Den Europæiske Union bør fortsætte de massive investeringer i forebyggelse af katastrofer og klimarisici i lyset af de vedvarende konsekvenser af oversvømmelser, hedebølger og jordskælv for lokalsamfund i Europa. Det var budskabet fra en konference organiseret i et samarbejde mellem FN og EU's forsamling af lokale og regionale myndigheder forud for den internationale dag for katastrofeforebyggelse.
Robert Glasser , FN's særlige repræsentant for katastrofeforebyggelse, Karl-Heinz Lambertz, formand for Det Europæiske Regionsudvalg (RU), EU's forsamling af lokale og regionale myndigheder, og Corina Creƫu, EU-kommissær for regionalpolitik, talte alle ved det fælles arrangement og var enige om, at klimaændringerne intensiverer ekstreme vejrhændelser i hele Europa og sætter kritisk infrastruktur og systemer under pres. Der er derfor et behov for fortsat at investere i katastrofeforebyggelse.
"Katastrofer kommer til udtryk på mange måder, men klimaændringerne spiller uden tvivl en stor rolle. Vejret og klimaet er forbundet med langt flere risici end tidligere og årsagen til 90 % af alle større registrerede katastrofer", sagde Robert Glasser, FN's særlige repræsentant og leder af FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelse (UNISDR).
FN's særlige repræsentant Robert Glasser sagde: "Der er gode nyheder. Europa har vist, at man kan undgå dødsfald i forbindelse med katastrofer. Oversvømmelser og hedebølger dræber færre europæere på grund af tidlig varsling og et bedre beredskab. Europa har vedtaget Sendairammen for katastrofeforebyggelse, som er den globale plan for forebyggelse af tab som følge af katastrofer. Vi forventer, at der ved fristens udløb i 2020 vil være langt flere lande i regionen med nationale og lokale planer for forebyggelse af tab ved katastrofer, og EU har en stor rolle at spille i at sikre, at dette sker."
Han fortsatte: "Ligesom Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer vi byer og regioner til at udvikle strategier for katastrofeforebyggelse. Vi ser gerne, at de lokale myndigheder opbygger større kapacitet og modtager de nødvendige midler, først og fremmest til at forbedre infrastrukturen. Omkring 600 lokale myndigheder fra hele Europa deltager i dag aktivt i UNISDR's kampage for at gøre byer modstandsdygtige "Making Cities Resilient" og træffer helt afgørende tiltag for at forebygge katastrofer.
Karl-Heinz Lambertz , som siden juli har været formand for RU, sagde: "Den Europæiske Union er fast besluttet på også fremover at føre an i klimaindsatsen og bør være toneangivende med hensyn til forebyggelse af naturbetingede risici, som i mange tilfælde forværres af klimaændringerne. Den internationale dag for katastrofeforebyggelse minder os om, at EU stadig må gøre en stor indsats for at begrænse konsekvenserne af oversvømmelser, hedebølger og jordskælv. Når midlerne fra EU's regionalfonde anvendes til at bekæmpe klimaændringerne og opbygge et katastrofeberedskab bliver EU's samhørighedspolitik en ægte politik for modstandsdygtighed. Her hvor vi er ved at tage hul på drøftelserne om EU-budgettet efter 2020, er vi nødt til fortsat at have en stærk og fleksibel europæisk samhørighedspolitik med midler, der er øremærket til at hjælpe byer og regioner med at omstille sig til en lavemissionsøkonomi, gøre ny infrastruktur modstandsdygtig over for katastrofer og sikre hurtig genopbygning efter en katastrofe."
Igennem tiden har den største naturrisiko i Europa været oversvømmelse, og FN forventer, at der i 2050 vil være dobbelt så mange alvorlige oversvømmelser i Europa som nu. Hedebølger er blevet mere almindelige, og i 2015 var én enkelt årsag til 3.275 dødsfald i Frankrig. I Italien har jordskælv dræbt 100 mennesker i gennemsnit pr. år i de sidste 50 år, og de økonomiske omkostninger anslås til 3 mia. euro om året. Jordskælv kan desuden udløse tsunamier mange steder i Sydeuropa, fra Lissabon til Cypern.
Kommissær Creƫu bemærkede: "Katastrofer kan ramme alle steder, på alle tidspunkter og på ét minut fuldstændigt forandre vores liv. Siden 2005 har omkostningerne ved naturkatastrofer i Europa været på mere end 100 mia. euro. Derfor er konferencen i dag om katastroferisikostyring vigtig. EU hjælper sine byer med at være bedre beredt: alene samhørighedspolitikken giver i denne finansieringsperiode 8 mia. euro til klimatilpasning og risikoforebyggelse. Nøgleordet er dog erfaringsudveksling, især inden for forebyggelse og beredskab. Når byerne taler sammen, bliver Europa sikrere og stærkere."
I 2016 blev mere end 445 mio. mennesker i verden ramt af katastrofer, og foreløbige tal fra EM-DAT, en international database over katastrofer, tyder på, at yderligere 80 mio. blev ramt af 149 katastrofer i 73 lande i første kvartal af 2017. Tal fra Verdensbanken anslår, at katastrofer hvert år koster verdensøkonomien 520 mia. dollars (442 mia. euro).
Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030, som forvaltes af UNISDR, indgår i FN's mere vidtrækkende udviklingsdagsorden og afspejles i FN's mål for bæredygtig udvikling for 2030. Sendairammen er frivillig, og indtil videre har 3.678 kommuner tilsluttet sig UNISDR's bottom-up-initiativ for lokale myndigheder, Making Cities Resilient. I 2016 underskrev Det Europæiske Regionsudvalg og UNISDR en femårig handlingsplan, der skal få flere europæiske byer og regioner til at gøre en indsats for at forebygge katastrofer.
Bemærkninger til redaktørerne:
Den 11. oktober vedtog RU en initiativudtalelse om "En europæisk politik for jordskælvssikring af bygninger og infrastruktur". Ordføreren er Vito Santarsiero (IT/PES), som er medlem af regionalrådet i Basilicata. I marts 2017 sendte det sine anbefalinger vedrørende "Handlingsplanen for Sendairammen for katastrofeforebyggelse" til EU's beslutningstagende organer. Bag udtalelsen stod Adam Banaszak (PL/ECR), næstformand for regionalforsamlingen i Kujawsko-Pomorskie.
I maj 2017 tog formanden, første næstformanden og lederne af de fem politiske grupper i RU på en informationsrejse til Umbrien, Lazio, Abruzzo og Marche i Italien for ved selvsyn at konstatere skaderne fra jordskælv. Der blev optaget en videorapport under besøget.
FN besluttede i 1989, at der skulle være en international dag for katastrofeforebyggelse – som nu ligger fast den 13. oktober – som led i indsatsen for at fremme en global kultur for katastrofeforebyggelse, -begrænsning og -beredskab.
I 1999 vedtog FN en international strategi for katastrofereduktion, og FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelse (UNISDR) blev oprettet. Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030 er det seneste tiltag. Der er syv globale mål for rammen: begrænse antallet af dødsfald, de menneskelige konsekvenser, de økonomiske tab og skaderne ved naturkatastrofer og optrappe det internationale samarbejde, informationen og antallet af nationale og lokale strategier for mindskelse af katastroferisici. Der er fire prioriterede indsatsområder: forstå katastroferisici, styrke forvaltningen, øge investeringerne i modstandsdygtighed og opbygge øget katastrofeberedskab. Som led i kampagnen Making Cities Resilient har UNISDR udformet et værktøjssæt, der er tænkt som en katalysator for kommunernes indsats, og det indeholder bl.a. politiske retningslinjer og risikovurderingsværktøjer.
Kontaktpersoner:
Andrew Gardner, Det Europæiske Regionsudvalg, andrew.gardner@cor.europa.eu, +32 473 843 981
Rosalind Cook, FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelse, rosalind.cook@un.org, +32 2 2904 953