Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Fra jord til bord: på vej mod et bæredygtigt og modstandsdygtigt fødevaresystem i EU  

I dette interview svarer Guido Milana (IT/PES) på fem spørgsmål vedrørende den nye strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem i EU, "fra jord til bord" . Guido Milana, som er medlem af byrådet i Olevano Romano og tidligere medlem af Europa-Parlamentet, efterlyser en radikal ændring i den måde, vi producerer og forbruger fødevarer på, begyndende med en omstilling til grønnere produktionssystemer, der er i tråd med principperne om biodiversitet og økologi. Ordføreren for udtalelsen "Fra producent til forbruger (fra jord til bord): den lokale og regionale dimension" understreger, at covid-19 gør omstillingen til et mere bæredygtigt og modstandsdygtigt fødevaresystem endnu mere presserende. Udtalelsen skal vedtages på Det Europæiske Regionsudvalgs plenarforsamling i december 2020 .

I "fra jord til bord"-strategien foreslås der ambitiøse mål om at mindske anvendelsen af pesticider, kunstgødning og antimikrobielle stoffer. Derudover skal 25 % af landbrugsarealet anvendes til økologisk landbrug for at fremme omstillingen til bæredygtige fødevaresystemer. Er dette overhovedet muligt med den forventede befolkningstilvækst?

Fødevaresystemerne står for ca. en tredjedel af de globale drivhusgasemissioner, der for størstedelens vedkommende kommer fra landbrugsproduktionen. At mindske kulstofemissionerne fra landbruget er således i høj grad en prioritet. Vi må dog ikke glemme klimapåvirkningen fra de øvrige områder af fødevareproduktionen som f.eks. emballering, forarbejdning og distribution. Det er derfor yderst vigtigt, at der i "fra jord til bord"-strategien foreslås ambitiøse mål for at nedbringe mængden af forurenende stoffer. Produktionssystemerne skal have et grønnere format, der er i tråd med princippet om biodiversitet og økologi. Der er behov for en radikal ændring i produktionen og forbruget af fødevarer og en stærk alliance mellem producenterne og forbrugerne. Denne omstilling vil dog ikke ske fra den ene dag til den anden, særligt hvis vi ikke giver de eksisterende producenter tilstrækkelig hjælp til at opgive de nuværende produktionsmetoder til fordel for mere bæredygtige agroøkologiske metoder. Frem for alt skal udviklingen af landdistrikterne fortsat have økonomisk støtte, hvis vi skal sikre en bæredygtig omstilling. Samtidig er der behov for et strategisk fokus på forskning og udvikling. Der er i det væsentlige ikke blot behov for sanktioner og tvangsforanstaltninger, men også for en pakke af samordnede foranstaltninger til fremme af miljømæssigt og socialt bæredygtige produktionsformer, der også kan sikre en ordentlig indtjening.

Hvordan kan den fælles landbrugspolitik understøtte klima- og miljømålene i "jord til bord"-strategien og biodiversitetsstrategien?

Den fælles landbrugspolitik er et vigtigt værktøj til gennemførelse af både "jord til bord"-strategien og biodiversitetsstrategien. Den skal sikre, at producenterne er beskyttet økonomisk, og fremme en sikker adgang til landbrugsjord, navnlig for de mere udsatte små og mellemstore producenter. Den skal også tilbyde passende incitamentsordninger, som skal få landmændene til at tage grønnere metoder i brug. Det ringe ambitionsniveau i den seneste reform af den fælles landbrugspolitik er beklageligt, navnlig i lyset af klima- og miljømålene i "jord til bord"-strategien, som ikke vil kunne nås uden tilstrækkelige ressourcer og større investeringer i bæredygtig produktion. Den fælles landbrugspolitik skal være bedre afstemt med "fra jord til bord"-strategien, ikke blot med hensyn til miljøet, men også til den internationale handel samt de sektorspecifikke foranstaltninger og instrumenter. Derudover skal målene i den fælles fiskeripolitik ses efter i sømmene. Vi skal ændre på afgiftssystemet og begynde at betragte havet som et vigtigt sted, der skal værnes om, frem for en guldmine, som vi bare kan tømme for fiskeressourcer.

Hvordan kan de lokale og regionale myndigheder bidrage til opbygningen af mere bæredygtige fødevaresystemer? Kan du give eksempler på initiativer, som er iværksat på lokalt plan?

