I dette interview besvarer Roby Biwer (LU/PES), medlem af kommunalbestyrelsen i Bettembourg, seks spørgsmål om EU's indsats for at beskytte og genoprette skove på verdensplan. I forbindelse med covid-19 efterlyser ordføreren for RU's udtalelse om "Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove" en ny EU-certificeringsordning og et nyt informationssystem, der fremmer skovrydningsfri produkter og korte, gennemsigtige forsyningskæder. Udtalelsen forventes vedtaget på plenarforsamlingen den 1.-2. juli.

Omfattende skovrydning i Amazonas skyldes den globale efterspørgsel efter kød, og tusindvis af hektar fældes hvert år for at forsyne verdens kødmarkeder. Er vi bogstaveligt talt ved at spise regnskoven i Amazonas op? Hvordan kan vi generelt sikre, at fødevareproduktionen (kød, kaffe, kakao og palmeolie) ikke har nogen negativ indvirkning på skovene? Hvilken rolle spiller EU med hensyn til at beskytte og genoprette verdens skove? Gør EU nok?

Selv om de fleste forbrugere ikke er bekendt med det, er kød, kaffe, kakao og palmeolie blandt de produkter, der i øjeblikket forårsager stor skovrydning på globalt plan. Vi må arbejde på to fronter, hvis vi ønsker at få markederne til at bevæge sig i retning af mere bæredygtige og skovrydningsfri produkter. Som et første skridt er vi nødt til at styrke informations- og uddannelsestiltag for at sikre, at forbrugerne er bevidste om de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af deres fødevareforbrugsmønstre. Forbrugeradfærden kan helt klart forme fødevaremarkederne og fremskynde produktionen af bæredygtige og skovrydningsfri produkter. Til samme formål må vi også fremme en sundere og etisk korrekt kost og fremhæve både de ernæringsmæssige og socioøkonomiske fordele ved plantebaseret indtag med høje niveauer af frugt og grøntsager, der er certificeret som produkter fra skovrydningsfri forsyningskæder. Den anden front, vi skal arbejde på, er et europæisk tilsagn om at udforme og gennemføre en ny certificeringsordning, der tilskynder til skovrydningsfri produkter og bidrager til på verdensplan at fremme en fremsynet europæisk vision for skovbrug og fødevareproduktion.

Selv om omfattende skovrydning mest foregår i lande uden for EU, fældes der i øjeblikket skove i mange bjergområder i Europa, for eksempel i Rumænien og Slovakiet og i nogle Balkanlande. Hvorfor sker det her? Hvad kan der gøres på lokalt og regionalt plan for at forhindre skovrydning? Har du konkrete eksempler? Hvad er dit budskab til borgmestre, regionsformænd og lokale og regionale repræsentanter i hele EU?

Jeg kan ikke kommentere den specifikke situation i de enkelte lande, men på baggrund af mine egne erfaringer kan jeg sige, at det altid er afgørende at have en konstruktiv dialog mellem alle interessenter og tage hensyn til deres interesser, og som lokale og regionale myndigheder er vi bedst i stand til at føre en sådan dialog. Vi er nødt til at beskytte skovene og biodiversiteten, og vi er nødt til at arbejde sammen med landbrugere og skovejere om at finde passende løsninger, som også vil være til gavn for dem på lang sigt – også for dem, der ønsker at udvikle den rekreative brug af skovene på en bæredygtig måde. I den forbindelse er det klart, at internationale aftaler samt EU's og medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af skovene skal overholdes og håndhæves, men de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle med hensyn til at mægle i konflikter mellem forskellige interesser på lokalt og regionalt niveau.

I dag er det meget vanskeligt at spore, hvor vores fødevarer kommer fra, især hvad angår produkter som kakao og gummi, da mange små producenter er involveret, og forsyningskæden er lang og ugennemskuelig. Hvad kan der gøres for at gøre forsyningskæderne mere gennemskuelige? Hvordan kan vi sikre, at virksomhederne handler på en bæredygtig måde, og at der i EU kun produceres varer, der kommer fra bæredygtige kilder og skovrydningsfri forsyningskæder? Er de frivillige og eksisterende adfærdskodekser tilstrækkelige?

Forsyningskæderne er vanskelige at spore, og for at gøre dem mere gennemskuelige og lettere at overvåge bør der indføres et informationssystem (med udgangspunkt i erfaringerne med miljømærkedatabasen) med hjælp fra og tæt inddragelse af alle interessenter, som kan dele deres forventninger, erfaringer og bekymringer med henblik på at indføre nyttige og gennemførlige procedurer. Informationssystemet bør omfatte og fremme skovrydningsfri produkter og indføre procedurer for kontrol af nøjagtigheden af indsamlede oplysninger og vurderinger med henblik på at øge tilliden til de leverede oplysninger, herunder strenge sporbarhedskrav, der garanterer produkternes oprindelse, og stærkere overvågnings- og håndhævelsessystemer, der kan bidrage til at forebygge svindel og forkert mærkning af produkter.

Hvordan vil du overbevise mig om, at jeg bør købe en "bæredygtig" chokoladebar i stedet for den billigste type? Hvilken rolle spiller forbrugerne i bestræbelserne på at gøre vores forsyningskæder mere bæredygtige og forebygge skovrydning i særdeleshed?

Med den stigende efterspørgsel efter økologiske fødevarer, som skyldes forbrugernes voksende appetit for bioorienterede og miljøvenlige fødevarer, øges skovrydningsfri og bæredygtige produkters markedsandel. Det er blevet in at købe bæredygtige miljøvenlige produkter – et moderne og sexet standpunkt. En person er således villig til at betale mere for et miljøvenligt produkt, fordi vedkommende giver udtryk for et standpunkt, der giver en social værdi og anerkendelse. Borgernes rolle er helt afgørende for at påvirke markederne.

"Fra jord til bord"-strategien og biodiversitetsstrategien blev offentliggjort af Kommissionen den 20. maj. De er begge centrale for den europæiske grønne pagt. Hvad er dine første reaktioner? Er der grund til håb? Hvor stor betydning har skovrydning for at opnå klimaneutralitet i EU?

Blandt den grønne pagts mange mål findes udformningen af et retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem, der bevarer og genopretter økosystemer og biodiversitet, og målet om "nulforurening" med henblik på at opnå et miljø fri for giftige stoffer. For at beskytte de europæiske borgere og økosystemerne skal EU være mere effektiv med hensyn til overvågning, rapportering, forebyggelse og genopretning af luft, vand og jord samt forurening af forbrugerprodukter. Vi kan derfor udlede, at genplantning af skov med henblik på at opnå klimaneutralitet i EU er af grundlæggende betydning. Europa bevæger sig i retning af en ny livsstil, sender et nøglebudskab til hele verden og sigter mod at blive førende inden for en ny økonomi, der er afkoblet fra ressourceforbruget.

Covid-19-krisen har ramt vores globale forsyningskæder hårdt. Hvad kan vi lære af denne krise?

Denne krise skyldes globaliseringen, som spredte virusset med høj hastighed. I dag har vi større kendskab til, i hvilket omfang forsyningskæder som f.eks. dem, der er knyttet til industrielle bedrifter, er tæt forbundne, og hvordan systemet let kan kollapse, hvis et led i kæden knækker. Det er nødvendigt at tage disse gensidige afhængigheder op til fornyet overvejelse og gøre forsyningskæderne mere modstandsdygtige over for globale udfordringer. Vi må ligeledes genoverveje den vigtige rolle, som korte (og sandsynligvis lettere sporbare) forsyningskæder spiller, og behovet for at overvåge forbindelserne med og mellem leverandører i lange forsyningskæder. På grund af covid-19-krisen har vi også erfaret, at sociale skævheder fører til mindre opmærksomhed omkring miljøet. Dette sker, fordi menneskets overlevelse kommer i forreste række, mens miljøbeskyttelse kun er en baggrundstanke for lavindkomstgrupper.

Bemærkninger:

Den Europæiske Union har næsten 182 mio. hektar skov, som dækker 43 % af landets areal, hvilket gør den til en af de mest skovrige regioner i verden. Ud over at levere tømmer og træprodukter er Unionens skove hjemsted for en stor del af Europas biodiversitet og bidrager til vores sundhed og trivsel. Skovene er et vigtigt kulstofdræn og dermed en midlertidig løsning til at afhjælpe og tilpasse sig til klimaændringerne ( Kommissionen ).

Det anslås, at 420 mio. hektar skov siden 1990 er gået tabt ved omlægning til andre arealanvendelser, selv om omfanget af skovrydning er faldet i de sidste tre årtier. Mellem 2015 og 2020 blev omfanget af skovrydning anslået til 10 mio. hektar pr. år, hvilket er et fald fra 16 mio. hektar pr. år i 1990'erne. Udvidelse af landbruget er fortsat den vigtigste drivkraft bag skovrydning og skovforringelse og det deraf følgende tab af skovenes biodiversitet. Disse og andre oplysninger findes i rapporten "The State of the World's Forests 2020".

Kontaktperson:

David Crous

Tlf.: +32 (0) 470 88 10 37

david.crous@cor.europa.eu