Den europæiske alliance af byer og regioner for genopbygning af Ukraine 

Den europæiske alliance af byer og regioner for genopbygning af Ukraine er iværksat af RU og dets partnere, herunder sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder i EU og Ukraine, for at koordinere den fælles indsats for at hjælpe med genopretningen og genopbygningen af Ukraine.

Alliancen blev oprettet på RU's 150. plenarforsamling på opfordring fra præsident Volodymyr Zelenskyj syv dage efter, at Ukraine fik status som EU-kandidatland.

Alliance Insight [pdf]

Indhold

Rolle

Ruslands krig mod Ukraine har tvunget millioner af ukrainere til at flygte fra deres hjem og ødelagt hundredvis af byer og landsbyer, og den medfører fortsat store ødelæggelser i Ukraines regioner.

EU og de lokale og regionale myndigheder vil fortsat yde nødhjælp, men det er også vigtigt at gå sammen om at støtte genopretningen og genopbygningen af Ukraine, både i dag og i tiden efter krigen.

RU har sammen med partnersammenslutninger af lokale og regionale myndigheder fra EU og Ukraine lanceret den europæiske alliance af byer og regioner for genopbygning af Ukraine, som også vil samle byer og regioner i EU og Ukraine og deres nationale repræsentative sammenslutninger. Alliancen blev oprettet for at:

  • koordinere den fælles indsats med byer og regioner i EU, der er parate til at anvende ressourcer til at støtte en effektiv og bæredygtig genopbygning af Ukraine
  • yderligere at lette kontakten og samarbejdet mellem de centrale partnere og EU-institutionerne og inden for rammerne af genopbygningsplatformen for Ukraine samt mellem EU's og Ukraines lokale og regionale myndigheder og sammenslutninger
  • give oplysninger og feedback til EU-institutionerne og genopbygningsplatformen for Ukraine og fremme den politiske dialog med enheder på lokalt og regionalt niveau, der ledsager genopbygningsindsatsen
  • fremme tilvejebringelsen af ekspertise inden for kapacitetsopbygning, god forvaltning og den tekniske bistand til byer og regioner i Ukraine.

Principper

Alliancen opfordrer til en bæredygtig genopbygning af Ukraine, der bygger på følgende principper:

  • urokkelig støtte til Ukraines territoriale integritet og retten til at forsvare sin suverænitet
  • yderligere europæisk integration og adgang til europæiske netværk for Ukraines lokale og regionale myndigheder
  • styrkelse af det lokale selvstyre, så det kan påtage sig en ledende rolle i genopretningen og genopbygningen sammen med Ukraines centralregering, EU og andre internationale partnere
  • en genopbygningsstrategi, der bygger på integreret planlægning på territorialt plan, og som udnytter fordelene ved en systematisk tilgang til bæredygtige, grønne, intelligente og inklusive områder med udgangspunkt i "build back better"-princippet
  • efterlevelse af principperne i den europæiske konvention om lokalt selvstyre og den (ukrainske) statslige regionaludviklingsstrategi 2021-2027, herunder sidstnævntes planlagte revision og udviklingsforløb, samt af den eksisterende decentraliseringsramme i Ukraine
  • fremme af udviklingen og moderniseringen af de ukrainske landdistrikter som et vigtigt element i Ukraines succes
  • et stærkt fokus på at forbedre god lokal/regional regeringsførelse, herunder gennemsigtighed, bekæmpelse af korruption, beskyttelse af lokale mediers frihed og fremme af e-forvaltning
  • fremme af lokal og regional erhvervsudvikling og innovation.

Det vil kun være muligt at følge disse principper, hvis det lokale og regionale niveau bliver hjørnestenen i genopbygningsindsatsen for Ukraine.

Foranstaltninger

Alliancen opfordrer til:

  • en lettilgængelig mekanisme for engagement, der vil gøre det muligt for EU og Europas kommuner/regioner/sammenslutninger at hjælpe deres partnere i Ukraine med deres genopbygningsindsats
  • et peer-to-peer-program og et venskabsbyprogram, der styrker kapacitetsopbygning og fremmer udvekslingen af knowhow på lige fod
  • tilstrækkelige ressourcer til fremme af klyngevenskabsbypartnerskaber i både EU og Ukraine
  • en inklusiv tilgang, som samler byer, landsbyer, lokalsamfund og regioner og bygger videre på den hidtidige indsats for bæredygtig territorial udvikling i Ukraine (i både Ukraine og EU)
  • et stærkt engagement i bestræbelserne på at fremme lokalt/regionalt selvstyre, god regeringsførelse og lokalt demokrati
  • et effektivt system for flerniveaustyring baseret på OECD's principper for offentlige investeringer på alle forvaltningsniveauer.

Alliancen opfordrer partnere såsom EIB, EBRD, OECD og Europarådets Udviklingsbank til at finde løsninger, der kan fremme et tættere samarbejde med de lokale og regionale myndigheder for at hjælpe med at skabe en blomstrende og bæredygtig fremtid for Ukraine og styrke det lokale demokrati og EU's fælles værdier.

Alliancen opfordrer til tæt samarbejde med de kommende formandskaber for Rådet for at sikre en sammenhængende koordinering af den lokale og regionale indsats med EU's medlemsstater.

Deltag

Alliancen er åben for samarbejde og opfordrer lokale og regionale myndigheder og deres sammenslutninger fra hele Europa til at deltage i indsatsen for at støtte genopbygningen af Ukraine. Hvis du er interesseret i at deltage i alliancen, bedes du kontakte: SupportUkraine@cor.europa.eu

​​​​

  • Recommendations-Ukraine

    Tilgængelige sprog (3)
    1. Deutsch(111.54 KB-PDF)Download
      Empfehlungen an die Konferenz zum Wiederaufbau der Ukraine 2024 im Hinblick auf einen dezentralen Erholungs- und Wiederaufbauprozess der Ukraine
    2. français(142.78 KB-PDF)Download
      Recommandations à la conférence 2024 sur le redressement de l’Ukraine en vue d’un redressement et d’une reconstruction décentralisés du pays
    3. Ukranian | український(148.95 KB-PDF)Download
      Рекомендації до Міжнародної конференції з питань відновлення України 2024 щодо децентралізованого відновлення та відбудови України
    Mangler det sprog, du søger, på listen?  Find ud af, hvorfor.

Seneste nyt

Multimedier

Cities & Regions with Ukraine, building its future

 

Se flere

  • Cities & Regions with Ukraine, building its future
    Cities & Regions with Ukraine, building its future
  • Ukraine, We Are On Your Side
    Ukraine, We Are On Your Side
  • The International Summit of Cities and Regions in Kyiv (English version)
    The International Summit of Cities and Regions in Kyiv (English version)
  • The International Summit of Cities and Regions in Kyiv (Ukrainian language version)
    The International Summit of Cities and Regions in Kyiv (Ukrainian language version)
  • Working Group on Ukraine and the Conference of Presidents met in Gdańsk
    Working Group on Ukraine and the Conference of Presidents met in Gdańsk
  • Ukraine's cities and regions can be a "vanguard of development"
    Ukraine's cities and regions can be a "vanguard of development"
  • European cities partner with UNICEF to support Ukrainian children
    European cities partner with UNICEF to support Ukrainian children
  • Expert Conference on the Recovery Reconstruction and Modernisation of Ukraine
    Expert Conference on the Recovery Reconstruction and Modernisation of Ukraine
  • Press conference following the 213th CoR Bureau Meeting
    Press conference following the 213th CoR Bureau Meeting
  • Launch of the European Alliance of Cities and Regions for the Reconstruction of Ukraine
    Launch of the European Alliance of Cities and Regions for the Reconstruction of Ukraine

Kontakt

Del :
 
Back to top