Klik her for at få en automatisk oversættelse af nedenstående tekst.
Prisuddelingen ved den europæiske uge for affaldsreduktion finder sted den 25. juni 2020  

16 projekter fra 10 forskellige lande konkurrerer om en pris inden for fem kategorier samt den europæiske særpris

Den årlige prisuddeling ved den europæiske uge for affaldsreduktion finder sted online den 25. juni fra kl. 14.00 til 16.00. Du kan registrere dig ved at klikke her. Arrangementet indledes med et indlæg fra EU - kommissær for miljø, hav og fiskeri, Virginijus Sinkevičius. Viceborgmester i Budapest, Kata Tüttő , er Det Europæiske Regionsudvalgs repræsentant i juryen i år. Klik her for at se de 16 finalister.

Ud af de 80 nominerede foreslået af de nationale og regionale koordinatorer for den europæiske uge for affaldsreduktion fra lande både i og uden for Europa, er 16 tiltag blevet udvalgt af en jury bestående af seks miljøeksperter og fagfolk, som beskæftiger sig med forskellige aspekter af miljømæssig bæredygtighed. I juryen sidder blandt andet medlem af Det Europæiske Regionsudvalg og viceborgmester i Budapest, Kata Tüttő.

De 16 finalister kommer fra ti forskellige lande: Grækenland, Belgien, Kroatien, Spanien, Tyskland, Frankrig, Monaco, Italien, Nederlandene og Tyrkiet. Priskategorierne er:

  • offentlige myndigheder og organisationer
  • virksomheder
  • NGO'er og sammenslutninger
  • borgere
  • uddannelsesinstitutioner.

Juryen har også udvalgt vinderen af den europæiske særpris, som går til det tiltag, der viser det bedste eksempel på europæisk samarbejdsånd inden for affaldsforebyggelse.

Juryens valg bygger på følgende  kriterier :

  • kommunikation og synlighed
  • kvaliteten af indholdet
  • originalitet
  • tiltagets effekt.

Klik her for at se de 16 finalister.

Prisuddelingen ved den europæiske uge for affaldsreduktion afholdes for at belønne de bedste tiltag til affaldsreduktion, der er gennemført under hver udgave af arrangementet. I november 2019 blev der under den 11. udgave af arrangementet gennemført over 16.500 tiltag.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter initiativet den europæiske uge for affaldsreduktion og er medlem af styringsudvalget.

Læs mere om prisuddelingen ved den europæiske uge for affaldsreduktion .

Kontakt:

Giulia Marrazzo // Tlf.: +32 2 234 65 04 // gm@acrplus.org

David Crous // Tlf.: +32 (0) 470 88 10 37 // david.crous@cor.europa.eu

Del :