Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Landbruget efter covid-19: agroøkologien er svaret på vores miljøudfordringer og fødevaresikkerheden  

​Guillaume Cros

I dette interview svarer Guillaume Cros (FR/De Grønne) , ordfører for et forslag til udtalelse om agroøkologi, som ventes vedtaget den 3. februar 2021 på Det Europæiske Regionsudvalgs plenarforsamling , på fire spørgsmål om denne miljø- og samfundsmæssige tilgang til fordel for et landbrug, der er i harmoni med og ikke i modstrid med naturen. Som led i den kommende fælles landbrugspolitik taler næstformanden for Regionalrådet i Occitanien bl.a. for, at der skal fastsættes kvantificerede EU-miljømål, der er bindende for medlemsstaterne, og at mindst 30 % af de nationale betalinger skal gå til økoordninger.

Covid-19-pandemien har afsløret vores globaliserede landbrugs- og fødevaresystems svagheder og vist, hvor vigtig fødevaresikkerhed er. Samtidig har en undersøgelse foretaget af det amerikanske landbrugsministerium i efteråret vist, at en iværksættelse af " fra jord til bord "-strategien vil føre til en betydelig reduktion af landbrugsproduktionen i EU. Vil agroøkologien føre til, at vi kommer til at sulte?

Det er rigtigt, at fødevareforsyningssikkerheden er et argument, der ofte bruges mod agroøkologien, men nyere rapporter fra IDDRI (institut for bæredygtig udvikling og internationale forbindelser) viser, at det vil være muligt at brødføde hele Europas befolkning i 2050 gennem en gradvis agroøkologisk omlægning, som omfatter husdyr, afgrøder og skovbrug, med et mål om nul CO 2 -emission. Også ifølge en FN-rapport, der blev offentliggjort i marts 2011, vil de små landbrugere på globalt niveau på bare ti år kunne fordoble fødevareproduktionen i sårbare regioner ved anvendelse af økologiske produktionsmetoder. Nu hvor covid-19-pandemien har afsløret vores globaliserede landbrugs- og fødevaresystems svagheder, må agroøkologien, der går hånd i hånd med udviklingen af regionaliserede fødevaresystemer, sørge for, at EU kan sikre sine fødevareforsyninger på såvel kort som lang sigt, idet man samtidig bevarer vores produktionsfaktorer: vores jorder, vores vandressourcer og vores biodiversitet.

De forslag, der er kommet fra Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet om den fremtidige fælles landbrugspolitik, er blevet stærkt kritiseret for ikke at leve op til målsætningerne i den grønne pagt og " fra jord til bord "-strategien. Hvad er dine forslag til den igangværende diskussion om den fremtidige fælles landbrugspolitik med hensyn til, hvordan man kan forene landbrugsbedrifternes økonomiske rentabilitet og EU's klima- og miljømålsætninger?

EU har med sine klimamål, den grønne pagt, "fra jord til bord"-strategien og biodiversitetsstrategien fastlagt miljø- og klimamål, der fordrer en systemisk omstilling af landbrugsproduktionsmetoderne og fødevaresystemerne. Agroøkologien lever op til disse målsætninger og sikrer i øvrigt en bedre rentabilitet for landbrugsbedrifterne (således som det fremhæves i et analysenotat fra den franske regering om agroøkologiens økonomiske og miljømæssige potentiale, august 2020 ).

På den baggrund bør den fremtidige fælles landbrugspolitik, som der i øjeblikket forhandles om, støtte denne nødvendige agroøkologiske omstilling af landbruget. I denne forbindelse anbefaler jeg bl.a., at der i forordningen om de nationale strategiske planer indarbejdes kvantificerede fælles EU-miljømål, der er bindende for medlemsstaterne, at mindst 30 % af de nationale betalinger skal gå til økoordninger, og at støtte til investeringer i bedrifterne skal underkastes en miljørevision. Ved siden af disse lovgivningsmæssige forpligtelser bør der ydes metodemæssig støtte til regionale aktører for at tilskynde til, at agroøkologien tages i betragtning ved mobiliseringen af de forskellige frivillige foranstaltninger inden for den fælles landbrugspolitik.

Det Europæiske Regionsudvalg anser det for meget vigtigt at bevare landbruget i alle regioner for at holde liv i landdistrikterne og fremme den territoriale samhørighed. På hvilken måde kan agroøkologien hjælpe os med at opnå dette?

Agroøkologien går hånd i hånd med en mere lokal fødevareforsyning og favoriserer således lokalområderne. Jeg foreslår i øvrigt en lavere moms på økologiske, lokale og sæsonbetonede produkter, "nærheds"-spisekuponer for samme produkter og en betydelig andel af økologiske, lokale og sæsonbetonede produkter i kantinemenuer. Disse tiltag vil fremme udviklingen af agroøkologiske bedrifter og håndværksmæssige forarbejdningsværksteder i lokalområderne, hvilket således vil være til gavn for beskæftigelsen. Desuden vil agroøkologien, som kræver mindre kapital (mekanisering, landbrugsinput, jord osv.), kunne modvirke afviklingen af små- og familiebrug i de lande, hvor sådanne brug stadig er udbredte. Den vil dermed give alle EU-landene mulighed for at sætte skub i et landbrug og et liv i landdistrikterne, der har en positiv social og miljømæssig indvirkning.

Flere steder i din udtalelse skriver du, at agroøkologi er forbundet med små og mellemstore bedrifter. Hvorfor kan store landbrugsbedrifter ikke udvikle agroøkologi?

Agroøkologi har ikke kun en teknisk agronomisk dimension, men også en social og territorial dimension. De store bedrifter, der har kunnet vokse sig store takket være støtte uden loft fra den fælles landbrugspolitik, ødelægger ikke blot biodiversiteten, men også samfundsstrukturerne, hvor beskæftigelse og offentlige tjenester er forsvundet, således som vi kan iagttage det i områder med store landbrugsbedrifter. Agroøkologi er forbundet med små og mellemstore bedrifter, med diversificerede afgrøder og med landbrugsjorder af mellemstort omfang. Stordriftsfordele, der er baseret på, at man erstatter arbejdskraft med olie og kemi, samt på støtte fra den fælles landbrugspolitik, der favoriserer store dimensioner, er ikke længere relevante i betragtning af EU's "fra jord til bord"-strategi og biodiversitetsstrategi.

Baggrund:

Guillaume Cros var ligeledes ordfører for to udtalelser fra Det Europæiske Regionsudvalg om den fælles landbrugspolitik:

- Reformen af den fælles landbrugspolitik , udtalelse vedtaget i december 2018

- Den fælles landbrugspolitik efter 2020 , udtalelse vedtaget i juli 2017

Pressekontakt: pressecdr@cor.europa.eu

Del: