeg mener, at det er muligt, forudsat at vi knytter de rette betingelser til denne økonomiske støtte. Medlemsstaterne har i øjeblikket ansvaret for at udarbejde nationale planer og definere de nærmere detaljer. Regionerne bør være en ligeværdig partner ved forhandlingsbordet og have lejlighed til at drøfte og bidrage til disse planer. Regionerne har viden og ekspertise og kan forbinde de regionale innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3) med disse planer og vise, hvor der er muligheder for at investere i en grønnere økonomi.
Hvordan bør strategierne for intelligent specialisering se ud? På hvilke områder er det nødvendigt, at den europæiske industri bliver mere konkurrencedygtig?
Regionerne har et realistisk billede af deres økonomiske situation. De kender deres egne styrker og svagheder og bør derfor bruge deres regionale innovationsstrategier for intelligent specialisering som et redskab til ikke blot at sætte skub i deres lokale økonomi, men også som et grundlag for samarbejde med andre regioner. Denne proces kan lette etableringen af forbindelser mellem regionale klynger og supplerende kompetencer med det formål at opbygge interregionale værdikæder. Regionerne bør anvende deres RIS3 som en køreplan for at styrke deres klynger, ikke kun ved at støtte regionale forbindelser, men også forbindelser til klynger i andre regioner, og de bør inddrage værktøjet for interregionale innovationsinvesteringer. Dette kan forbedre Europas konkurrenceevne, styrke forsyningskæderne og mindske vores afhængighed af globale leverandører.
Jeg mener, at EU kan yde mere støtte til medlemsstaterne og regionerne og deres indsats for at blive mere konkurrencedygtige. Dette kræver ikke nødvendigvis flere offentlige midler. Det kan også betyde en reform af konkurrencepolitikken for at gøre vores industri mindre sårbar over for fjendtlige overtagelser. Internationale investorer opkøber med statsstøtte i baghånden SMV'er, der har afgørende betydning for vores regionale økosystemer, men som samtidig er for små til at komme i søgelyset hvad angår fjendtlige overtagelser, hvilket beskrives i EU's hvidbog om udenlandske subsidier . En forbedring af det indre marked kan også skabe reelt lige konkurrencevilkår, der kan styrke vores industris konkurrenceevne og sætte den i stand til at konkurrere med globale vindere som Google, Amazon og Alibaba. RIS3 kunne også i højere grad fokusere på digitalisering.
Mener du, at de meget vidtrækkende og alvorlige konsekvenser af pandemien vil kræve nytænkning af EU's industristrategi?
Covid-19-pandemien har vist, at der er en geopolitisk risiko forbundet med udenlandske investeringer og en overdreven afhængighed af globale forsynings- og værdikæder. EU's industristrategi bør derfor omfatte foranstaltninger, der kan bidrage til at håndtere den nuværende krise og forberede Europa på fremtidige pandemier. Dette er nødvendigt for at sikre modstandsdygtighed i det europæiske samfund og den europæiske økonomi, f.eks. ved at forberede alternative europæiske forsyningskæder for medicinsk udstyr og lægemidler. Dette vil bidrage til at bevare Europas teknologiske førerposition og opnå digital og teknologisk suverænitet over for fjendtlige overtagelser af strategiske virksomheder ved aktører uden for EU. Dette vil imidlertid også kræve en reform af konkurrencepolitikken.
Under covid-19-nedlukningen blev forsyningskæderne afbrudt: på den ene side blev grænserne lukket og det var vanskeligt at levere varer til andre lande, på den anden side indførte lande embargoer for levering af visse varer, navnlig medicinsk udstyr og lægemidler. Indebærer ønsket om at gøre virksomhederne (og regionerne) mere modstandsdygtige en tilbagerulning af globaliseringen og repatriering af indenlandske virksomheder?
Det er forståeligt, at lande og regioner varetog deres egne borgeres interesser, hvilket betød, at nogle grænser blev lukket. Som beskrevet mener jeg, at Europa bør være på vagt over for de negative aspekter af globaliseringen. Jeg er imidlertid helt overbevist om, at vi ikke bør glemme, at det interregionale samarbejde har afgørende betydning for håndteringen af krisen, hvilket Nordrhein-Westfalen demonstrerede, da delstaten holdt sin grænse med Nederlandene åben og tog imod nederlandske covid-19-patienter. Åbne regionale grænser er afgørende for at sikre modstandsdygtighed i det europæiske samfund og den europæiske økonomi, især fordi vi har brug for industriklynger, der arbejder sammen inden for rammerne af en stedbaseret tilgang.
Kontaktperson:
pressecdr@cor.europa.eu