De lokale og regionale myndighedsniveauer er fremragende teststeder. De har altid været på forkant med de europæiske strategier og fortjener at blive inddraget i højere grad. Lokale og regionale organer i hele EU og rundt om i verden har i flere årtier aktivt gennemført lokale fødevarepolitikker og etableret fødevarepolitiske råd eller ligefrem bioregioner. Byer og regioner har vist, at de er i stand til at anvende lokale og regionale planlægningsværktøjer og integrerede lokale politikker til at fremme visse former for bylandbrug, korte forsyningskæder og regionale markeder. Derudover foretager de på eget initiativ bæredygtige fødevareindkøb af lokale, sæsonbestemte og økologiske fødevarer til brug i offentlige kantiner og træffer uddannelses- og bevidstgørelsesinitiativer, der skal forbedre de lokale fødevaresystemer. EU og medlemsstaterne bør følge trop og samarbejde med byer og regioner om at udbrede ny bedste praksis på lokalt plan. Kommunikation, bistand og gensidig læring mellem alle myndighedsniveauer er mere nødvendig end nogensinde. Vi så gerne, at Kommissionens foreslåede strategi tog udgangspunkt i eksempler på deltagelsesbaserede modeller som f.eks. de fødevarepolitiske råd, der er blevet oprettet hos mange lokale og regionale myndigheder.

De nuværende fødevareforbrugsmønstre er ikke bæredygtige set ud fra et sundheds- og miljømæssigt perspektiv. Hvordan kan man ændre på det? Er det forbrugernes eget ansvar at ændre deres kostvaner?

Forbrugsvaner er en vigtig drivkraft for fødevaresystemers omstilling. Vi kan se, at der allerede sker forandringer. Mange flere forbrugere er mere opmærksomme og kritiske i deres forbrugsvalg. Det er imidlertid vigtigt, at vi går væk fra kun at tilgodese behovene hos en lille del af befolkningen, og sikrer, at alle har adgang til sunde og kulturelt tilpassede fødevarer. Det er uacceptabelt, at de, der ikke har råd til at købe "sunde" fødevarer, må tage til takke med utilstrækkelige eller meget forarbejdede fødevarer. Vi er nødt til at forsvare alles ret til at få adgang til sunde og bæredygtige fødevarer. Forbrugerne, herunder de dårligst stillede og de unge, har brug for vores støtte i form af uddannelse samt nøjagtig og gennemsigtig information og incitamenter til at ændre deres forbrugsmønstre. Vi skal også tilskynde til og støtte forandring ved at anlægge et helhedsorienteret syn på fødevareproduktionssystemet og understøtte produktionen og udbuddet af sunde og økonomisk overkommelige fødevarer på markedet. Der er ligeledes behov for sociale beskyttelsesforanstaltninger, der skal hjælpe de mest udsatte grupper med at træffe sunde fødevarevalg på egen hånd.

Hvordan påvirker pandemien de lokale og regionale fødevaresystemer? Hvilke centrale initiativer og foranstaltninger er blevet iværksat for at styrke de lokale og regionale fødevaresystemer som led i håndteringen af denne krise?

Pandemien har uden tvivl ført til brister og kort- og langsigtede ændringer i de lokale og globale fødevaresystemer. Der kan siges meget om krisens virkninger. Nogle af de vigtigste konsekvenser er større uligheder, når det gælder adgangen til fødevarer, og en eksponentiel stigning i antallet af borgere, der lider under økonomisk fattigdom. Denne situation kræver hasteforanstaltninger – bl.a. fra de lokale myndigheders og nonprofitsektorens side – af hensyn til fødevaresikkerheden. Som det kunne ses under finanskrisen i 2008, er fødevaresystemerne underlagt krisecyklusser, der sætter deres modstandsdygtighed på prøve. Covid-19-pandemien gør det endnu mere presserende at arbejde hen imod et mere bæredygtigt og modstandsdygtigt fødevaresystem. På kort sigt er vi nødt til at yde finansiering og bistand for på en målrettet og strategisk måde at komme på fode igen efter krisen, men vi må ikke glemme, at det er nødvendigt med en langsigtet vision for at skabe forandring. Vi er af den faste overbevisning, at vi kommer til at lære noget meget nyttigt af covid-19-krisen. De lokale myndigheder har vist, at mange borgere har haft gavn af korte forsyningskæder og sunde fødevarer og har brugt mere tid under nedlukningen på hjemmelavet mad. Vi håber, at de sunde vaner vil fortsætte og sågar vinde indpas efter covid-19-krisen.

Pressekontakt: pressecdr@cor.europa.eu

Share: