S ohledem na budoucí jednání o rozpočtu EU hodlá Evropský výbor regionů spojit síly s územními sdruženími a vyzývá všechny příslušné subjekty na unijní, státní, regionální a místní úrovni, aby vytvořily spojenectví pro silnější a ambicióznější politiku soudržnosti po roce 2020.
Nově vzniklé priority, jako je obrana, bezpečnost a kontrola hranic, a dopad brexitu na rozpočet EU by mohly ohrozit budoucnost nejvýznamnější investiční politiky pro evropskou sedmadvacítku – politiky, na kterou bylo do roku 2020 vyčleněno 454 miliard EUR. Z tohoto důvodu dnes VR přichází s myšlenkou nového otevřeného spojenectví.
Cílem tohoto spojenectví je poukázat na přidanou hodnotu a účinnost politiky soudržnosti za poslední desetiletí a zajistit, aby rozhodnutí o příštím rozpočtu EU zohlednila mínění stovek tisíců příjemců z řad regionálních a místních orgánů, malých a středních podniků, nevládních organizací, škol, vysokých škol, kulturních organizací atd.
V návaznosti na nedávné přijetí svého stanoviska Budoucnost politiky soudržnosti po roce 2020 a s ohledem na nadcházející 7. fórum o soudržnosti, jež se uskuteční koncem června, zahájil Výbor společně s předními územními sdruženími realistickou rozpravu, jejímž cílem je zabývat se přímo některými názory, které jsou vůči politice soudržnosti kritické, a zintenzivnit spolupráci mezi všemi stoupenci.
„ Politika soudržnosti není charita, nýbrž povinnost. Občané EU v našich regionech a městech potřebují, aby byla silnější, jednodušší a účinnější. Právě proto po přijetí našeho stanoviska pracujeme na vytvoření širšího spojenectví pro silnou politiky soudržnosti po roce 2020, “ řekl zpravodaj VR Michael Schneider , státní tajemník spolkové země Sasko-Anhaltsko a předseda skupiny ELS ve VR, a dodal: „ Nejde o žádné divadlo s cílem získat publicitu, ale o rozsáhlou mobilizaci, do níž se mohou zapojit města, regiony, územní sdružení, ústřední vlády, orgány EU, vysoké školy, malé a střední podniky a občanská společnost. “
„ Investice v rámci politiky soudržnosti přispívají k tomu, že naše města jsou příjemnější pro život a více podporují začleňování, “ uvedl Daniël Termont , primátor města Gent a předseda sítě EUROCITIES , jenž dále zdůraznil: „ Jde o výraz evropské solidarity, který má velký potenciál ukázat přínosy Evropy pro občany. Aby tato politika byla v budoucnu silnější, je zapotřebí, aby města byla přímo zapojena do rozhodování o strategických investicích v souvislosti se strukturálními fondy. To je zásadní, má-li se zajistit, aby financování odpovídalo potřebám místní úrovně, má-li se napomoci tomu, že si místní úroveň vezme tuto problematiku více za svou, a má-li se zefektivnit realizace financování. “
Carola Gunnarsson , starostka města Sala a mluvčí Rady samosprávných obcí a regionů (CEMR) pro oblast politiky soudržnosti, jménem této rady zdůraznila: „ Politika soudržnosti je nástrojem, jenž lidem ukazuje, že se o ně EU stará a že se všechny úrovně správy mohou spojit, aby řešily současné výzvy. Přestat s politikou soudržnosti by znamenalo, že by EU evropský projekt připravila o velkou část jeho podstaty. Prostřednictvím tohoto spojenectví chtějí starostové, primátoři a čelní představitelé regionů zachovat silnou politiku soudržnosti, jež je schopná reagovat na potřeby našich občanů. “
Konferenci okrajových přímořských regionů Evropy (CRPM) zastupoval Erik Bergkvist , předseda výkonné rady regionu Västerbotten (Švédsko), jenž řekl: „ Evropská území se potýkají s různými výzvami, včetně zeměpisných, environmentálních a sociálních omezení, a nemůže existovat univerzální evropské řešení. Proto je politika soudržnosti se silnějším územním rozměrem nezbytná k dosažení cílů EU v podobě hospodářské, sociální a územní soudržnosti a ke stimulaci růstu. Potřebujeme politiku soudržnosti vycházející z lepšího pochopení územní rozmanitosti Evropy, z větší flexibility pro některé zeměpisné oblasti, z přístupu zaměřeného na dané místo a ze součinnosti mezi různými úrovněmi správy. Jen tehdy politika soudržnosti umožní, aby všechny evropské regiony využily svůj potenciál. “
„Je třeba, aby prakticky ze všech členských států vycházelo sílící hnutí angažující se ve prospěch politiky soudržnosti,“ řekl předseda VR Markku Markkula, jenž vyzval příslušné zainteresované subjekty, aby spojily síly: „Začínají tuhá jednání o budoucím rozpočtu EU a náš Výbor je připraven postarat se o to, aby tyto hlasy byly v Bruselu vyslyšeny. Proto chceme spojenectví na podporu soudržnosti, jež bude otevřené všem, kteří věří v základní hodnoty EU, jako je solidarita a partnerství.“
Další informace:
Infografika ke stanovisku VR týkajícímu se budoucnosti politiky soudržnosti
Studie VR k budoucnosti politiky soudržnosti
Hodnocení programového období 2007–2013
Portál veřejně přístupných dat o politice soudržnosti EU
Prohlášení předsedy Markkuly ze dne 25. dubna na zasedání Rady pro obecné záležitosti na téma soudržnosti
Usnesení výboru REGI Evropského parlamentu o politice soudržnosti po roce 2020
Kontakt:
Pierluigi Boda
Tel.: +32 2 282 2461
Mobil: +32 473 85 17 43
pierluigi.boda@cor.europa.eu
Med henblik på fremtidige forhandlinger om EU's budget er Det Europæiske Regionsudvalg (RU) gået sammen med en række regionale organisationer. Udvalget opfordrer alle relevante aktører på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan til at opbygge en alliance for en stærk og ambitiøs samhørighedspolitik efter 2020.
Nye prioriteter som f.eks. forsvar, sikkerhed og grænsekontrol samt følgerne af Brexit for EU's budget risikerer at få alvorlige konsekvenser for de 27 tilbageværende EU-landes stærkeste investeringspolitik, som løber op i 454 milliarder euro frem til 2020. Det er grunden til, at tanken om en ny, åben alliance blev bragt på bane i RU i dag.
Formålet med alliancen er at kaste lys over samhørighedspolitikkens merværdi og effektivitet i løbet af de seneste 10 år. Udvalget vil gerne sikre sig, at man i forbindelse med beslutningerne om det næste EU-budget tager hensyn til de ting, som ligger hundredtusindvis af støttemodtagere fra regionale og lokale myndigheder, små og mellemstore virksomheder, NGO'er, skoler, universiteter, kulturelle organisationer osv. på sinde.
Regionsudvalget vedtog for nylig en udtalelse om "Samhørighedspolitikkens fremtid efter 2020". I slutningen af juni løber det 7. samhørighedsforum af stablen. I den forbindelse har udvalget sammen med førende regionale organisationer indledt en virkelighedsnær debat med det formål at tage fat om roden på nogle af de kritikpunkter, der er blevet rejst i forhold til samhørighedspolitikken. Samtidig er det målet at øge samarbejdet blandt alle samhørighedspolitikkens støtter.
"Samhørighedspolitikken er ikke velgørenhed, den er en forpligtelse. EU-borgere i vores regioner og byer har brug for en stærkere, enklere og mere effektiv samhørighedspolitik. Det er derfor, at vi efter at have vedtaget vores udtalelse, arbejder på at skabe en bredere alliance for en stærk samhørighedspolitik efter 2020" , sagde Regionsudvalgets ordfører Michael Schneider, som er statssekretær i Sachsen-Anhalt og formand for RU's EPP-gruppe. Han tilføjede: "Dette er ikke noget PR-stunt. Det er en bred mobilisering, som er åben for byer, regioner, regionale organisationer, centralregeringer, EU-institutioner, universiteter, små og mellemstore virksomheder og civilsamfundet".
"Investeringer hjulpet på vej af samhørighedspolitikken har bidraget til at gøre vores byer bedre at bo i og givet mere plads til alle" , sagde Daniël Termont , borgmester i Gent og formand for Eurocities . Han understregede, at "dette er et stærkt udtryk for europæisk solidaritet og har et stort potentiale til at vise borgerne fordelene ved EU. Hvis vi skal have en mere slagkraftig politik i fremtiden, er det nødvendigt, at byerne inddrages mere direkte i beslutninger om strategiske investeringer, som har med strukturfondene at gøre. Dette er afgørende, hvis vi vil sikre, at midlerne svarer til de lokale behov, og at man føler større ejerskab i lokalsamfundet. Det vil også gøre anvendelsen af midlerne mere effektiv."
Carola Gunnarsson , borgmester i Sala og talsmand for samhørighedspolitikken påpegede på vegne af Europæiske Kommuners og Regioners Råd (CEMR) , at "samhørighedspolitikken er et instrument, som viser borgerne, at EU bekymrer sig om dem, og at alle myndighedsniveauer kan arbejde sammen med henblik på at løse de aktuelle udfordringer. Hvis man opgav samhørighedspolitikken, ville det betyde, at EU ville berøve det europæiske projekt en stor del af dets substans. Gennem denne alliance ønsker borgmestre og regionale ledere at holde fast i en stærk samhørighedspolitik, som kan opfylde borgernes behov."
Konferencen af Perifere Kystregioner i Europa (CPMR) var repræsenteret ved Erik Bergkvist, formand for Regionsstyrelsen i Västerbotten (SE). Han sagde følgende: "De europæiske regioner står over for forskellige udfordringer. Der er tale om både geografiske, miljømæssige og sociale begrænsninger, og der findes ingen universalløsning. Det er derfor, samhørighedspolitikken har brug for en stærkere regional dimension, hvis vi skal nå EU's mål om økonomisk, social og territorial samhørighed samt sætte gang i væksten. Vi har brug for en samhørighedspolitik, som er baseret på en større anerkendelse af Europas mange regionale ansigter. Der skal være større fleksibilitet, når det gælder visse geografiske regioner. Desuden er der behov for, at man tager udgangspunkt i det enkelte lokal- eller regionalområde, og at der tilstræbes synergieffekter mellem forskellige myndighedsniveauer. Først derefter kan samhørighedspolitikken udløse alle europæiske regioners potentiale. "
Regionsudvalgets formand Markku Markkula opfordrede relevante aktører til at deltage i samarbejdet. "Der er brug for et større engagement i samhørighedspolitikken i næsten alle medlemslandene", sagde han. "Når de hårde forhandlinger om EU's budget går i gang, er vores udvalg parat til at fungere som talerør for disse stemmer i Bruxelles. Det er grunden til, at vi ønsker en alliance til fordel for samhørighed, som er åben for alle, der tror på EU's grundlæggende værdier såsom solidaritet og partnerskab."
Yderligere oplysninger:
Infografik om RU's udtalelse om samhørighedspolitikkens fremtid
RU's studier om samhørighedspolitikkens fremtid
Evalueringer af programmeringsperioden 2007-2013
Den åbne dataportal for EU's samhørighedspolitik
Formand Markku Markkulas erklæring om samhørighed på mødet i Rådet for Almindelige Anliggender den 25. april
Europa-Parlamentets REGI-udvalgs beslutning om samhørighedspolitikken efter 2020
Kontaktperson:
Pierluigi Boda
Tlf. +32 2 282 2461
Mobil: +32 473 85 17 43
pierluigi.boda@cor.europa.eu