Arkiv  

Rollen for Regionsudvalgets arkivtjeneste

Regionsudvalgets arkivtjeneste har ansvar for at ordne, beskytte, forvalte, beskrive, opbevare og offentliggøre udvalgets dokumentsamlinger.

Så snart arkivtjenesten har modtaget dokumenterne fra de forskellige tjenester, der har udarbejdet dem, bliver de bearbejdet, digitaliseret og sat på mikrofiche for at sikre deres fysiske bevarelse. Hvert dossier beskrives med henblik på oprettelse af søgeværktøjer (fortegnelser).

To arkivsamlinger

Arkivet er opdelt i RU-samlingen, der består af dokumenter fra udvalgets specifikke aktiviteter, og formændenes dokumentsamling, der består af dossierer indleveret af formandens kabinet ved slutningen af hver formandsperiode (på to år fra 1994 til 2010, derefter to og et halvt år).

Dokumenterne fra de to samlinger klassificeres efter en særlig klassificeringsplan og har deres egne fortegnelser.

Adgang til det historiske arkiv

I overensstemmelse med EU-lovgivningen om åbning af arkivet for offentligheden er udvalgets arkiv frit tilgængeligt 30 år efter dets oprettelse. Bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger skal overholdes i forbindelse med adgangen til arkivet. Dokumenter, der er gjort tilgængelige for offentligheden inden 30-årsfristens udløb, er der fortsat uhindret adgang til.

Forskere har adgang til læsesalen efter aftale, og der er sikkerhedsregler for adgangen til denne. Der skal bl.a. fremvises et identitetskort. Der kan gratis rekvireres kopier af dokumenter.

Åbningstider

Mandag-torsdag: kl. 9.00-12.30 og kl. 14.30-17.00

Fredag: kl. 9.00-12.30

Lukket: påsken (skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag), 1. maj, 9. maj, Kristi Himmelfart (torsdag og fredag), 2. pinsedag, 21. juli, 15. august, 1. og 2. november, mellem jul og nytår.

Kontaktoplysninger

Kontakt os pr. e-mail.

Postadresse:

Den Europæiske Unions Regionsudvalg
Arkivtjenesten (kontor JDE 4253)
Rue Belliard/Belliardstraat 99
1040 Bruxelles/Brussel